Mon ikke det er på tide at forbyde disse stoffer helt, da de er så svære at have med at gøre samt giftigheden taget i betragtning?
Nogle der ved om der er ufarlige erstatninger?
Mvh, Thomas.
De blødgørende phthalater, som blandt andet bruges i kosmetik og byggematerialer, kan vise sig langt mere udbredte i vores nærvær, end hidtil antaget.
En undersøgelse fra DTU Byg peger på, at kemikalierne i lige så høj grad kommer ind i kroppen direkte fra luften gennem huden som gennem indånding, fortæller lektor Gabriel Bekö.
»Det er første gang, dette er undersøgt. Tidligere har man været fokuseret på indtaget gennem fødevarer eller berøring af legetøj. Men dette viser, at særlige grupper af kemikalier kan penetrere huden direkte fra luften,« siger han.
DTU Byg havde seks forsøgspersoner med i undersøgelsen, som sad seks timer i et 12 m2 stort klimakammer, som havde fået tilført de to semi-flygtige phthalater DEP (diethyl phtalate), som typisk findes i parfume, og DnBP (di-n-butyl phtalate), som også findes i byggematerialer, i vægmalingen. Koncentrationen lå på 250 mikrogram/m3 for DEP og 125 mikrogram/m3 for DnBP.
I første runde sad forsøgspersonerne kun iført shorts og en særlig hætte, hvorfra de fik tilført ren luft og således blev forskånet for de dampende vægge.
I andet forsøg havde de taget hætten af, og efter at have taget urinprøver de kommende to døgn, kunne forskerne nu konstatere, at indånding ikke øgede optaget mere end den direkte optagelse gennem huden.
Faktisk blev der optaget stort set lige så mange phthalater gennem huden som gennem indånding.
»Og måske ville andelen være højere, hvis personerne sad længere i rummet. For det tager længere tid at optage stoffer gennem huden end gennem indånding,« påpeger Gabriel Bekö.
Han understreger, at der derfor er mange kilder til eksponering, og at man sandsynligvis tager dem med sig rundt.
Et forsøg, som en amerikansk forsker kastede sig ud i undervejs, bestod i, at han satte sig ind i samme rum – i første omgang iført helt nyt og rent tøj – iført ilthætten. Derefter satte han sig ind i et lignende sæt tøj, som havde hængt i rummet i ni dage først.
»Her så vi, at hans indhold af phthalater i urinen, da han sad i første sæt tøj, var meget lavere end for de personer, der kun havde shorts på. Til gengæld blev det 3-5 gange højere, da han tog det andet sæt tøj på. Det viser, at man kan bære de forurenende stoffer med sig rundt, som tøjet kan have samlet efter at have hængt i skabet længe,« siger Gabriel Bekö.
Ifølge Gabriel Bekö ønsker forskerne ikke at gå ind i sundhedsmæssige debatter ud fra resultaterne, da de blot har undersøgt eksponeringen. Men alligevel mener han, at der er stof for politikerne, når det kommer til beslutninger vedrørende grænseværdier.
»Optaget gennem huden fra luften bliver indtil videre ikke inkluderet som en risikofaktor på linje med direkte eksponering, selv om vores forskning viser, at hudrelateret optag er på linje med indånding,« siger han og fortsætter:
»Vi opfordrer derfor til, at hudrelateret optag af phthalater fra luften i fremtiden bliver inkluderet i eksponeringsvurderingerne for phthalater,« siger han og understreger, at andre kemikaliegrupper, såsom parabener, kan have samme egenskaber.
Forskerholdet er derudover i gang med at se på, om nikotin ligeledes kan blive optaget gennem huden, blot man er i rum med rygerne.
Mon ikke det er på tide at forbyde disse stoffer helt, da de er så svære at have med at gøre samt giftigheden taget i betragtning?
Nogle der ved om der er ufarlige erstatninger?
Mvh, Thomas.
Det er naturligvis nogle interessante studier, ikke mindst fordi de fleste hjem har plastikmaling på væggen som indeholder phtalater.
MEN! Før alt forbydes, er det vel fornuftigt at afdække sundhedsrisikoen for mennesker i alle aldre og på kort, mellem og lang sigt, for at kunne prioritere ift. diverse andre udfordringer.
Lidt firkantet sagt: Det vil jo være fjollet at fjerne vægmalingen hvis det var bedre at udskifte brændeovnen.
Altså, mere forskning tak.
Phthalat-blødgørere er langt fra så farlige som fx. asbest, så de to problemer kan slet ikke sammenlignes.
Phthalater bruges mest som blødgørere i polyvinylchlorid (PVC), en polymer, som uden blødgører er hårdt og stift materiale med skarpe kanter. Hård PVC benyttes fx til tagrender og afløbsrør. Dette er et fornuftigt produkt i brug, som dog kan indeholde andre tilsætningsstoffer, og kan være et problem i affaldsfasen. Materialet kan vanskeligt genanvendes og i affaldsforbrændingsanlæg er det en chlor-kilde, der kan danne dioxin.
