DTU’s ledelse stopper anonym kampagne mod sexisme
Mandag i sidste uge citerede dagbladet Information DTU’s rektor Anders Bjarklev for, at ikke »særligt mange studerende har haft oplevelser med sexchikane i deres studiemiljø«.
»Så ville jeg have hørt om det,« sagde han ifølge avisen.
Udtalelserne ramte en gruppe kvindelige studerende på DTU lige i solar plexus.
»Vi ved, at flere har gjort opmærksom på eksisterende problemer med sexisme på DTU. Derfor har det været chokerende at læse en artikel, hvor problemstillingen pure afvises fra centralt hold. Der er problemer med sexisme på DTU. Punktum. Dette burde anerkendes, omfanget burde undersøges og tiltag tilrettelægges herefter,« lyder det i en mail, som gruppen har sendt til Ingeniøren.
Artiklen i Information fik kvinderne, der kommer fra forskellige institutter på DTU, til at tage affære. Natten til mandag i denne uge hængte de 150 A3-plakater op over hele DTU under hashtagget #ogsåpåDTU. At det rimer på #metoo er ikke nogen tilfældighed.
»#metoo har været katalysator for, at det er blevet legitimt at tale om det her. Jeg føler ikke, at jeg har talt om ret meget andet siden. Det er en erkendelsesproces at blive bevidst om, at sexchikane ikke er i orden,« siger en af gruppens deltagere, der ønsker at være anonym, men hvis identitet er kendt af redaktionen.
Rektor: Jeg blev fejlciteret
Rektor Anders Bjarklev ærgrer sig i dag over artiklen i Information:
»Først og fremmest er det ikke retvisende, hvad jeg blev citeret for. Jeg har ikke sagt, at vi ikke har sexchikane, men at jeg ikke har kendskab til, at det havde et større omfang.«
I forlængelsen af plakatsagen peger han på, at der allerede er mulighed for at få hjælp på DTU, hvis man som studerende eller ansat har været udsat for grænseoverskridende eller krænkende adfærd:
»Så sent som i går har jeg taget skridt til at gøre det soleklart på DTU’s intranet, DTU Inside, hvordan man kan komme i kontakt med medarbejdere, der kan hjælpe anonymt. De har været der i årevis, men vi skal nok være bedre til at fortælle om det,« siger Anders Bjarklev.
Ifølge #ogsåpåDTU er ledelsen flere gange blevet gjort opmærksom på, at kvindelige studerende og ansatte har oplevet problemer med sexisme, men uden der er sket noget. Den udlægning har rektor svært ved at genkende:
»Jeg kan sige med fuldstændig sikkerhed, at enhver konkret sag, der kommet til mit kendskab, er blevet undersøgt til bunds, og hvis det har været nødvendigt, er der grebet ind. Lad mig slå fast med syvtommersøm: Vi har nultolerance over for sexchikane og andre former for krænkelse, men vi kan ikke handle på anonyme henvendelser,« påpeger han.
Kvinder frygter repressalier
Den kvindelige studerende, Ingeniøren har talt med, forklarer, at gruppen optræder anonymt, fordi det kan føles meget grænseoverskridende at fortælle om seksuel chikane. Samtidig frygter krænkede kvinder at blive udsat for repressalier, hvis de bringer en sag op, der f.eks. miskrediterer en underviser.
Anders Bjarklev forstår frygten, men ikke desto mindre er det nødvendigt at træde frem:
»Som ledelse vil vi stå vagt om enhver, der vil bringe deres ting frem. Hvis en underviser så meget som overvejer at lave repressalier over for en studerende, er det afskedigelsesgrund. Du kan sagtens blive behandlet anonymt af en psykolog, men skal vi agere over for krænkeren, skal den krænkede give samtykke til, at vi kan gå videre med sagen.«
Hos de studerendes forening på DTU, PF, vil den nyvalgte formand Lars Holm ønske, at #-gruppen havde kontaktet PF, før de satte plakaterne op, ligesom han beklager, at det ikke kan lade sig gøre at komme i dialog med #-gruppen, fordi de er anonyme:
»Hvis der er et problem, er jeg glad for, at det bliver italesat, men jeg er ked af, at det ikke går igennem os, for vi repræsenterer alle studerende og har nemmere adgang til ledelsen. Det vil være mere konstruktivt,« siger PF-formanden.
Plakater levede ikke op til DTU’s regler
I årevis har kvinderne i gruppen hørt beretninger fra medstuderende, derfor var det nemt at samle eksempler på alt fra verbal sexchikane til direkte fysiske overgreb. Det er nogle af de eksempler, der er kogt ned til citater på de plakater, der blev hængt op. Nederst på plakaterne er der trykt: #ogsåpåDTU samt mailadressen: ogsaapaaDTU@gmail.com.
Hensigten med plakaterne er at vise, at sexchikane findes på alle niveauer både mellem studerende og DTU-ansatte, mellem studerende og DTU gæster og mellem studerende og studerende, forklarer gruppen.
Plakaterne fik dog ikke nogen lang levetid på DTU’s gange. Arbejdsdagen var ikke mere end en time gammel, før samtlige plakater var taget ned af væggene igen.
Når plakaterne blev fjernet, skyldes det, at de ikke lever op til de formelle krav for plakatophængning. Dels var der ikke sat en nedtagningsdato på, dels var nogle af dem hængt op uden for opslagstavlerne. Endelig har DTU et forbud mod at sætte anonyme plakater op.
De tre begrundelser undrer gruppen:
»Andre plakater, der mangler nedtagningsdato og er sat op uden for opslagstavlerne, er ikke taget ned. Men de plakater, vi satte op på opslagstavlerne, er taget ned. Vi har bedt om at få defineret begrebet ‘anonymt’, for vi har efterladt kontaktoplysninger, hvilket er mere, end man kan sige om langt de fleste plakater på campus,« siger den anonyme kvinde.
Vil ikke stemples
Selvom gruppen skulle have planer om at sætte nogle tilsvarende plakater op igen, er der ikke udsigt til, at de blive hængende. Det vil kræve, at gruppen bag træder offentligt frem, og her er en mailadresse ikke nok, forklarer rektor:
»Vi har den holdning, at man siger, hvem man er. Det er en fast politik, at vi ikke har anonyme opslag. Alle kan komme til orde, men vil man behandles anonymt, må man gå ad andre kanaler.«
Det kommer næppe til at ske. Når ingen ønsker at stå frem med navn, skyldes det nemlig også frygten for at blive stemplet som ‘hende med sexchikanen’. Den anonyme studerende henviser til en dansk kvinde, der tog til genmæle over for hævnporno, og siden har haft svært ved at træde ud af den rolle:
»Det handler om, at vi ikke vil blive Emma Holten, og dermed mister vores privatliv og muligheden for at trække sig tilbage. Vi vil ikke være ofre eller nogen, det er synd for. Vi vil kunne fortsætte vores studier uforstyrret og komme ud på arbejdsmarkedet uden at trække den her sag med os.«
Nu skal studerende spørges om sexchikane
Af DTU’s seneste studiemiljøundersøgelsen fra 2015 fremgår det, at 5 procent af de studerende har oplevet mobning, men det er ikke defineret, hvad ordet ’mobning’ dækker over.
Til april skal de studerende igen svare på en studiemiljøundersøgelse, og denne gang kommer der to spørgsmål om sexchikane. Det skyldes dog ikke den aktuelle plakatophængning, forsikrer Anders Bjarklev:
»Årsagen er i høj grad den dialog, vi har haft de sidste to år i DTU’s Ligestillings- og mangfoldighedsudvalg, hvor vi har gjort meget for at finde ud af, hvad problemer med mobning dækker over. Det var længe før #metoo,« siger han.
Fra PF’s side håber man, at der nu kommer helt klar linjer for, hvordan man tackler sexchikane.
»PF vil kræve af DTU’s ledelse, at der skal være en klar proceduregang, hvis man har været udsat for sexchikane. Vi vil gerne arbejde på en opmærksomhedskampagne, som skal give plads til en tryg og åben snak om problemet,« siger Lars Holm.
Gruppen #ogsåpåDTU er selvsagt meget utilfredse med, at deres plakater er taget ned. Hvorvidt de kommer op igen, har gruppen ikke taget stilling til.
Det bør være muligt at indberette hændelser anonymt både for studerende og ansatte. Det er klart at de studerende står meget svagt, hvis en indberetning ikke får følger, for hvem er det lige det er med til at bedømme dem fagligt?
Det bør altså være således, at en serie anonyme indberetninger om samme person skal føre til en samtale og muligvis mere. Der er jo ingen grund til at acceptere dårlig adfærd eller misbrug af en position
Nødråbet fra den anonyme kreds bør tages meget alvorligt, og jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle være muligt at få etableret et forum hvor de som føler sig chikanerede har mulighed for at fortælle om sine oplevelser under anonymitet og uden at skulle frygte for repressalier. Alene det faktum at repressalier kan forekomme, eller at man tror de forekommer, vil kunne anspore til yderligere chikaner.
Med moderne kommunikationsmidler kan man jo meget nemt sætte et web-møde op eller på anden måde få hinanden i tale, og derved få overblik over omfanget.
At man hiver plakater ned på en banal teknikalitet og samtidig krydrer det med noget politiker-agtigt spin om at man ikke kan genkende det billede der tegnes bla bla, kunne jo medføre at det hele fremstår som om man gerne vil har lukket munden på pigerne, eller endnu værre at ville skjule noget.
DTU har omkring 5000 ansatte og måske 10000 studerende. Tror ikke spørgsmålet er om der forekommer sexchikane - det er nok statistisk for usandsynlig - men hvilke midler man bruger for at komme det til livs?
Det efterlader ihvertfald et billede af en leder der ikke har fingeren på pulsen, hverken på den ene eller den anden måde.
Hans "jeg blev misforstået" forsøg på at ro lokomotivet tilbage på land gør ikke sagen bedre:
»Først og fremmest er det ikke retvisende, hvad jeg blev citeret for. Jeg har ikke sagt, at vi ikke har sexchikane, men at jeg ikke har kendskab til, at det havde et større omfang.«
Sexchikane skal ikke op på "større omfang" før ledelsen reagerer.
Citatet er faktisk ordret taget efter Monty Pythons "lifeboat" sketch":
"Kanibalisme er et problem flåden relativt set har under kontrol."
Ting skal måles og vejes og identificeres, ellers er det plat føleri og tomme postulater som ingen kan værge sig imod og alle føle sig skyldige i.
Sexchikane er jo et spørgsmål om at "måle elastikken," hvis afsenderen er ukendt. Om påstanden skal opfattes som rimelig eller urimelig afhænger jo af udgangspunktet. Hvis afsenderen er af gammel indremissionsk æt og varetager sådanne værdinormer, er grænsen for sexchikanepåstanden jo en helt anden, end hvis afsenderen har 68-generationens "Suzanne Brøgger - livslyst" som grundlag.
Så: Naturligvis skal en videnskabeligt funderet organisation som DTU afvise og bekæmpe sådanne useriøse anonyme opslag, og det er betryggende at DTU har en rektor der tager det objektive standpunkt, også når det handler om humaniora.
Nej, det handler sådan set bare om at hankønsvæsner skal kunne befinde sig i samme rum som hunkønsvæsner uden at føle en ustyrlig trang til at "måle elastikken".
Her er en simpel tommelfingerregel:
Hvis du ikke ville bryde dig om at en af dit eget køn gjorde det mod dig, skal du ikke gøre det imod en af det modsatte køb.
(PS: Men tak for at selvdeklarere din sexisme med henvisning til en prisbelønnet kvindelig forfatter og din nutidsrelevans ved at referere noget der skete for halvtres år siden.)
Som tidligere aktiv i flere studenterdrevne organisationer på DTU er min erfaring ellers at DTU generelt forsøger at overholde disse regler for alle plakater - jeg har set mange plakater blive taget ned fordi man endnu engang lige glemte nedtagningsdatoen eller lign.
Reglerne er nødvendige, for ellers bliver de aldrig pillet ned, og der kommer alt for meget bras op.
Og ja, nogen gange så forsvinder plakater også, hvis tilfældige mennesker føler sig stødt over dem - det oplevede jeg dog ikke så tit.
Det kan godt være, at heteroer er en uddøende race, men vi er nu stadig en del tilbage.
Hvis du ikke vil fejlciteres, så er det dumt at udtale dig til information. Jeg tror næppe nogle medier omgår og fordrejer sandheden som information gør. Selv når de skriver på deres FB side at den er tilmeldt pressenævnet, er det en lodret løgn, bekræftet af pressenævnet for et par måneder siden, så selv der er klager nytteløse og ryger lige i papirkurven.
Jeg kan kun sekundere det PHK skriver. Det er en vag ledelse som gemmer sig bag en mur med datoer for nedtagning mm, samt siger at han er fejlciteret. Det er undskyldninger.
En god ledelse havde taget tyren ved hornene, for selvfølgeligt er der tilfælde af chikane på DTU. Det sker desværre alle steder. Nogle steder lidt og andre meget. De gode steder tager hånd om det proaktivt og søger for at mindske det, samt har en kultur hvor det ikke er acceptabelt.
For mig ser det mest ud som om at rektoren gemmer sig bag ved "det er der allerede en procedure for", "ikke noget større problem", "de kan henvende sig til..." "der var ingen dato på" osv osv.
Her er et par råd. Han kunne have opfordret gruppen til at indgå i en dialog om problemets størrelse, og hvad man kunne gøre for at komme det her til livs, samt lovet at ledelsen vil kigge på om der gøres nok og om det eksisterende setup er godt nok til at håndtere det.
Vh Troels
Sexchikane er alvorligt og det kræver at man agerer på det og ikke kaster det hen.
Det er også alvorligt, at der tilsyneladende er en atmosfære, så de studerende ser sig nødsaget til at være anonyme.
For det tredie er det alvorligt at man har en ledelse, som tilsynealadende ikke indser dette...
"Nu havde vi ellers lige fundet ud af at sexchikane kun fandtes i filmbranchen og omkring et præsidentembede og så fremturer de skøre kvindfolk at det også foregår blandt os selv. De er da heller ikke til at have med at gøre."
Sådan læser jeg Rektoren (og alle andre der afviser sexchikane i deres branche)
Jeg skærer lige et hak i kalenderen :-)
Ja, endnu.
Jeg skal ikke tage seksuel (eller anden form for) chikane i forsvar, men jeg kan efterhånden ikke se hvordan to af modsat køn får kontakt med hinanden, når det ikke er fagligt.
Man må jo ikke engang rose en kvinde for hendes tøjvalg, uden at det kan udlægges som chikane.
Hvordan skal en mand uden risiko kunne indlede et amorøst forholde til en kvinde? Alt hvad man kan finde på for at signalere at man er interesseret i mere end bare en samtale om vejret kan jo udlægges som 'chikane'?
Så må vi til at hive en kontrakt frem, hvor vi gensidigt skriver under på hvad den anden part må og ikke må.
Det er desværre 'uromantisk' så det scorer man ikke mange kvinder på...!
Idag starter stort set alle parforhold online, også selvom de arbejder samme sted.
Henrik Eriksen, du snakker helt udenom. Når en censor kommenterer på, hvordan den studerende ser ud, når hun strækker sig, eller når en mand tvinger sig til et kys en kvinden, så har det slet intet at gøre med "romantik".
Tak for Din leveregel: "Hvis du ikke ville bryde dig om at en af dit eget køn gjorde det mod dig, skal du ikke gøre det imod en af det modsatte køn." Den finder jeg glimrende.
Men da jeg jo IKKE har udtalt mig om andet end rigtigheden i rektors beslutning ang. anonyme opslag, behøver jeg ikke belæring om høflig og anstændig opførelse overfor kvinder. Det har man som en selvfølge i min alder årgang 1948.
Og med henvisning til mit "forfattereksempel" burde Du have bemærket, at dette var sat i citationstegn, og således ikke specifikt havde noget med den pågældende at gøre, og ej heller havde noget at skaffe med min selvdeklarerede sexisme, men derimod gik på det frigørelses-værdisæt rigtigt mange hyldede for 50 år siden, og som nutiden bornerte nyreligiøse puritanere kunne lære meget af - i stedet for igen og igen bare at tage selfie`s og virkeliggøre sig som iscenesat i fremmedgørende medier.
Så: jeg mener fortsat, at rektor i den grad netop har "fingeren på pulsen" og har mærket i hvor høj grad en anonymt oppisket stemning kan ødelægge miljøet på en uddannelsesinstitution.
- ja, hvis man er gammel nok, er det svært ikke at se visse paralleller til den s.k. 'stavepladesag', hvor en tsunami af (mest uberettigede) anklager blev rettet mod bla. pårørende til adfærdshæmmede:
https://www.b.dk/din-mening/overtroen-leve...
Helt enig
Og rektorens adfærd og reaktion støtter desværre op om og dermed bliver en del af en sexistisk kultur som kvinderne prøver at råbe op om.
Det er misforstået at hans “overordnede hensyn til DTU” omfatter at få kritik af en syg kultur til at forstumme. Tror han virkelig at DTU kommer til at stå i et bedre lys nu?
DTU ville stå sig ved at forsvare pigernes ret til at færdes i fred på området uden chikane og frygt for repressalier.
Det er virkeligt svagt. Håber bestyrelsen ringer ham op og får ham forklaret hvad der er nord og syd i det moralske kompas.
Det er lige groft nok at vende hele sagen på hovedet, og insinuere, at DTU´s rektor ikke vil "forsvare pigernes ret til at færdes i fred på området uden chikane og frygt for repressalier" og at han "støtter op om en sexistisk kultur."
Det svarer jo til det berømte spørgsmål: Slår De stadig Deres kone ?
Og det at have en politik der ikke accepterer anonyme opslag bliver her vendt til, at han dermed har "mistet sit moralske kompas."
Grovhederne til forsvar for anonyme skrivelser der kan hidse op til hvad som helst vil åbenbart ingen ende tage. Man skulle tro, at det var de kinesiske vægaviser fra kulturrevolutionens rædselsregime der er blevet ledestjernen for de pågældende.
Wow! Bare wow! Mere verdensfremmed kan man vel ikke blive. Sikke en dystopi! PHK, godt du allerede har en partner. Også fundet online?
De aktuelle eksempler som blev bragt anonymt på DTU var en blanding af overgreb og dårlig opførsel, hvor flere af førstnævnte eksempler var klart ulovlige.
Overgreb er en sag for politiet, som er de eneste der er uddannet og autoriseret til en retslig efterforskning med henblik på en sigtelse. Resultatet er op til domstolene at vurderer.
Dårlig opførsel er en sag for ledelsen, men forbehold for anonyme anklager er ikke ensbetydende med at problemet ignoreres. Det er forståelse for at det ikke er gadens parlament der sætter dagsordnen som både anklager, dommer og eksekutor.
Anders Bjarklev har forklaret sig om de kanaler der eksisterer ved enhver form for chikane, men gadens parlament er åbenbart ikke tilfreds med at anklager skal undersøges uden forudfattede meninger.
Det er udtryk for manglende ro og overblik over situationens fulde konsekvenser når sagen kommer til offentlighedens kendskab efter den vinkles af et dagblad, for derefter at gå viralt her på ing.dk, hvor en fast blogger her på sitet har sluppet alle bremser for at puste til ilden.
Artiklen som er forfattet af Lene Wessel, har en saglig tilgang til sagen som overholder alle redaktionelle spilleregler for en oplysende sagsfremstilling.
Som ung kan du vælge og vrage - venter du for længe må du vælge mellem vragene. ;-)
Næh, jeg forholder mig blot til PHK's tommelfingerregel:
"Hvis du ikke ville bryde dig om at en af dit eget køn gjorde det mod dig, skal du ikke gøre det imod en af det modsatte køb."
Det lyder egentlig udmærket, men hvis man ikke online-dater som PHK åbenbart mener alle gør, så er butikken kort og godt lukket for at indlede et amorøst forhold til nogen.
For at klippe det ud i pap: Jeg ville ikke bryde mig om at en mand forsøgte at starte et intimt forhold til mig, uanset på hvilken måde det blev forsøgt. Så det kan jeg - i henhold til tommelfingerreglen - altså heller ikke gøre over for en kvinde.
@Poul-Henning Kamp
"Nej, det handler sådan set bare om at hankønsvæsner skal kunne befinde sig i samme rum som hunkønsvæsner uden at føle en ustyrlig trang til at "måle elastikken"."
Først må jeg spørge har din kommentar "mål elastikken" i denne sammenhæng en seksuel undertone?
hvis ja, så mangle der bare at "hankønsvæsner" syntes at den kommentaren er uønsket, at afsender ønsker at krænke eller "hankønsvæsner" bliver krænket.
Der er jo ikke nogle krav til at krænkeren skal være af modsatte køn.
Når man ser på ligebehandlingsloven for chikane, vil jeg udokumenteret påstå at der forgår langt flere krænkelser end vi er opmærksom på.
Så ind i kampen M/K og intet køn, der er ingen som har patent eller mere ret til mere ligestilling.
klippet fra ligebehandlingsloven.
Stk. 5. Der foreligger chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Stk. 6. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Kan godt se hvad du mener, ser lidt anderledes på det.
