DTU: Zink-opgørelse for dårligt valideret, til at vi kan stole på den

Fødevarestyrelsen bliver ved med at finde fejl i den database, der opgør, hvor meget zink-medicin danske landmænd giver til deres smågrise. Det gør det vanskeligt for DTU at tro på de tal, som styrelsen leverer.

Medicinsk zink forhindrer diarré, når grisene bliver fravænnet die hos soen, men den udgør også et potentielt miljøproblem på markerne, ligesom den fremkalder resistens over for antibiotika.

Læs også: Grisene bliver fravænnet efter fire uger, og så får de zink for at undgå diarré

En fejl i Vetstat-databasen betød, at Danmap-rapporten, som kortlægger resistens og brugen af antiobitika til både dyr og mennesker, indeholdt en forkert konklusion om zink-medicin, nemlig at forbruget var stagneret siden 2010.

DTU Fødevareinstituttet udsendte derfor i sidste uge en opdateret rettelse til rapporten, hvori det nu klart fremgår, at zink-forbruget steg jævnt fra 2011 til 2015, sådan som Ingeniørens aktindsigt i de rettede tal har vist.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Ifølge Flemming Bager, der leder afdelingen for risikoanalyse og ernæring på DTU Fødevareinstituttet, har hovedfokus hidtil været på antibiotika, det har han indtryk af, at Fødevarestyrelsen har styr på forbruget af.

»Det er kommet lidt bag på os, at for zink er data ikke valideret tilstrækkeligt til, at vi rigtigt kan stole på tallene,« siger han.

Læs også: Forkerte zink-tal blev gemt væk

»Det er vigtigt for mig, at vi bevarer tilliden til, at de fund, vi kommer med i Danmap-rapporten, er korrekte. Vi overvejer nu, hvordan vi fremover kan sikre at, at de tal, vi rapporterer, bliver mere retvisende. De overvejelser er endnu ikke afsluttet,« tilføjer DTU-afdelingslederen.

Ny fejl i databasen tager lang tid at rette

Ingeniørens aktindsigt viste også, at landmændenes forbrug af medicinsk zink var steget hurtigere i 2016 end de foregående år. Kort før deadline på Ingeniørens første artikler om zink henvendte Fødevarestyrelsen sig, fordi styrelsen havde fundet endnu en fejl.

Denne fejl betød, oplyste styrelsen, at forbruget i 2016 i virkeligheden var faldet. Styrelsen lovede af flere omgange opdaterede og validerede tal for 2016, senest onsdag i sidste uge. Siden da har linjen imidlertid været tavs, indtil Ingeniøren selv ringer sektionsleder Tim Petersen op.

Han oplyser, at Fødevarestyrelsen stadig mener at have fundet en fejl i indberetninger af forbruget af zink-medicin i 2016, og at medarbejderne fortsat arbejder på at rette fejlene. Han kan endnu ikke sige, hvornår det arbejde er afsluttet.

Læs også: Forbud mod zinkmedicin til svin lurer i hele Europa

»Men det tager længere tid, end jeg forventede,« siger Tim Petersen.

Har I overhovedet styr på de tal, der er i den database?

»Ja, det mener jeg, at vi har.«

Læs også: For meget zink i 73 procent af prøverne fra danske vandløb

Hvordan kan det så være, at I bliver ved med at finde fejl i den?

»Det har jeg ingen kommentarer til lige nu.«

Hvordan kan jeg stole på, at jeg når jeg får de opdaterede tal, så finder I ikke nye fejl bagefter?

Læs også: Zinkbombe hober sig op: Hvornår får jorden nok af tungmetal fra danske svin?

»Når tal indberettes, så kan der altid være fejl i indberetninger. Vi arbejder løbnede med at kvalitetssikre indberetningerne, og vi holder øje med, hvad der er i databasen. Men i sagens natur bliver vi nødt til at stole på indberetningerne, indtil vi har grundlag for at sige, at de er forkerte.«

Som journalist sidder jeg tilbage med indtrykket af, at det roder med den database.

»Når man begynder at dykke ned i nogle tal, som man tidligere har fået ind, og som der lige pludselig bliver en stor detaljeinteresse for, så bliver kvalitetskravene også større. Det sker for øjeblikket med zink-forbruget. Der er meget stor opmærksomhed om det. Derfor er vi også interesserede i at gøre tallene meget retvisende.

Man kan vel ikke gradbøje retvisende. Jeres opgørelse til DTU skal indgå i Danmap-rapporten, som skal give et nøjagtig og retvisende billede af udviklingen i forbruget af medicin og resistens.

»Det er rigtigt, og det er baggrunden for, at vi har sat ekstra kræfter ind på at finde og rette fejl. Fremadrettet forventer vi at offentliggøre tallene på vores hjemmeside.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eller den store sammensværgelse fra Fødevarestyrelsen vendt mod de kloge forskere på DTU - afdækket af Ingeniørens frygtløse journalist, der som altid og kun altid søger den vaskeægte sandhed.

Spøg til side. Mens der ventes på korrekte danske data, kan forskerne orientere sig om data fra amerikanske svineproducenters brug af vitaminer, sporstoffer (inkl. zink) og næringsmidler, minutiøst anført i december nummeret af ”Journal of Swine Health and Production” for 2016, bogført for alle faser af grisens opvækst og gældende for ca. 2,3 millioner søer.

Data kan hentes som pdf-fil: A survey of current feeding regimens for vitamins and trace minerals in the US swine industry.

Bemærk undersøgelsens NRC ratio, som angiver (over)forbruget i forhold til NRC anbefalingerne fra 2012 - og det er ikke småting mht. zink og kobber!!!

Bekymrede læsere af Ingeniøren, der er stødt på avisens og især bloggeren fra Slagelses ”rosende” omtale af USA's ny præsident kan berolige sig med, at data er indsamlet i frelseren Obamas præsidentperiode.

  • 5
  • 3

Den første fejl var for lave zink-tal. De blev sat op. Nu leder man igen og prøver at få tallet ned igen og det så ud til at lykkes, men så ikke alligevel. Det virker besynderligt. Fødevarestyrelsen var heller ikke meget for at gøre noget ved MRSA....var det måske kun en fejl fordi det blev opdaget?

  • 6
  • 2

Det er jo blevet meget moderne nu, men har åbenbart været praktiseret længe i fødevarestyrelsen.

Man kan kun undre sig over den landbrugspolitiske indflydelse på DATA, de har naturligvis ret til at blande sig i debatten, men fakta er nu engang fakta. Vi har set det før, og lige nu sidder der en (eller flere) ministre og gradbøjer fakta.

Artiklen linker til flere vidnesbyrd om voldsomt overforbrug af Zink og Kobber, bl.a. 73% vandprøver med for meget Zink, Zink og Kobber mætning af marker osv. Det er grund nok til at begrænse adgangen til at bruge af disse midler.

/Perhc

  • 3
  • 3

...at et enkelt erhverv har tilkæmpet sig en særstatus hvor det reelt kan udlede store mængder tungmetaller. Hvis en industrivirksomhed gjorde det samme, ville den blive stoppet.

  • 6
  • 3

Artiklen linker til flere vidnesbyrd om voldsomt overforbrug af Zink og Kobber, bl.a. 73% vandprøver med for meget Zink, Zink og Kobber mætning af marker osv. Det er grund nok til at begrænse adgangen til at bruge af disse midler.

Et overforbrug skal naturligvis standses. Men jorden er ikke mættet med Zink som det antydes. Planterne optager også stoffer, selv om de ikke kan bruge dem. Det gælder feks. Arsenik, som findes i større grad end Zink, som i øvrigt er et essentielt næringsstof.

Tungmetaller optages for resten meget vanskeligt at planter, så det er sjældent at der er grund til bekymring.

Hverken zink, kobber, cadmium og andre tungmetaller er noget nævneværdigt problem i afgrøderne som anvendes til konsum. De er i øvrigt tungt optagelige i planter og i den menneskelige organisme.

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten