Det er pudsigt så meget billig vindmøllestrøm der er til rådighed for sådanne projekter.

Jeg tror i øvrigt princippet vil egne sig bedre til at gemme billig vindmølle energi, og så bliver så lang lagringstid ikke aktuelt.

Hvorfor nøjedes man så ikke bare med en 1000L buffertank fyldt med jern

Eftersom der bør være afløb under en 1000 l tank, så er der tale om "vådrum", og prisen er vel på ca. 12-15.000 kr/m2, som skal tælles med i startomkostningen.

At gemme sommerens varme til vinteren er absurd, selv med 36kWh/200l, for det rækker knap og nap til en enkelt vinterdag.
I den nævnte beholder kunne man godt gemme en vinterdags solskin til varmt brugsvand for den kommende uges gråvejr.

Jeg tror i øvrigt princippet vil egne sig bedre til at gemme billig vindmølle energi, og så bliver så lang lagringstid ikke aktuelt.

@ Jan

@Svend Ferdinansen
Hvorfor er set lige, at du er så meget klogere end denne ph.d. ?
Hvis du var en anerkendt doc.tech. med speciale i dette område, eller på anden måde havde konkret viden, så kunne du argumentere din sag - ikke bare komme med et postulat. Også selvom der er fem linier med lidt beregning.

Det er da en ret nedladende holdning at have til en ret konkret observation: 200 kg natriumacetat har ikke 36 kW i smeltevarme! Hvis du mener Svend tager fejl kunne du jo skrive hvad fejlen er...

Antager man at volumen af stationære batterier ikke er afgørende for boliger...</p>
<p>Hvorfor nøjedes man så ikke bare med en 1000L buffertank fyldt med jern men på en måde hvor der kan gives et godt flow?</p>
<p>Ideen med varmebatteri er i øvrigt fantastisk. Jeg bruger selv en 1000L buffertank koblet til solceller og tidsstyring af varmepumpe derhjemme (opvarming af tank om dagen med overskud af el fra solceller)</p>
<p>-billigt og hamrede simpelt.

Hvor mange m2 fylder dit varmelager, inkl. armaturer, som udelukkende vedrører selve lageret?

Eftersom der bør være afløb under en 1000 l tank, så er der tale om "vådrum", og prisen er vel på ca. 12-15.000 kr/m2, som skal tælles med i startomkostningen.

Jeg kender en, som lige har købt hus i Aarhus til 35.000 kr/m2...

Men, med solceller og varmepumpe bliver din marginalpris på varme vel kun 20-30 øre/kWh, hvilket er meget billigt!

Jeg tænkte over, hvorfor du ikke har valgt effektive solfangere i stedet... Men jeg kan godt se, at din installation bliver noget simplere ved kun at have VP som varmekilde, og energiprisen er vel tæt på at være den samme.

Mht. jern: vand har faktisk næsten lige så høj varmekapacitet pr. volumen, og så kan det tømmes ud igen. Og det ruster ikke. Og det er billigere. Og det tillader lagdeling (kan også lade sig gøre med skiver af stål ophængt i wirer).

Der burde være en business case for at lave kvadratiske vandbeholdere med intern afstivning, så man får en 4/pi faktor bedre udnyttelse af arealet..?

https://ing.dk/artikel/dtu-forskere-vil-gemme-varme-flydende-salt-173937#show_commentsDer optræder du også Jan Heisterberg. Tråden giver en del gode tal og forklaringer.

Jan Heisterberg

@Svend Ferdinansen
Hvorfor er set lige, at du er så meget klogere end denne ph.d. ?
Hvis du var en anerkendt doc.tech. med speciale i dette område, eller på anden måde havde konkret viden, så kunne du argumentere din sag - ikke bare komme med et postulat. Også selvom der er fem linier med lidt beregning.

Men det er prisværdigt at få undersøgt det så grundigt, som det er blevet, og så kan det egentlig være lige meget om det kan blive til "faktura". Den viden der er høstet er værdifuld i sig selv.

Jeg er helt enig Jan. Min personlige spekulation går på, at “driftsoptimering af boligens tekniske anlæg” er et emne som mange boligejere ikke vil gøre meget for at forfølge, deraf det uambitiøse udbud i fede løsninger.

