DTU's LED-linse testes på fire forskellige kunstgræsbaner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU's LED-linse testes på fire forskellige kunstgræsbaner

Til venstre ser du det traditionelle stadionlys på en fodboldbane - og til højre det nye firkantede lys. Illustration: NorthLED

Tidens store løsen er kunstgræsbaner, der står klar til rappe fødder året rundt. Alle kommuner ønsker flere af de anlæg. Og klubberne vil gerne spille på banerne til ud på aftenen, både sommer og vinter. I mange byer er der mangel på træningstider.

Men træningstiden og behovet for oplysning af banen afhænger af, hvor tæt naboerne bor på banen, for de kraftige lysanlæg kan virke meget generende.

Læs også: DTU-forskers linse baner vej for LED-lys på fodboldbanen

Nu skal fire danske testforsøg med ’firkantet lys’, der kun oplyser selve banen og ikke omgivelserne, vise, om det kan spare energi, genere naboerne mindre og lysforurene naturen mindre - i Aarhus, Roskilde, Rudersdal og Silkeborg.

DTU Fotonik kigger med

Lokale- og Anlægsfonden støtter projekterne, hvor man designer LED-belysningen præcis til banen, så lysforureningen af omgivelserne bliver mærkbart nedsat.

Læs også: Kunstgræsbaner til fodbold er stort set frikendt af ny rapport

»Lysforurening fra udendørs idrætsfaciliteter er en voksende problematik, som vi gerne vil være med til at løse. Samtidig er det muligt at nedsætte energiforbruget på belysning med LED-teknik væsentligt i forhold til de almindelige lysløsninger, der bruges i dag, så det giver også økonomisk og miljømæssigt god mening at finde en ny måde at belyse idrætsanlæg på,« siger Esben Danielsen, direktør for Lokale- og Anlægsfonden, i en pressemeddelelse.

Institut for Fotonik ved DTU følger testforsøgene tæt for at se, om det svarer til målsætningen.

Læs også: Københavns Kommune: Stor fortjeneste ved LED-lys på gaderne

DTU har også været med til at udvikle belysningsteknikken sammen med virksomheden Northled i et testforsøg, der allerede er i gang i Himmelev ved Roskilde.

Her sparker man forsøget i gang

Åby Skole i Åbyhøj i Aarhus Kommune får omdannet en mindre grusbane til en bane med kunstgræs, hvor lysanlægget moderniseres.

Læs også: VIDEO: Telia Parken - fra rullende sten til rullende bold

Silkeborgs gamle stadion bliver omdannet til et nyt idrætsanlæg med baner, der erstatter andre meget brugte baner. Og udstyres også med LED-lys.

Birkerød Idrætscenter i Rudersdal Kommune får i dag mange klager over lysanlægget. Her håber man også, at målrettet LED-lys kan øge brugen af anlægget.

Endelige får Svogerslev i Roskilde Kommune LED-anlæg på en ny kunstgræsbane, der skal ligge i åbent landskab tæt ved et område med beskyttet natur.

Ifølge adm. direktør Esben Danielsen fra Lokale- og Anlægsfonden er det kommunerne selv, der udbyder projekterne og vælger, hvem der skal levere de nye LED-lysanlæg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten