DTU vil løse gåden om danske mænds dårlige sæd

Stadig flere danske mænd har problemer med fertiliteten, og forskere fra Danmarks Tekniske Universitet skal nu hjælpe Rigshospitalet med at finde gener og miljømæssige årsager, der er skyld i den dårlige sædkvalitet og testikelkræft.
»Håbet er, at vi finder årsagerne til sygdommene, for så kan vi muligvis forebygge dem. Hvis vi finder ud af, hvilke ­gener der er forbundet med sygdommene, så kan vi teste patienterne for dem,« siger Anders Juul, professor på Klinik for Vækst og Reproduk­tion på Rigshospitalet.

Hver femte værnepligtige danske mand har i dag så ­dårlig sædkvalitet, at han vil få ekstremt svært ved at gøre en kvinde gravid.
Seks-syv procent af de danske børn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og siden 1960'erne er tilfældene af testikelcancer tredoblet herhjemme. Danmark har verdensrekord i forekomsten af testikelcancer.

Mangler redskaber

Rigshospitalet ligger inde med store mængder data om patienter med nedsat sædkvalitet eller testikelkræft, i form af blod- urin-, sæd- og vævsprøver, samt DNA-undersøgelser af blodet fra både patienter og raske personer, men de mangler redskaberne til at analysere dem, og det kan DTU-forskerne.

»Den her patientgruppe er nok verdens mest velkarakteriserede patientgruppe. Men vi har ikke været gode nok til at udnytte den viden, vi har. Nu gælder det så om at få mening ud af dataene, og det er her bioinformatikerne kommer på banen,« siger Anders Juul.

Det utraditionelle samarbejde skyldes, at DTU's bio­informatikere ikke bare vil bygge deres analyser på materiale om gener og proteiner, men også vil inddrage tekst om patienternes symptomer og levevaner, f.eks. om rygning og kost.

»Det er ret grænseoverskridende for mange biologer. For hvordan kan man hive informationer ud af lægejournaler og videnskabelige artikler, som er skrevet i fri tekst?«, siger professor Søren Brunak leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU.

Han skal lede det nydannede Center for Sygdoms systembiologi, hvor forskningen skal foregå. Centeret har netop har fået en bevilling på 25 mio. kr. fra Villum Kann Rasmussen-fonden.