DTU vil isolere Grønland med skumbeton
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU vil isolere Grønland med skumbeton

De høje fragtpriser til Grønland gør, at det er omkring 40 procent billigere at bruge skumbeton som isolering end mineraluld. Det viser en ny bacheloropgave skrevet af Rasmus Jensen og Anders Vahlgren fra DTU under vejledning af professor Kristian Dahl Hertz fra Institut for Byggeri og Anlæg.

Skumbeton er en blanding af en skum og cement og er derfor teknisk set en cement, men det kaldes alligevel skumbeton. I dansk sammenhæng har det mest været brugt til at fylde gamle rør og som opfyldning under vejbyggeri. Desuden er det blevet brugt i gulvkonstruktionen under Tietgen Kollegiet i København.

Men DTU har i nogle år arbejdet på at gøre skumbeton til et isoleringsmateriale, og de bachelorstuderende viser, at det med meget simple midler er muligt at lave en skumbeton, som isolerer halvt så godt som mineraluld, og som er så billig at lave, at den kan konkurrere med mineralulden i områder, hvor fragtomkostningerne er høje.

De studerendes opgave, som de fik 12 for, viser, at man kan lave skumbeton med densitet på 200 kg/m3 - og de har målt en varmeledningstal ned til 0,067 W/mk - knap det dobbelte af mineraluld, som ligger på 0,037 W/mK.

I Danmark kan skumbeton ikke konkurrere med mineraluld, fordi fremstillingsprisen er højere, men i Grønland, hvor fragtomkostningerne er høje, kan det betale sig at bruge skumbeton, fordi materialerne, der skal bruges, fylder så lidt.

Ifølge de studerendes beregninger koster det 1.128 kroner at fragte én kubikmeter mineraluld til Grønland og kun 672 kroner at fragte skumbeton med en tilsvarende isoleringsevne til samme destination.

Og både de studerende og Kristian Dahl Hertz forudser, at det er muligt at komme ned på en densitet på 100 kg/m3 og dermed også en langt bedre isoleringsevne, hvis der forskes lidt mere i emnet.

I Grønland kan bygningsingeniør Jørn A. Thomsen fra Rambøll i Sisiumut godt se ideen. Han var med til at designe øens eneste lavenergihus i 2005, og lavere isoleringsomkostninger betyder rigtig meget på et sted, hvor fragtpriserne gør, at byggeomkostningerne let kan ende omkring 20.000 kr/m2.

»Det er den rigtige vej at tænke, for monopolsejladsen gør byggeri dyrt her.«

Bekymret for metoden i frostvejr

Han er dog bekymret for, om det vil være muligt at støbe skumbeton direkte ind i husene i den store del af året, hvor det fryser.

»Der kommer nogle begrænsninger på, medmindre man finder en måde at få det til at hærde på i frostgrader. Vi prøver at udforme tidsplanerne, så der kan støbes om sommeren, men nogle gange kan tidsplanerne jo skride, og så duer det ikke, at man ikke kan bruge produktet.«

Den typiske byggemetode i Grønland er ifølge Jørn A. Thomsen at støbe betondæk og hægte ydermure af træelementer på, som bærer taget eller næste etagedæk.

Men da træelementerne kan laves året rundt, betyder det til gengæld, at støbemetoden alligevel har en chance, hvis DTU kan finde en metode til at støbe isolering i et helt element og lave det så stabilt, at det efterfølgende kan flyttes og hægtes på en bygning.

»Det vil være en nemmere arbejdsgang, hvis man kan støbe ned i elementet, mens det ligger ned, og hvis man kan lave noget, som både er nemmere at bruge for dem, der skal bygge med det, og billigere i materialer, så vil det betyde meget.«

Dokumentation

Læs mere om lavenergihuset her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.......mineraluld dyrt?

Og mere konkret hvad er skumbeton for et stof?

Læst artiklen? Det hjælper....

"I Danmark kan skumbeton ikke konkurrere med mineraluld, fordi fremstillingsprisen er højere, men i Grønland, hvor fragtomkostningerne er høje, kan det betale sig at bruge skumbeton, fordi materialerne, der skal bruges, fylder så lidt"

Så deraf kan konkluderes at volumen på det der skal fragtes, har en stor indflydelse på fragtprisen.

  • 0
  • 0

http://www.danskbeton.dk/files/DanskBeton/...

Undrer mig over at man ikke kan lave et materiale af beton og polyuretankugler der opskummes på stedet - ala som Krøyer gjorde.
Der var en dansk ingeniør der fandt på at lave byggeplader af gips med indlejrede polyuretankugler, og det var et materiale med udemærkede egenskaber, også brandmæssigt, så vidt jeg har hørt.
Nogen der ved hvorfor det ikke blev til noget?
Og hvem opfinderen evt.er? - jeg har glemt navnet...

  • 0
  • 0

mere interessant må vel være hvorfor er der monopolsejlads til grønland ?

Det er afstanden. Der er meget langt og meget få mennesker.
Selv hvis der var mere konkurence ville det stadig være dyrt. Der er nu engang bare langt.

  • 0
  • 0

Det er ikke afstanden, men fremkommeligheden.

Derfor har Grønlands Selvstyre givet RAL monopol på dette. Nå ja Selvstyret ejer RAL ...

  • 0
  • 0

...man transporterer Airbusser i med komprimeret Rockwool og lad en gang om året en lande i hver større lufthavn deroppe og i løbet af ingen tid kan man også isolere indlandsisen og forhindre den i at afsmelte

  • 0
  • 0

Du må da have fået et større eller mindre hedeslag Bjarke.
Hvad har du gang i?

Mente du havde mere styr på teknik! Også selv om det ikke drejer med gevinder! ;-D


Besynderligt ingen tænker på at bruge cement og Perlite. Transport af luft er dog stadig et hovedproblem i økonomisk relation.
Hvornår bliver det aktuelt at benytte reflekterende folier i konstruktionerne. Mindes svagt historien med 50 mm "uld" der isolerede som 200 mm fordi der var integreret reflexfolie ifølge påstanden.

  • 0
  • 0

men rockwool fyder en masse. Et fly med et meget stort volumen
kan rumme en masse og når det er et volumen og ikke en masse, ville et meget rummeligt fly som super guppyerne er, kunne transportere en betragtelig mængde Rockwool uden problemer, hvor det volumen det ville optage på et skib ville være langt mere problematisk, da dette er længere undervejs end et fly.....

Som en lille hilsen til dem som tænker med det de sidder på :o)

Ikke sandt Erik Nørgaard. Brug hovedet en gang imellem :o)
Kloge åger!

  • 0
  • 0

Kære Bjarke

Dit Rockwool kan være i to 40 ft. containers - Prisen tak?

Ps. Tid koster ikke penge i forholdet mellem Skib/Luft i denne sag - tværtimod til skade for Luft, når Skibet kan levere hen over året ...

  • 0
  • 0

.....Airbus A300-600ST Super Transporter kan levere 1000 M^3 af Roockwoll 40kg M^3 eller 350 M^3 130Kg M^3 og lande på alle landingsbaner i Grønland.

Mit Rockwool ..hvad er det for noget?

Grønland er kun isfrit det halve år og der er ikke overkapacitet på transportområdet...Skulle jeg hilse fra mine bekendte i Tasiilaq.

  • 0
  • 0

Mit Rockwool ..hvad er det for noget?

Det Rockwool du ville skippe af med en Super Guppy!

Igen prisen for din flyver pr. m3?

  • 0
  • 0

Jeg har aldrig arbejdet med beton blandet med polyuretan, men til gengæld har jeg udført en del forsøg med gips og polystyrenkugler. Man skal selvfølgelig være påpasselig med at overføre resultaterne direkte, men trykstyrken for gipsen blev 20-25% mindre af et relativt højt indhold af polystyrenkuglerne.
I beton udgør tilslaget typisk 75% af blandingen, og det kunne da være interessant at undersøge mulighederne for at udskifte noget af det traditionelle tilslag med polystyren. Jeg tvivler på at prisen ville ændre sig væsentligt til det bedre, men egenvægten kunne potentielt ændres til det bedre.

