I 14 EU-lande alene er der registreret 354 sygdomsudbrud på grund af forurenet drikkevand fra 2000 til 2007. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) gør forureningen 330.000 mennesker i Europa syge hvert år.
Men hvis vandforsyninger og fødevareproducenter kunne finde de sygdomsfremkaldende bakterier eller vira i vandet hurtigere end i dag, kunne flere udbrud undgås.
»I dag tager det i bedste fald nogle dage at finde de sygdomsfremkaldende bakterier eller vira i vand, og ofte er virus vanskelige at påvise. Hvis vi bedre og hurtigere kan påvise bakterier og virus, vil vi fremover kunne mindske antallet af mennesker, der bliver syge af forurenet drikkevand,« siger forsker Anna Charlotte Schultz fra DTU Fødevareinstituttet.
Instituttet bidrager med viden om norovirus, som er ekstremt smitsom og den hyppigste årsag til udbrud af ikke-bakteriel mavetarminfektion på verdensbasis.
Fokus på prototyper
Fødevareinstituttet deltager sammen med DTU Miljø, Højmarklaboratoriet A/S, Institut for Produktudvikling og Nordvand A/S som danske partnere i projektet Aquavalens.
DTU Miljøs opgave i projektet er at udvikle en prototype på en onlinesensor, der måler for bakterier generelt (baseret på måling af ATP).
De mest lovende prototyper skal sidst i projektet testes i ’rigtige’ vandforsyninger i England, Tyskland, Spanien og Danmark, hvor det bliver DTU og Nordvand, der kommer til at stå for det her i landet.
»I lyset af, at dansk vandforsyning alene er baseret på grundvand og uden desinfektion, er det helt afgørende med sådanne målemetoder og sensorer for at dokumentere drikkevandssikkerheden og kvaliteten, når vi nu ikke har klor i vand,« siger professor på DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen.
Stort mørketal
Ingeniøren har tidligere afdækket, hvordan der slipper bakterier igennem det danske drikkevandssystem, selvom vi i Danmark har noget af det reneste vand til at begynde med.
Bakterierne slipper oftest ind gennem revner og sprækker i tanke og rør i vandforsyningernes anlæg og er svære at detektere, fordi vandværkerne kun skal tage ganske få vandprøver om året, og bakterierne hurtigt bevæger sig gennem systemet.
De største vandforsyninger tager daglige prøver og fanger også en del bakterier.
På grund af de få prøvetagninger bliver mange borgere syge, uden at de nogensinde finder ud af, at maveinfektionen skyldes drikkevandet. Sundhedsstyrelsen vurderer, at myndighederne kun sporer en tiendedel af sygdomstilfældene herhjemme tilbage til vandet.
Børn særligt udsatte
For at løse netop dette problem deltager i alt 39 organisationer fra 13 lande i projekt Aquavalens for at finde ud af, hvordan nye testmetoder kan blive integreret i de eksisterende praksisser for at beskytte befolkningen i EU mod forurenet drikkevand.
Der vil også være et tæt samarbejde med biotek-virksomheder, vandværker og fødevareproducenter for at sikre, at de nye metoder kommer de berørte sektorer til gavn.
Aquavalens er finansieret af EU’s 7. rammeprogram med 67 millioner kroner og ledet af professor Paul Hunter fra East Angelia Universitetet i Storbritannien.
»Selvom de fleste europæiske lande er så heldige at have noget af det mest sikre drikkevand i verden, sker der alligevel udbrud og sygdomstilfælde hvert år,« udtaler professor Paul Hunter i forbindelse med startskuddet for det femårige projekt.
»Millioner af europæere drikker vand fra meget små vandforsyninger, som i dag er svære at monitorere, og som har vist sig at udgøre en risiko. Især for børn, som er den gruppe, der lider mest under sygdomsudbrud,« siger han.