Der er desværre kun nærrigrøvene og klimatosserne tilbage til at fremme løsninger der kan gavne husejere og ikke kun store industrier der har kapacitet til at købe “specialbygget” hver gang

Jeg tror ikke branchen (for diverse varmeforsyninger) er moden. Jeg tror, uden det skal opfattes som injurier, at de forskellige virksomheder arbejder i en nieche og med faglige medarbejdere som er begrænset af niechen og som ikke har stort overblik. Og så er forbrugerne ikke "modne" fordi diverse materialer og brochurer er nieche-agtige.

Du beskriver din løsning, som lyder "hjemmelavet", og det er fint. Men hvor er standard-løsningerne ? Hvorfor kan jeg ikke købe et standard modul som kan tilkobles på en forberedt måde til forskellige varmeanlæg ? Jeg forstår konceptet fuldstændigt, men jeg savner en LEGO-klods løsning, som kan gøre det let og simpelt.

Måske skal der laves "køleskabsstore" moduler (60x60x200cm) aom kan indeholde omkring 250 liter (isolationen fylder). Opstillet på række, eller i kvadrat, vil 4 styk give en m3. Hertil lidt pumper og en varmespiral. Opstilles sikkert udendørs.

@Svend Ferdinansen Hvorfor er set lige, at du er så meget klogere end denne ph.d. ? Hvis du var en anerkendt doc.tech. med speciale i dette område, eller på anden måde havde konkret viden, så kunne du argumentere din sag - ikke bare komme med et postulat. Også selvom der er fem linier med lidt beregning.

Jeg synes det er for letkøbt når læsere i debat-indlæg forsøger at imødegå virksomheder, forskere eller andre, som har brugt år og penge på at nå et resultat, som så får en journalistisk bearbejdning. Argumenterne forekommer mig ofte meget tynde relativt til det bagved liggende materiale. At vi så kunne ønske os et link til de artikler, rapporter og lignende bag artiklen er mere en kritik af journalisten - som dog måske ikke har kunnet skaffe dette (men så skulle der stå: "Det er ikke muligt at give links til uddybende materiale." - så var det klart).

Antager man at volumen af stationære batterier ikke er afgørende for boliger...

Hvorfor nøjedes man så ikke bare med en 1000L buffertank fyldt med jern men på en måde hvor der kan gives et godt flow?

Ideen med varmebatteri er i øvrigt fantastisk. Jeg bruger selv en 1000L buffertank koblet til solceller og tidsstyring af varmepumpe derhjemme (opvarming af tank om dagen med overskud af el fra solceller)

-billigt og hamrede simpelt.

Jeg vil dog gerne se hvordan en 200l beholder kan holde 36kWh. Citat: "Det betyder, at prisen for en 200 l salt-unit med et varmeindhold på 36 kWh "

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/10/978-87-92903-39-6.pdf, mener at den latente varme andrager 160kj/kg og DTU rapporten angiver 200kj/kg. Med optimistiske briller giver det omkring 16kWh for 200l. Hvis vi går ud fra de 16kWh svarer det til varmen i 200l vand med 80K temperaturændring. Altså ikke vildt meget mere varme end vand kunne opbevare.

Fordelen er at saltlageret kan lades op og aflades ved konstant 58 grader C. En temperatur som passer meget fint til varmt brugsvand, og det er måske det væsentligste i metoden. Et problem har været at få varmen ud og ind, når det hele er blevet til grødis eller fast stof. Måske det kan løses med kappebeholderen de afprøver. Langtidsopbevaring er besværligt og måske ikke hvad det er bedst til. Det kræver opvarmning til høj temperatur, så enhver krystal er opløst, ellers er det ikke muligt at underafkøle væsken for længere tids lagring, og 20% af den latente varme bruges til at bringe det hele op på 58 grader igen. Det er interessant, men desværre er varmeindholdet ikke imponerende, og hvorfor de ikke simulerede et mere almindeligt hus undrer mig. Det er en simulering, som ikke kræver hverken hus eller installationer.