Vh

  • 0
  • 0

....til Grønland med en Airbus A300-600ST Super Transporter vil koste 40 ton brændstof, to piloters løn i 10 timer og afskrivningen i 10 timer plus to gange landings afgifter. Hvad det udgør ved jeg ikke.

  • 0
  • 0

Jeg har set på Friland på Djursland en bygge et meget energirigtigt hus med muslingeskaller og papirfibre som isoleringsmateriale. Måske man skulle tænke lidt i samme baner i Grønland. Måske man kan bruge rejeskaller fra fiskeindustrien eller lignenende - men jeg har dog ikke nogen idé om hvor mange rejeskaller der produceres deroppe..

:)

  • 0
  • 0

Tak for de mange indlæg. Hermed et par svar.

  • Skumbeton laves ved at opskumme en skumvæske og vende den i våd cement. Dette i modsætning til porebeton og cemskum, der laves ved opskumning af cementen med aluminiumspulver og i porebetonen autoklaveres.
    Materialet er mærkeligt nok ikke brugt så meget i Danmark. I Sverige, England og USA har det nogen udbredelse. I visse udviklingslande anvendes det også en del som en simpel måde at bygge på.

  • DTU projektet har også anvendt rejeskaller i nogle af forsøgene, men det viste sig ikke at være så interessant, ved de lave rumvægte.

-Skumbeton kan godt støbes vandret.

Projektet bliver lagt på instituttets hjemmeside www.byg.dtu.dk ligesom de fleste andre af vore afgangsprojekter.

  • 0
  • 0

Holddaop - der var du hurtig Stig! Tak for det.

Ja, rejeskaller lyder umiddelbart som en god idé, som jeg så desværre ikke har fundet på kan jeg jo læse..

Iøvrigt skønt, at man kan få underbygget sin idé herinde af superhurtige ingeniører som Stig :)

  • 0
  • 0

Ahhh, nu skal du holde inde David; jeg er kun landinspektør ...

Så er det måske desto mere imponerende, at du lige fiskede en rapport frem om isolering med rejeskaller og fik læst dig frem til den ugentlige produktion af rejeskaller i Grønland på 60 ton - bare 18 minutter efter jeg havde indsendt 'min' geniale idé her :)

  • 0
  • 0

Hej David

Nu var det kun 60 tons om ugen fra een fabrik, men se lige de miljømæssige konsekvenser af "deponeringen".

Fandt oplysningen sidst da der var en større artikel om Dumpen i de grønlandske bygder her på siden - det var bare et skud i tågen da ...

  • 0
  • 0

Hej igen

Med en rejekvote på ca. 110.000 tons kan du selv regne baglæns.

Mon ikke de burde bruge skallerne til en eller anden form for genbrugsmateriale - også selvom det ikke er det optimale isoleringsmateriale?

  • 0
  • 0

Ting der skal til Grønland fra Danmark udskibes fra Ålborg og sejles så med RAL's containerskibe til en af de grønlandske havne, der kan tage et containerskib. Derfra skal tingene så fragtes videre, da et containerskib ikke lægger ind til en eller anden bygd. Jeg bor i Aasiaat, og har aldrig set pramme eller lignende fartøjer blive brugt til den slags transport. Hvordan man så ellers fragter det videre ved jeg ikke. Lufttrafik mellem byerne foregår med Dash-fly, der kan man ikke stoppe så meget rockwool i bagagerummet...

De høje byggeomkostninger skyldes nu næppe kun transport, men snarere at der er mange prisaftaler imellem byggefirmaerne og at der ikke er nogen reeel konkurrence. Ting der skal laves i Aasiaat bliver f.eks. typisk lavet af EMJ, da de har deres eget stenbrud og har alle maskinerne stående i byen, samt kender alle forhold. Det er så for besværligt at få et andet firma til at lave det og de kan tage mere for det.

  • 0
  • 0

Hej igen

Med en rejekvote på ca. 110.000 tons kan du selv regne baglæns.

Mon ikke de burde bruge skallerne til en eller anden form for genbrugsmateriale - også selvom det ikke er det optimale isoleringsmateriale?

Baglæns regning:

Lad os sige, at ud af vægten af en hel reje, så udgør skallerne 5% af vægten (uden bløddele (hjerne, øjne osv.)) - men måske 20% med bløddele.

