DTU udvikler møllevinge, der kan ændre form

En ørn kan stå bomstille i luften på samme sted, fordi vingerne justeres løbende i forhold til vinden. Den evne vil være en stor fordel for en vindmøllevinge og for den mølle, vingen sidder på.

Derfor er en gruppe forskere på Risø, DTU, gået i gang med at udvikle en ny møllevinge, der former sig efter vinden.

Bagkanten på vingen bliver lavet af enten deformerbart gummi eller et keramisk materiale, der bøjer sig, når der sættes en spænding til - også kaldet en piezoelektrisk aktuator.

»En fleksibel bagkant vil reducere de store, skadelige fluktuationer ned gennem vindmøllen. Mange komponenter kan skånes, for eksempel styringsmekanismer og gearkasser, der kan bryde sammen under det store pres fra vinden,« forklarer ph.d.-studerende Peter Bjørn Andersen.

Aggressive vindmøller

Møllen kan med den nye type vinge også producere mere strøm, vurderer Peter Bjørn Andersen.

»Du bestemmer jo selv, hvor hårdt du kører møllen, og når du producerer mere strøm, har du også nogle større belastninger af møllen. Men man kan i princippet styre møllen mere aggressivt og gå lidt mere til grænsen, fordi man ved, at bagkanterne udjævner presset og hjælper med til, at møllen holder bedre,« forklarer han.

Forskerne arbejder derfor med to løsninger ud fra samme princip om at gøre vingen adaptiv.

»Enten vælger man gummibagkanten eller også vælger man den keramiske bagkant. I princippet gør de det samme, det er bare to forskellige løsninger,« siger Peter Bjørn Andersen.

Begge løsninger gør vingebagkanten fleksibel, men præcist hvordan bøjeligheden skal styres, vil Peter Bjørn Andersen helst ikke ud med, da der stadig er nogle patenter i forbindelse med bøjeligheden, der skal styr på.

Han forklarer dog, at gummibagkanten skal styres ved hjælp af algoritmer, der får deres input fra sensorer på vingen.

De to typer bagkanter skal hurtigst muligt testes i en vindtunnel, og inden for de næste år skal de være klar til de første forsøg på megawatt-vindmøller.