Fødevarestyrelsen bliver ved med at finde fejl i den database, der opgør, hvor meget zink-medicin danske landmænd giver til deres smågrise. Det gør det vanskeligt for DTU at tro på de tal, som styrelsen leverer.
Medicinsk zink forhindrer diarré, når grisene bliver fravænnet die hos soen, men den udgør også et potentielt miljøproblem på markerne, ligesom den fremkalder resistens over for antibiotika.
Læs også: Grisene bliver fravænnet efter fire uger, og så får de zink for at undgå diarré
En fejl i Vetstat-databasen betød, at Danmap-rapporten, som kortlægger resistens og brugen af antiobitika til både dyr og mennesker, indeholdt en forkert konklusion om zink-medicin, nemlig at forbruget var stagneret siden 2010. De forhandlere, som sælger zink-medicin, skal selv indberette salget til Fødevarestyrelsens database, Vetstat. Fødevarestyrelsens driver databasen og leverer data fra den til DTU Fødevareinstituttet. Forbruget af medicinsk zink indgår i den årlige Danmap-rapport, som DTU er med til udgive.Sådan rapporteres forbruget af zink
DTU Fødevareinstituttet udsendte derfor i sidste uge en opdateret rettelse til rapporten, hvori det nu klart fremgår, at zink-forbruget steg jævnt fra 2011 til 2015, sådan som Ingeniørens aktindsigt i de rettede tal har vist.
Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget
Ifølge Flemming Bager, der leder afdelingen for risikoanalyse og ernæring på DTU Fødevareinstituttet, har hovedfokus hidtil været på antibiotika, det har han indtryk af, at Fødevarestyrelsen har styr på forbruget af.
»Det er kommet lidt bag på os, at for zink er data ikke valideret tilstrækkeligt til, at vi rigtigt kan stole på tallene,« siger han.
Læs også: Forkerte zink-tal blev gemt væk
»Det er vigtigt for mig, at vi bevarer tilliden til, at de fund, vi kommer med i Danmap-rapporten, er korrekte. Vi overvejer nu, hvordan vi fremover kan sikre at, at de tal, vi rapporterer, bliver mere retvisende. De overvejelser er endnu ikke afsluttet,« tilføjer DTU-afdelingslederen.
Ny fejl i databasen tager lang tid at rette
Ingeniørens aktindsigt viste også, at landmændenes forbrug af medicinsk zink var steget hurtigere i 2016 end de foregående år. Kort før deadline på Ingeniørens første artikler om zink henvendte Fødevarestyrelsen sig, fordi styrelsen havde fundet endnu en fejl.
Denne fejl betød, oplyste styrelsen, at forbruget i 2016 i virkeligheden var faldet. Styrelsen lovede af flere omgange opdaterede og validerede tal for 2016, senest onsdag i sidste uge. Siden da har linjen imidlertid været tavs, indtil Ingeniøren selv ringer sektionsleder Tim Petersen op.
Han oplyser, at Fødevarestyrelsen stadig mener at have fundet en fejl i indberetninger af forbruget af zink-medicin i 2016, og at medarbejderne fortsat arbejder på at rette fejlene. Han kan endnu ikke sige, hvornår det arbejde er afsluttet.
Læs også: Forbud mod zinkmedicin til svin lurer i hele Europa
»Men det tager længere tid, end jeg forventede,« siger Tim Petersen.
Har I overhovedet styr på de tal, der er i den database?
»Ja, det mener jeg, at vi har.«
Læs også: For meget zink i 73 procent af prøverne fra danske vandløb
Hvordan kan det så være, at I bliver ved med at finde fejl i den?
»Det har jeg ingen kommentarer til lige nu.«
Hvordan kan jeg stole på, at jeg når jeg får de opdaterede tal, så finder I ikke nye fejl bagefter?
Læs også: Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin?
»Når tal indberettes, så kan der altid være fejl i indberetninger. Vi arbejder løbnede med at kvalitetssikre indberetningerne, og vi holder øje med, hvad der er i databasen. Men i sagens natur bliver vi nødt til at stole på indberetningerne, indtil vi har grundlag for at sige, at de er forkerte.«
Som journalist sidder jeg tilbage med indtrykket af, at det roder med den database.
»Når man begynder at dykke ned i nogle tal, som man tidligere har fået ind, og som der lige pludselig bliver en stor detaljeinteresse for, så bliver kvalitetskravene også større. Det sker for øjeblikket med zink-forbruget. Der er meget stor opmærksomhed om det. Derfor er vi også interesserede i at gøre tallene meget retvisende.
Man kan vel ikke gradbøje retvisende. Jeres opgørelse til DTU skal indgå i Danmap-rapporten, som skal give et nøjagtig og retvisende billede af udviklingen i forbruget af medicin og resistens.
»Det er rigtigt, og det er baggrunden for, at vi har sat ekstra kræfter ind på at finde og rette fejl. Fremadrettet forventer vi at offentliggøre tallene på vores hjemmeside.«