Synes det forekommer logisk at rektoren har haft flere muligheder:
Han kunne have sagt: "Der er hængt plakater op på DTU som antyder at ikke alt er som vi troede det var. Plakaterne er ganske vist taget ned, men der hænger nu et eksemplar på mit kontor, hvor den bliver hængende indtil vi kommer til bunds med problemet. Jeg vil meget gerne tale med kvinderne, og foreslår at de udpeger en eller to repræsentanter som kan tale på deres vegne, så de kan få lov at forblive anonyme, for jeg sagtens kan forstå at de står i en svær og presset situation. Jeg har samtidig indkaldt samtlige institutledere, studenter-repræsentanter, medarbejderrepræsentanter m.v. til en gennemgang af vores indsats på området, for der er ingen grund til at vente på spørgeskemaundersøgelsen i April. DTU tolerer ingen former for seksuel eller anden chikane, men ønsker en respektfuld og tillidsfuld kultur hos os".
Samtidig kunne han svare på det hashtag som står på plakaten, at budskabet er kommet frem, og de er velkomne hos ham med en repræsentant.
Han kunne også pille plakaterne ned og sige at "den slags må ikke hænge på DTU. Jeg vil ikke høre noget om den slags."
Han valgte at lukke ned, og dermed valgte han også at blive på den side af stregen hvor der kan være rum for chikane af den ene eller anden art, så længe det foregår tilstrækkelig skjult. Dermed mener jeg, at han lidt mere end kun indirekte, kommer til at forsvare status quo og kommer til at forsvare at det budskab kvinderne har fremført på plakaterne ikke er noget man vil forholde sig til. Det bliver dermed en stiltiende eller den føjeliges accept.
Det er ikke godt nok. Han bør anstrenge sig for at få kvinderne i tale på en for dem tryg måde, så han kan forstå hvad problemets omfang er, og så sikre at der bliver foretaget en passende indsats. Hvis kvinderne på trods af reelle invitationer ikke vil komme sagen nærmere kan han jo ikke gøre meget konkret ved de nævnte sager, men dog stadig tag fat i sin organisation og få dem til at adressere emnet. Det fremstår ikke som om at viljen til at prøve er særlig stor.
Det var ikke den kommentar, jeg forholdte mig til. Du skrev:
Det er noget helt andet end de historier, der blev fremlagt. Grænsen for hvad der er acceptabelt er muligvis blevet rykket en del på det seneste, men det er måske på tide med lidt introspection nu.
Jeg reagerede også på din kommentar, fordi den fuldstændig neglicerer helt valide pointer fra kvinderne, såsom den episode med censoren. Censoren var i en magtposition over den studerende, og jeg tvivler stærkt på, at han sagde det for den studerendes skyld.
Når kvinderne står frem og siger, at de ikke føler, de bliver taget alvorligt, så bør mændene ikke ærgre sig over, at de lige skal tænke sig om en ekstra gang, før de kommer med en kommentar om udseendet af en kvinde. I stedet bør vi/de lytte.
Hvis jeg smiler til dig hver dag, og sender dig en buket blomster og inviterer dig til middag, har du så et problem med det? Der vil jeg sige at det bør du acceptere, dvs. sige tak for invitationen, men jeg er ikke lige din type.
Hvis jeg derimod sender dig blomster hver dag, eller "grab you by the p..." så er der tale om sexchikane.
Jeg mener stadig der er plads til taktfulde kontaktforsøg.
Der, hvor det bliver problematisk er, når der er en reel eller opfattet ubalance i magtforholdet, men det kan jo gå begge veje.
Enten: "Hvis du går i seng med mig, får du gode karakterer/roller"
Eller: "Vi har nu haft sex (på min opfordring). Giv mig gode karakterer/roller eller jeg går til din samlever/chef/pressen".
Er jeg den eneste der studsede over at det åbenbart kun er hunkønsvæsner der kan chikaneres? ;)
Der bliver snakket lidt om vigtigheden af at kunne stå frem som anonym, fordi lektorer, professorer & censorer, ofte sidder i "magtpositioner" i forhold til f.eks. en studerende.
Men bordet kan altså også vendes...
Én enkelt studerende som føler sig uretfærdigt behandlet, hvad end det drejer sig om fraværsprocenter eller karakterer, vil med en række anonyme anklager kunne ødelægge karrieren for en ellers uskyldig person.
(I min folkeskoletid, var der en matematik-lærer som helt måtte opgive lærefaget, da han blev fyret grundet rygter om pædofili. Han blev ikke fyret pga. begrundet mistanke, men blot fordi mange af forældrene efterhånden havde hørt rygterne.
Der gik efterfølgende nogle år, men til sidst kom det frem at 2 drenge fra 9. klasse havde syntes det var sjovt at oprette falske e-mail-adresser, og sende anonyme anklager, rettet mod den samme lærer... der var altså intet hold i sagen, men rygterne spredtes alligevel)
@Kristen Zepeda-Riis
Nej du er ikke den eneste der studser over hvor stereotyp og ensidig debatten er.
Med de kritiske ligestillings øjne er debatten næsten krænkende i sig selv.
kom nu ind i kampen alle sammen.
kvinder er ikke offer og mænd er ikke krænker per definition.
Jeg tror det er dig der er verdensfremmed lige nu, prøv at tale med de nye par i dine omgangskreds og se hvad de siger.
Hvis du mener det er en dystopi tror jeg ikke du har tænkt situationen ordentligt igennem.
Hvis man f.eks er enlig forældre eller gangbesværet pensionist, er der ikke meget tid til at rende til enkebal på Damhuskroen og de få friaftener man kan skaffe sig kan man fokusere på de "kandidater" som faktisk er værd at tale med over flere aftener.
Endelig skal man heller ikke overse, som en tidligere enlig forældre grinende påpegede: "Det er ligesom med sko, udvalget er meget større online end her i byen."
Det tror jeg nu er at undervurdere kvinder ret voldsomt, at de ikke kan finde ud af at vurdere at man er interesseret på andre måder end ved at man roser dem. Jeg kan som regel godt vurdere om andre er interesserede uden at de roser min tøjstil/udseende.
Problemet med "nu må man ikke længere give kvinder komplimenter"-argumentet stikker altså lidt dybere. Nemlig at kvinder ikke har nogen himmelsk chance for at vide hvordan en fremmed person reagerer, hvis ikke de efterkommer et kompliment på den måde den anden person forventer. Stort set samtlige af mine kvindelige kolleger/bekendte jeg har talt med, har været udsat for tilråb/komplimenter/kommentarer omkring deres udseende, mindst en gang om ugen. De har typisk ikke problemer med at modtage komplimenter fra folk de kender, så længe det ikke foregår HELE tiden, men det er noget pjat at påstå at kvinder generelt har problemer med det. Udover at flere er trætte af at deres udseende tilsyneladende er vigtigere end alt muligt andet...
Men situationen er en ret anden hvis det er en fremmed der giver komplimenter. De kvinder i min omgangskreds jeg har talt med, har alle stort set alle været udsat for at en fremmed har kaldt dem "dumme/sure kælling/bitch osv." fordi et kompliment ikke er blevet besvaret med et smil, et "tak", eller en lignende reaktion. Flere har desuden oplevet at disse forsmåede mænd er gået efter dem på gaden og blevet ved med at kommentere på deres (mangel på) reaktion. Der er åbenbart en del mænd der mener de har "ret" til en bestemt reaktion fra en ukendt kvinde de giver et kompliment. Hvis jeg var udsat for sådanne ting jævnligt, ville jeg sådan set også langt hellere være mig frabedt at få komplimenter fra andre overhovedet.
Nåh ja. Det er jo også flertallet af de partnersøgende der er i den situation.
/sarkasme
Det er da en mærkelig holdning at nedgøre online dating.
Personligt er jeg lykkelig over at det fandtes for ti år siden.
Det kunne også tænkes at der er nogle mænd der opfatter det som et personalegode ;-)
Der er intet galt med online dating, og det er der heller ikke nogen der har sagt.
Det er bedst at læse en tråd igennem og forstå indlæggene, fremfor blot at kaste sig over det sidste.
Det minder mig om en historie, en tæt-på-pensions-alder kvindelig kollega fortalte mig engang:
Hun: "Ved du hvad, jeg havde en skrækkelig oplevelse i går"
Jeg: "Jamen dog, fortæl dog"
Hun: "Det var forfærdeligt, jeg var så tæt på at blive voldtaget"
Jeg: "Du godeste, hvad skete der så?"
Hun: "Han slap væk!"