DTU: 'Vi skaber ikke et B-hold blandt forskere'

I går, onsdag, kom det frem i en ny rapport fra Aarhus Universitet, at tidligere sektorforskere ved landets universiteter savner anerkendelse for deres kernekompetencer på universiteterne.

Er myndighedsbetjening lavprestige på DTU?

»Nej på ingen måde. Myndighedsbetjening er sammen innovation og uddannelse, samt forskning - som alle tre hviler på, en af de fire kerneopgaver på DTU. Det er bestemt ikke et område, vi nedprioriterer,« siger DTU's koncerndirektør, Niels Axel Nielsen.

Koncerndirektør på DTU Niels Axel Nielsen mener ikke, at myndighedsbetjeningen på universiteterne bliver nedprioriteret. Illustration: Steen Brogaard

Af rapporten fremgår det, at en del tidligere sektorforskere føler, at det er svært at opnå anerkendelse for deres arbejde med myndighedsbetjening i en universitetskultur, der primært honorerer publicering og undervisning. Kan du genkende det billede?

»Nej ikke umiddelbart. Jeg hører ikke de signaler fra DTU's medarbejdere, som rapporten antyder. Efter den udkom, har jeg været inde og tjekke op på vores egne medarbejdertilfredshedsundersøgelser, og når jeg sammenligner de institutter, der har mange tidligere sektorforskere ansat, og de, der ikke har, er der ingen nævneværdig forskel. I rapporten fra AAU er det ikke muligt at se resultaterne på de enkelte universiteter. Det er derfor svært for DTU at bruge den til noget konkret.«

Hvad gør DTU for at sikre klare karriereveje for forskere, der primært arbejder med myndighedsbetjening?

»Vi har blandt andet skabt en karrierevej i forhold til professorater. Hvor det tidligere typisk var forskere med stor faglig tyngde inden for forskning og undervisning, der blev tildelt et professorat, er det i dag på DTU også muligt at blive professor, hvis du har hovedaktivitet inden for innovation eller myndighedsbetjening. Derudover gør vi meget for internt at synliggøre de forskere, der har myndighedsbetjening, som deres hovedområde. For eksempel har myndighedsbetjening en klar profil i vores interne pressekurser, og alle vores styrings- og planlægningsdokumenter har sidestillede afsnit om institutternes forsknings-, uddannelses-, innovations- og myndighedsbetjeningsaktivitet.«

En del eksperter har peget på, at der er risiko for, at forskere vil fravælge myndighedsbetjening i fremtiden. Er det en reel risiko?

»Det kunne godt blive sværere at rekruttere i fremtiden. Men det hænger ikke sammen med, at vi fra universitetets side ikke værdsætter forskernes kompetencer, eller at de interne karriereveje ikke er på plads for forskere, der påtager sig myndighedsopgaver. Det skyldes derimod, at de direkte bevillinger til myndighedsbetjening er faldet de senere år, og når finansieringen ikke følger med efterspørgslen, lægger det et ekstra pres på den enkelte forsker, der må ud og søge i de konkurrenceudsatte midler. Fortsætter tendensen med at flere og flere midler skal være konkurrenceudsatte bliver det måske sværere at finde kandidater, der vil gøre karriere på universitet inden for myndighedsbetjening.«

Så kritikken om, at universiteterne er ved at skabe et A- og B-hold blandt forskerne, hvor myndighedsbetjening ligger nederst i hierarkiet, holder ikke?

»Nej, bestemt ikke, for så længe vi har en vidensbaseret forvaltning i Danmark, er myndighedsbetjening en vigtig og værdsat opgave på universiteterne.«