Hvis man kunne behandle alle rejeskaller (med bløddele) med f.eks. enzymer - så vil det give 15% af 110.000 ton biomateriale = 16.500 ton biomateriale, som kan omdannes til biobrændstof.

Skallerne, 5% af 110.000 ton = 5.500 ton isoleringsmateriale.

Hvis det kræver 5 ton tørrede rejeskaller at isolere et almindeligt en-families-hus - så er der hver år materiale nok til at isolere 1100 huse.

Det er da noget - og så får man oven i købet noget biomateriale ud af det.

Jeg véd så ikke hvor meget biobrændsel man kan få ud af 16.500 ton reje-bløddele.

Men: man afskaffer et miljøproblem, da man ikke skal dumpe affaldet - man får energi ud af det - og resten kan bruges til isolering - som igen er energibesparende.

Via min lille lommeanalyse her, kan man vel påvise, at det da kun vil kunne betale sig?..

Er der nogen indvendinger?

Hvis nogen vil bruge idéen, så send en god gave til Stig og mig. Jeg kan iøvrigt godt lide rejer.. :)

  • 0
  • 0

Nu kørte det ellers med pigerne ...

Men de skriver "Royal Greenland fabrikken i Sisimiut bearbejder mellem 75 og 85 tons rejer om dagen. Ca. 60 tons ender som rejeaffald, hvilket giver store problemer i fjorden ved Sisimiut.
(Ruggiero et al, 2006)"

Så er det ikke i størrelsesorden 75.000 tons affald/år

  • 0
  • 0

Nu kørte det ellers med pigerne ...

Men de skriver "Royal Greenland fabrikken i Sisimiut bearbejder mellem 75 og 85 tons rejer om dagen. Ca. 60 tons ender som rejeaffald, hvilket giver store problemer i fjorden ved Sisimiut.
(Ruggiero et al, 2006)"

Så er det ikke i størrelsesorden 75.000 tons affald/år

I så fald bliver idéen jo kun bedre. Men, 60 ton affald ud af 75-85 ton rejer? Det må være nogle tykskallede rejer så..

Men, kære Stig, jeg synes dether kan udvikle sig til et spændende projekt. Det kunne være sjovt om vi kunne udvikle et idékatalog, som vi måske kunne få ekspederet videre - og måske noget vil blive til noget..? :)

Du (og andre, iøvrigt) kan få fat på mig via min hjemmeside: www.davidchristensen.dk

Det vil være godt at få styr på tallene på alle de muligheder der ligger i et projekt som dette - og så sætter vi det pænt op i en rapport og sælger den - og så deler vi i porten. Bum.

Et forslag til et projekt - og andre er også velkommende :)

  • 0
  • 0

Undskyld at rejeskallerne pludselig kom til at fylde så meget i denne tråd.

Det var faktisk 'cementskum' som fik min opmærksomhed, da jeg har et helt andet projekt i tankerne, hvor netop cementskum er en ønskelig feature - og derfor vil det være rart at vide hvordan det gøres..

Jeg har selv prøvet ved at hælde noget tør-gær i gips - med ønsket om, at det skulle 'hæve' og boble inden det størkner, men det bliver noget pudsigt noget.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg har selv prøvet ved at hælde noget tør-gær i gips - med ønsket om, at det skulle 'hæve' og boble inden det størkner, men det bliver noget pudsigt noget.

Så skal du tilsætte et drys sukker også for at få CO2 udvikling.[/quote]

Selvfølgelig. Tak :)

  • 0
  • 0

ang monopol-sejlads , er det da netop pga der er langt og det er besværligt og dyrt , at der vil kunne opstå komkurrance og ikke fordi det er billigt nemt og ligetil . !??

  • 0
  • 0

Ved normale opholdstemperaturer er det oftest fordelagtigt at anvende mineraluld (eller tilsvarende), men ved forhøjede temperaturer (fra ca. 180 C - svarende til "procesdamp") kan det være fordelagtigt at anvende opskummet beton - eller CEMSKUM - som IKKE er skum med cement iblandet, men en cementbaseret mørtel, som skummes op, centralt eller in situ.

  • 0
  • 0