DTU-undersøgelse: Phthalater trænger gennem huden direkte fra luften
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-undersøgelse: Phthalater trænger gennem huden direkte fra luften

Dr. Glenn Morrison fra Missouri University of Science & Technology foretog et ekstra eksperiment, som viste, at tøj nærmest kan 'lagre' phthalater, som det bliver eksponeret for, og så kan du gå rundt i tøjet og blive fuldtidseksponeret. Foto: DTU Byg

De blødgørende phthalater, som blandt andet bruges i kosmetik og byggematerialer, kan vise sig langt mere udbredte i vores nærvær, end hidtil antaget.

En undersøgelse fra DTU Byg peger på, at kemikalierne i lige så høj grad kommer ind i kroppen direkte fra luften gennem huden som gennem indånding, fortæller lektor Gabriel Bekö.

»Det er første gang, dette er undersøgt. Tidligere har man været fokuseret på indtaget gennem fødevarer eller berøring af legetøj. Men dette viser, at særlige grupper af kemikalier kan penetrere huden direkte fra luften,« siger han.

Læs også: Ny undersøgelse fra DTU bekræfter mistanke om skadelige kemikaliecocktails

DTU Byg havde seks forsøgspersoner med i undersøgelsen, som sad seks timer i et 12 m2 stort klimakammer, som havde fået tilført de to semi-flygtige phthalater DEP (diethyl phtalate), som typisk findes i parfume, og DnBP (di-n-butyl phtalate), som også findes i byggematerialer, i vægmalingen. Koncentrationen lå på 250 mikrogram/m3 for DEP og 125 mikrogram/m3 for DnBP.

I første runde sad forsøgspersonerne kun iført shorts og en særlig hætte, hvorfra de fik tilført ren luft og således blev forskånet for de dampende vægge.

I andet forsøg havde de taget hætten af, og efter at have taget urinprøver de kommende to døgn, kunne forskerne nu konstatere, at indånding ikke øgede optaget mere end den direkte optagelse gennem huden.

Læs også: Tjekkisk phthalat-firma raser over 'danske' EU-krav

Faktisk blev der optaget stort set lige så mange phthalater gennem huden som gennem indånding.

»Og måske ville andelen være højere, hvis personerne sad længere i rummet. For det tager længere tid at optage stoffer gennem huden end gennem indånding,« påpeger Gabriel Bekö.

Han understreger, at der derfor er mange kilder til eksponering, og at man sandsynligvis tager dem med sig rundt.

Læs også: Lavere grænseværdier er en kamp fra hus til hus

Et forsøg, som en amerikansk forsker kastede sig ud i undervejs, bestod i, at han satte sig ind i samme rum – i første omgang iført helt nyt og rent tøj – iført ilthætten. Derefter satte han sig ind i et lignende sæt tøj, som havde hængt i rummet i ni dage først.

»Her så vi, at hans indhold af phthalater i urinen, da han sad i første sæt tøj, var meget lavere end for de personer, der kun havde shorts på. Til gengæld blev det 3-5 gange højere, da han tog det andet sæt tøj på. Det viser, at man kan bære de forurenende stoffer med sig rundt, som tøjet kan have samlet efter at have hængt i skabet længe,« siger Gabriel Bekö.

Ifølge Gabriel Bekö ønsker forskerne ikke at gå ind i sundhedsmæssige debatter ud fra resultaterne, da de blot har undersøgt eksponeringen. Men alligevel mener han, at der er stof for politikerne, når det kommer til beslutninger vedrørende grænseværdier.

Læs også: SF kræver advarsler på produkter med hormonforstyrrende stoffer

»Optaget gennem huden fra luften bliver indtil videre ikke inkluderet som en risikofaktor på linje med direkte eksponering, selv om vores forskning viser, at hudrelateret optag er på linje med indånding,« siger han og fortsætter:

»Vi opfordrer derfor til, at hudrelateret optag af phthalater fra luften i fremtiden bliver inkluderet i eksponeringsvurderingerne for phthalater,« siger han og understreger, at andre kemikaliegrupper, såsom parabener, kan have samme egenskaber.

Forskerholdet er derudover i gang med at se på, om nikotin ligeledes kan blive optaget gennem huden, blot man er i rum med rygerne.

Mon ikke det er på tide at forbyde disse stoffer helt, da de er så svære at have med at gøre samt giftigheden taget i betragtning?

Nogle der ved om der er ufarlige erstatninger?

Mvh,
Thomas.

  • 8
  • 1

Det er naturligvis nogle interessante studier, ikke mindst fordi de fleste hjem har plastikmaling på væggen som indeholder phtalater.

MEN! Før alt forbydes, er det vel fornuftigt at afdække sundhedsrisikoen for mennesker i alle aldre og på kort, mellem og lang sigt, for at kunne prioritere ift. diverse andre udfordringer.

Lidt firkantet sagt: Det vil jo være fjollet at fjerne vægmalingen hvis det var bedre at udskifte brændeovnen.

Altså, mere forskning tak.

  • 1
  • 4

Phthalat-blødgørere er langt fra så farlige som fx. asbest, så de to problemer kan slet ikke sammenlignes.

Phthalater bruges mest som blødgørere i polyvinylchlorid (PVC), en polymer, som uden blødgører er hårdt og stift materiale med skarpe kanter. Hård PVC benyttes fx til tagrender og afløbsrør. Dette er et fornuftigt produkt i brug, som dog kan indeholde andre tilsætningsstoffer, og kan være et problem i affaldsfasen. Materialet kan vanskeligt genanvendes og i affaldsforbrændingsanlæg er det en chlor-kilde, der kan danne dioxin.

Blød PVC anvendes til emballage, bl.a. til opbevaring af blod, legetøj, spøg og skæmt, beklædning, badeforhæng, slanger, vinylgulve etc. De historisk set mest brugte og undersøgte phthalater er på vej ud og i nogle tilfælde forbudte. Der er alternativer til disse, men det er først og fremmest andre mindre kendte og mindre undersøgte phthalater eller andre estere, som ikke er frikendt for mulige sundhedseffekter.

Hvis vi vil af med phthalat problemet, er det eneste effektive at forbyde blød PVC, i hvert fald i alle forbrugervarer. Det vil samtidig betyde eliminering af en anden fare ved blød PVC. Hvis småbørn indtager små stykker af blød PVC fx ved at bide i legetøj, vil disse stykker i mave-tarm kanalen miste blødgøreren og blive stive og skarpe og kan fysisk skade mave- og tarmvæggen. Det er mest kendt for skader på hunde, heste og andre husdyr, som i mange tilfælde dør af det.

Problemet har været kendt i 50 år på baggrund af tyske undersøgelser, men aldrig blevet taget alvorligt af myndighederne, og det er uklart, hvor mange småbørn, der gennem årene er blevet skadet eller døde af at tygge/spise blød PVC.

  • 4
  • 0