Blød PVC anvendes til emballage, bl.a. til opbevaring af blod, legetøj, spøg og skæmt, beklædning, badeforhæng, slanger, vinylgulve etc. De historisk set mest brugte og undersøgte phthalater er på vej ud og i nogle tilfælde forbudte. Der er alternativer til disse, men det er først og fremmest andre mindre kendte og mindre undersøgte phthalater eller andre estere, som ikke er frikendt for mulige sundhedseffekter.
Hvis vi vil af med phthalat problemet, er det eneste effektive at forbyde blød PVC, i hvert fald i alle forbrugervarer. Det vil samtidig betyde eliminering af en anden fare ved blød PVC. Hvis småbørn indtager små stykker af blød PVC fx ved at bide i legetøj, vil disse stykker i mave-tarm kanalen miste blødgøreren og blive stive og skarpe og kan fysisk skade mave- og tarmvæggen. Det er mest kendt for skader på hunde, heste og andre husdyr, som i mange tilfælde dør af det.
Problemet har været kendt i 50 år på baggrund af tyske undersøgelser, men aldrig blevet taget alvorligt af myndighederne, og det er uklart, hvor mange småbørn, der gennem årene er blevet skadet eller døde af at tygge/spise blød PVC.
Det er altid ønskeligt at forske mere for at få mere viden, men der er tilstrækkelig viden nu til at foretage flere begrænsninger i anvendelsen af phthalater i forbrugervarer. Allerede i 1976, da jeg holdt et oversigtforedrag om phthalater på en nordisk konference på Gotland, var der ekstremt mange undersøgelser og tilstrækkelig viden til at udfase denne stofgruppe, og den danske delegation foreslog derfor, at stofgruppen blev sortlistet i bl.a. EFs vandrammedirektiv og i Østersøkonventionen. Det blev imidlertid afvist begge steder af de andre lande med det samme argument om, at der manglede viden! Jeg ved det, fordi jeg i 1976 selv argumenterede for forslaget i EF Rådets arbejdsgruppe og hørte de fleste landes svar på forslaget.
De to ting kan sammenlignes på den måde at asbest var vidt udbredt, for derefter at blive fundet farligere og farligere pga. forskning i dets indvirkning på miljø og sundhed, og til sidst helt forbudt (så vidt jeg ved). Phthalaternes historie ligner en genganger af den med asbest, også selv om de to stoffer ikke kan sidestilles ift. farlighed.
Phthalater har det med at snige sig ind i fødevarer der normalt ikke forbindes med noget der har kontakt med phthalater. F.eks. findes det i vin, hvor nogle (tror ikke problemets omfang er kendt) producenter anvender phthalat-behandlede plastrør til fremføring af mosten/vinen i produktionen.
Der er med andre ord god grund til at tage problemet phthalater ganske alvorligt og der er behov for flere tiltag i mod anvendelsen.
jeg vidste ikke der forelå så meget konkret viden om phtalater i andet end legetøj og babyudstyr. Jeg hæftede mig blot ved at vægmaling jo næsten optræder i samtlige hjem og værelser i Danmark.
Så er næste spørgsmål vel hvad blød PVC erstattes med, så det ikke bare bliver en anden kræftfremkaldende eller lign. løsning.
MEN! Før alt forbydes, er det vel fornuftigt at afdække sundhedsrisikoen for mennesker i alle aldre og på kort, mellem og lang sigt, for at kunne prioritere ift. diverse andre udfordringer.
ja og nej
Jeg tror, at kemi absolut kan være en god ting, men jeg mener også, at i alt for mange tilfælde bliver det brugt/misbrugt så forkert og uansvarligt, som har alt for stor en omkostning for os og vores omgivelser. Blandt andet fordi et firma vil spare penge eller gøre et produkt mere "attraktivt”.
og hvad gør man, når firmaer ser/synes, at "verden er deres laboratorium" når firmaer "bare" kan gemme sig bag, at man ikke kan bevise skadevirkningerne godt nok, desuden så kan noget bare tage for langt tid at undersøge. og tager man cocktaileffekten med, så er det en lidt af en uoverskuelig opgave
For uden tvivl skal vores frygt for kemi bygges på fakta, men hvad gør man, når "videnskaben" har taget fejl igen og igen. Man skal huske, at det er ikke kun handler om, hvad vi mennesker kan tåle af kemi, men også hvad miljøet rundt om os kan tåle at de stoffer, der kan ophober sig i os, planter, dyr eller bare miljøet generelt og hvilken virkning og cocktaileffekt kemi kan have på lang sigt og stoffer, der ikke kan nedbrydes eller bare har en meget lang nedbrydningstid
Her er 2 alternativer til Phthalater http://ecoinnovation.dk/mudp-indsats-og-ti... http://ing.dk/artikel/miljoestyrelsen-nu-e...
Et eksempel på firmaer før mennesker, https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/... mennesker før firma.. tak !! Firmaer er til for os, vi er ikke til for dem
For jorden er giftig. Det er ikke kun en børneleg.
og så lige lidt politisk til sidst Store lande blokerer for Danmarks krav om at udfase phthalater http://ing.dk/artikel/store-lande-blokerer... Industrilobby bremser EU-forbud mod hormonforstyrrende stoffer http://www.information.dk/535064
Der sprøjtes ud med ptalater i akrylfugemasse, typisk 5-15% af fugemassen er pftalater, og det er ofte uigennemskueligt hvor man kan få den ftalatfrie fugemasse som gerne koster 60-80 kr pr. patron mens de ftalatholdige gerne koster 10-30 kr. Formentlig skyldes den prisforskel til dels at forbrugerne ikke har nogen anelse om ftalat-indholdet, endsige hvad ftalater er.
Ofte kan man ikke en gang få at vide om der er ftalater i en bestemt acrylfugemasse. Et eksempel:
Your chat number is 02A-1DBB8E90-023A Tommy: Velkommen til SILVAN chat Flemming Bjerke: Er der ftalater i Sikacryl S+ varenr. 1362148 ? Tommy: Øjeblik Flemming Bjerke: fint Tommy: Hej igen. Vi kan ikke garanterer det. Eneste måde at sikre sig er at købe fugemasse som er svanemærket. Men det føre vi desværre ikke. Flemming Bjerke: Kan I ikke undersøge om der er ftalater i produktet? Ftalater er meget usunde og afgives til husets luft i lang tid efter brug. Tommy: Det kan jeg desværre ikke tilbyde. Men du kan undersøge det ved at se på deres hjemmeside. Der stiller de datablade til rådighed, for alle deres produkter. http://dnk.sika.com/ Flemming Bjerke: Jeg synes at jeres omsorg for jeres kunders helbred er helt utilstrækkelig. Tommy: Som alternativ kan jeg tilbyde dig at tage i vores butik og få svar, af en der er uddannet i farveafdelingen. Jeg kan ikke tilbyde dig det og det handler ikke om at jeg ikke vil, men at man som forbruger også selv har ansvar for at undersøge det man køber. Jeg kender ikke produktet godt nok og kan ikke tilbyde den service her på chatten. Flemming Bjerke: Nu er det ikke dig jeg kritiserer. Jeg konstaterer blot at Silvan handler u-ansvarligt ... det er ikke vores ansvar hvad vi sælger. Tommy: Det var ikke det jeg skrev. Vi er ansvarlige og det er også derfor jeg tilbyder dig at tage i butikken, hvor du kan få en ordentlig rådgivning. Det er jo vigtigt som du selv skriver og derfor er det en bedre løsning end at tage den via en chat. Flemming Bjerke: Nu har jeg fundet Sikas datablade og konstateret at der står intet om ftalater. Kan du garantere for at butikspersonalet ved om der er ftalater i Sikacryl S+? Tommy: Nej det kan jeg ikke garantere, men de kan så mens du står der ringe til sika, hvilket du også selv har muligheden for. Tommy: Jeg ved ikke helt om vi kommer videre i denne, eller om der er andet i det. Men igen vil jeg henvise til enten butikken eller SIKA. This live chat session is no longer active
PS: Man kan godt få oplyst indholdet af ftalater i akrylfugemasse fra Harald Nyborg og Jem & Fix, men de sælger så vidt jeg ved ikke akrylfugemasse uden ftalater.
Danalim er vist nogenlunde reelle for så vidt de angiveligt producerer acrylfugemasse både med og uden ftalater.
Produceres der produkter, vigtige for menneskehedens overlevelse, som ikke kan fremstilles ude phalater? Hvis ikke, så forbyd disse stoffer øjeblikkeligt. Lovligør evt. hvis de beviseligt er uskadelige.
Hvor forba.... svært kan det dog være???
"Butikkerne har ellers pligt til inden for 45 dage at oplyse forbrugerne om indholdet af problematiske stoffer" https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedo...
Ni ud af ti elektronikforhandlere er helt blanke om kemi-regler http://ing.dk/artikel/ni-ud-af-ti-elektron...
at det skal være så besværligt, kan ikke være rigtigt
Ofte kan man ikke en gang få at vide om der er ftalater i en bestemt acrylfugemasse. Et eksempel:
Your chat number is 02A-1DBB8E90-023A Tommy: Velkommen til SILVAN chat Flemming Bjerke: Er der ftalater i Sikacryl S+ varenr. 1362148 ?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard