CO2-udledningen fra danske virksomheder er stigende, men der kan være hjælp at hente fra nye bakterietyper, som kan spise CO2 i røggassen fra de store industriskorstene. Og når bakterierne bliver fodret, producerer de tilmed nye og brugbare produkter.
Det udnytter DTU-startuppen Secondcircle, der er i gang med at udvikle CO2-spisende bakterietyper.
»CO2-fikserende bakterier er ikke noget nyt. Noget af det første liv på Jorden, var bakterier som kunne fiksere CO2. Så det er nogle af de bakterier, der kunne have levet på Jorden for 3,5 mia. år siden, som vi har taget fat i,« siger Torbjørn Ølshøj Jensen, CEO i Secondcircle.
CO2 bliver til proteinfoder
Firmaet har selv udviklet bakterierne, og Torbjørn Ølshøj Jensen fortæller, at de er i familie med de såkaldte clostridia-bakterier.
Bakterier lever i en væske bestående af vand og næringsstoffer og er indkapslet i en beholder, som kan sættes i forbindelse med industriskorstene. Når gassen fra industrien bliver ledt gennem beholderen, optager bakterierne CO2, som dermed ikke bliver udledt.
Når bakterierne indtager CO2, producerer de nye bakterier. Der kommer imidlertid også et kemisk produkt, eksempelvis acetat, som bakterierne skaber for at producere nye celler. De nye bakterier kan bruges i landbruget som foder eller gødning, mens acetat kan bruges som byggeblok til andre biokemikalier.
Modsat andre industrielle bakterier arbejder Secondcirkles bakterier ved 60 grader og ikke 37. Dermed kan bakterierne fungere med en temperatur, der er så høj, at den minimerer risikoen for forurening af andre bakterietyper. Derfor slipper virksomhederne for at investere i foranstaltninger, som kan forhindre uønskede bakterier i at dukke op.
Et lukrativt sweetspot
For at undgå, at bakterierne går i dvale, skal de have et konstant flow af CO2. Virksomhedens primære målgruppe er derfor de store industrielle anlæg, eksempelvis i cementindustrien eller varmeproduktionen.
Jo mindre CO2, der er at opsluge, des mindre effektive er bakterierne. Bakteriernes hunger efter CO2 påvirker også, hvor stor en CO2-reduktion det giver mening at gå efter.
»Det er muligt at fjerne 100 procent, men hvis vi skal fjerne de sidste 10 procent, er det mindre effektivt end de første 40 procent. Når det bliver mindre effektiv, bliver det dyrere, og derfor handler det om at finde et sweetspot, hvor det er økonomisk attraktivt, og vi fjerner en god portion CO2,« siger Torbjørn Ølshøj Jensen.
Han regner med, at det omtalte sweetspot vil være et sted mellem 50 og 80 procent.
Ligesom vandrensning
Bakterierne er udviklet, men selve det fysiske setup skal videreudvikles inden de kommer på markedet. Torbjørn Ølshøj Jensen regner med, at løsningen vil være tilgængelig om fire til fem år.
Hvis de CO2-ædende bakterier for alvor skal blive en succes, er det nødvendigt, at prisen er lav nok, til at det giver mening for industrivirksomhederne at betale for den.
»Det her skal være billigt, og det skal være effektivt, for det er vigtigt, at vi får gjort udledningen fra industrien renere. Vi skal have noget, som minder om vandrensning, bare med CO2,« siger han.
Hvor meget løsningen vil koste virksomhederne, afhænger af den konkrete case. Torbjørn Ølshøj Jensen forsikrer dog, at det vil være økonomisk rentabelt for virksomheder at investere i bakterierne. Det skyldes, at virksomhederne slipper for at betale CO2-skatter for den mængde CO2, der bliver spist af bakterierne, samt at produkterne fra bakterierne kan sælges.
