DTU-undersøgelse: Gipsplader smugler skimmelsvamp ind i boligen

DTU-undersøgelse: Gipsplader smugler skimmelsvamp ind i boligen

Helt nye gipsplader indeholder skadelige skimmelsvampe, indlejret i pappet omkring gipsen. Det viser et nyt studie fra DTU.

Har du sat gipsplader op i din bolig? Så har du samtidig inviteret sovende skimmelsvamp indenfor. Et nyt studie fra DTU Systembiologi viser nemlig, at en række svampearter sidder i gipspladerne, allerede når de forlader fabrikken.

Det betyder, at skimmelsvamp som følge af vandskader eller høj luftfugtighed i hjemmet kan komme hurtigere og få større konsekvenser end hidtil antaget, fortæller lektor Birgitte Andersen, som står bag undersøgelsen, der er publiceret i forskningstidsskriftet Indoor Air.

Hidtil har man troet, at svampene kom fra luftbårne sporer, som finder vej ind gennem åbne vinduer og døre og herefter hober sig op.

»Men mange af de fundne svampe er slet ikke luftbårne. De har ligget i dvale i de tørre plader,« siger Birgitte Andersen.

Mangler samlet overblik

Skimmelsvampe er bl.a. kendt for at give hovedpine, luftvejs­irritation, udslæt og træthed. Det er svært at sige, hvor problematiske de svampe, der er fundet i gips­pladerne, er for helbredet, da der ikke findes et samlet overblik over de mange tusinde stoffer, svampene kan producere. Men ifølge Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er der en risiko for, at disse skimmelsvampe kan give beboerne problemer.

»En af de fundne svampe er i familie med Aspergillus fumigatus, som under de rette betingelser kan give infektioner i dyr og mennesker. Der er tale om nogle potentielt sygdomsfremkaldende svampe, og det er interessant, at de kommer ind så tidligt i byggeprocessen,« siger han og påpeger, at undersøgelsen understreger behovet for, at gipsplader holdes tørre.

Der findes ingen officielle tal på, hvor mange danske boliger der rammes af skimmelsvampe som følge af våde og fugtige gipsplader, men skimmel er et almindeligt problem, og situationen er alvorlig, fordi gipsplader med indbyggede sporer er mere sårbare, understreger Lars Gunnarsen, der er professor på Statens Byggeforsknings­institut:

»Var pladerne rene, ville de måske kunne tåle at blive fugtige i en kort periode. Når der imidlertid er dette latente smittetryk, vil problemer formentlig vise sig hurtigere.«

Skjult i genbrugspap

Svampene er fundet i det genbrugspap, der omslutter gipskernen, og Birgitte Andersens formodning er derfor, at sporerne stammer fra uhensigtsmæssig opbevaring af dette pap enten ved indsamlingen, den senere transport eller forarbejdning.

»Når svampene vokser, producerer de nogle metabolitter, som man mener har negative helbredseffekter. Derfor er det ikke godt, at de er i pladerne fra begyndelsen, for så kan svampevæksten komme meget hurtigere,« siger hun.

Anne Pia Koch, seniorkonsulent på Teknologisk Institut, finder undersøgelsen interessant som forklaring, men den løser ikke problemet:

Undgå for enhver pris fugt

»Uanset om pladerne er sterile eller har sporerne bygget ind, er der tale om et utroligt følsomt materiale, så det vigtigste budskab er, at de skal være tørre under transport, håndtering og indbygning,« siger hun.

Brancheforeningen Nordisk Gipspladeforening, som repræsenterer de danske producenter Gyproc og Knauf, har vendt sagen med den europæiske brancheforening:

»Det er klart, at undersøgelsen rejser en række spørgsmål for os, som vi nu søger svar på. Først skal vi finde ud af, om situationen overhovedet vil udgøre et reelt problem,« siger foreningssekretær Alexander Porsman.

Kommentarer (5)

Kunne man afhjælpe eller tilmed løse problemet ved at overfladebehandle pladerne med en svampedræbende grunder? Det er klart det ville give meromkostninger, størst hvis det skulle skulle ske inden montering (for at behandle bagsiden), men behandling af forsiden efter montering kunne måske også hjælpe.

  • 1
  • 0