DTU’s epilepsi-alarm varsler patienter og pårørende i god tid
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU’s epilepsi-alarm varsler patienter og pårørende i god tid

Små, bærbare enheder bliver snart en del af hverdagen for patienter, der lider af epilepsi, og andre patientgrupper vil snart følge efter.

Det er resultatet af ny forskning, som lektor Helge B.D. Sørensen og hans gruppe fra DTU Elektro står i spidsen for i samarbejde med flere københavnske hospitaler.

»De små trådløse såkaldte ‘bær og glem’-apparater – eller på engelsk wear-and-forget-devices – giver mulighed for at monitorere informationer fra den menneskelige krop døgnet rundt. De vil typisk skulle bæres af patienter med kroniske sygdomme. På den måde kan vi både få en større viden om sygdommene, deres udvikling og virkning af forskellige behandlinger,« udtaler Helge B.D. Sørensen ifølge en pressemeddelelse fra DTU.

Apparaterne bliver derudover i stand til at sende information om kritiske tilstande til den praktiserende læge eller hospitalet, der på den baggrund kan tilpasse behandlingen.

Advarer pårørende i god tid før anfald

Forskergruppen har bidraget til udviklingen af en epilepsialarm, der giver besked til pårørende, når et epilepsi-anfald er under opsejling. Det skal give tryghed til forældre med epileptiske børn eller til voksne epileptikere, der frygter at få et epileptisk anfald, når de er alene på farten.

Gruppen er på tilsvarende måde i gang med at udvikle andre personlige bærbare sundhedsteknologier og har opfundet biomedicinske algoritmer til signalbehandling. Disse algoritmer kan automatisk finde en række biomarkører, der kan anvendes i overvågning af søvnsygdomme og hjernesygdomme som Parkinson og Alzheimer.

»De er endnu ikke klar til at blive anvendt af læger og patienter, men jeg forventer, at det vil ske inden for de kommende år,« siger Helge B.D. Sørensen.

Hindrer livstruende komplikationer efter operation

Et andet eksempel er Knæk Cancer-projektet, hvor samme teknologi anvendes til konstant overvågning af opererede kræftpatienter. Forskningen foregår i samarbejde med Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Overvågningen af livsvigtige funktioner som puls, blodtryk og iltmætning kobles sammen med en automatisk fortolkning af disse signaler.

Det gør muligt tidligt at opdage, når funktionerne ændres, og sende en alarm til hospitalspersonalet. Derved kan eventuelle alvorlige og livstruende komplikationer efter operationen hindres.

Helge B.D. Sørensen taler om erfaringerne onsdag den 20. september på DTU’s nye teknik-møde High Tech Summit.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En pige, der var gæst her i Klitmøller ,havde en Border Collie,der klæbede til hende når et anfald var undervejs.Fantastisk hund iøvrigt.
Hvad kan den have sporet?

  • 5
  • 0

Du skriver at alarmen kan advare i god tid før anfaldet. Men der bruges så vidt jeg ved kun motion sensor på armen, som udelukkende detekterer tonisk-kloniske anfald og først når anfaldet ER startet. Er det ikke korrekt?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten