DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted

En del af Grindstedværkets fabriksområde, fotograferet i 2008. Illustration: Scanpix

Forskere fra DTU har opdaget en ny og alvorlig forurening fra en fabriksgrund i Grindsted, hvor det daværende Grindstedværket frem til 1970’erne deponerede spildevand:

Hvert år siver 100 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid fra giftdepoterne i Grindsted og lige ud i Grindsted Å. Her føjer det et nyt kapitel til sagen om forurening fra værket, hvoraf giftdepoterne i Kærgaard Klitplantage er det mest kendte.

Vinylklorid er et nedbrydningsprodukt, som stammer fra klorerede opløsningsmidler. Disse stoffer er sammen med en lang række andre stoffer blevet brugt i produktionen på Grindstedværket.

Professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Miljø, som har stået i spidsen for forskningsprojektet, kalder fundene opsigtsvækkende:

»Der er tale om en meget voldsom udsivning, ubetinget en af de største i Danmark. Selv på verdensplan er der tale om en meget stor forurening,« fastslår han.

Læs også: Region Syddanmark: Vi har ikke penge til at rydde forurening af Grindsted Å

Opdaget med ny metode

DTU-forskerne har fundet forureningen i et projekt med støtte fra bl.a. Miljøstyrelsen, hvor de fokuserer på at udvikle bedre metoder til at måle den samlede mængde forurening. De nye metoder kan ifølge Poul Løgstrup Bjerg være forklaringen på, at forureningen ikke er fundet tidligere.

Netop fordi vinylklorid er kræftfremkaldende, er den tilladte mæng­de sat lavt til 0,05 mikrogram per liter. Men grænsen er tæt på forureningsudløbet overskredet 100 gange, og syv kilometer nede ad åen er den overskredet 20 gange.

Grindstedværket, som indtil for nylig var ejet af Danisco, er i dag overtaget af den amerikanske kemivirksomhed Dupont. Værket har efterladt sig mindst fire depoter med gift i selve Grindsted by – heraf et på selve fabriksgrunden, hvorfra udsivningen til Grindsted Å sker.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»Der er foretaget målinger de seneste 25 år, og forureningsfanen flytter sig hele tiden. Det er min vurdering, at forureningen er rykket tættere på åen, og at udsivningen derfor har nået sit maksimum, men det vil fortsætte mindst 20-50 år frem i tiden,« siger Poul Løgstrup Bjerg.

En anden professor på DTU Miljø, Anders Baun, der er ekspert i at risikovurdere kemikalier, fremhæver, at vi normalt slet ikke accepterer kræftfremkaldende stoffer i vandmiljøet.

»Hvis det havde været en virksomhed, der havde udledt stoffer af denne type, var det blevet stoppet øjeblikkeligt,« fastslår han.

Ny lov prioriterer overfladevand

Forureningen af Grindsted Å bliver yderligere presserende, fordi Danmark i overensstemmelse med EU’s regler i 2014 ændrede jordforureningsloven, så overfladevand i søer, åer og havvand skal prioriteres.

Det betyder, at forureninger, der truer natur og overfladevand, skal håndteres på lige fod med forureninger, der truer grundvand.

Det hjælper dog ikke meget, når der ikke er penge i kassen, påpeger formanden for miljøudvalget i Region Syddanmark, Jørn Lehmann Petersen (S).

»Jeg tror ikke, folketingspolitikerne har opdaget, hvor omkostningstung jordforureningsloven er. Det er tidligere skønnet, at en oprydning i Grindsted by vil koste omkring 100 mio. kr., og det beløb holder næppe længere,« siger han.

Politiker: Dupont burde betale

Jørn Lehmann Petersen mener derfor, at kemigiganten Dupont, der ejer Grindstedværket i dag, bør betale for oprydningen, selv om deponeringen af spildevand skete med myndighedernes tilladelse.

Indholdet af giftdepoterne fra Grindstedværket stammer fra værkets produktion af sovepiller, nervemedicin, vitaminpiller og antibiotika. Fra de omfattende depoter i Kærgaard Klitplantage, hvor der er en kostbar oprydning i gang, har det bredt sig til det omkringliggende miljø, så det har været nødvendigt at udstede et badeforbud på en 1.400 meter lang strækning.

Dupont har ikke ønsket at svare på spørgsmål til denne artikel.

"Men grænsen er tæt på forureningsudløbet overskredet 100 gange, og syv kilometer nede ad åen er den overskredet 20 gange."
Forsvinder stoffet efterhånden.

  • 2
  • 10

Det bliver fortyndet? siver væk, spreder sig over et større område/støre volumen?

Problemet er her at det er for langt fra København og der er for få stemmer i at gøre noget effektivt ved problemet så der sker desvære nok ikke alverden.

  • 9
  • 2

Der er altså også masser af forurenede grunde i Kbh. Dette er ikke en Kbh/provins-problemstilling. Problemet er at staten skal betale og staten er ligeglad med miljøet. Ihvertfald ligeglad når det ikke handler om at pålægge afgifter, der kan give indtægter.

  • 4
  • 0

Jeg tilbragte min ungdom i Grindsted, bl.a. på G-værket, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvor meget mit helbred er influeret af det....

  • 0
  • 0

Havde det dog bare været radioaktivt affald, så skulle det nok få folk op af stolene, selvom dette utvivlsomt er mere skadeligt for både mennesker, dyr og miljø.

  • 3
  • 3

En oprydning koster ca 100 millioner påståes der. Hvor mange 100 millioner koster det at forureningen giver kræfttilfælde, andre sygdomme og at have en bunke mennesker der ikke kan arbejde eller fungerer dårligt i samfundet?
Mon ikke vi er over 1 milliard og at det med almindelig køkkenbordsøkonomi kunne være en god ide at rydde op sig?

  • 6
  • 0

Rart at høre en afbalanceret reaktion fra Kræftens Bekæmpelse , som ikke mener der er noget særligt at bekymre sig om, men siger dog at man måske ikke behøver at spise fisk fra åen. Der er tilsyneladende tale om en meget sjælden leverkræft som store mængder af stoffet kan øge ssh for at mennesker kan få.

  • 2
  • 0

100 gange må svare til 5ug/L og 7km nede er det kun 1ug/L.
Medmindre der løber meget vand til åen på disse 7 km, så passer tallene ikke godt sammen.
Hvordan er disse 100kg/år så beregnet. Eller hvor meget vand løber der gennem åen på et år.

  • 1
  • 1

Det kan undre én, hvorfor disse data først kommer nu. Og er det 'bare' modeldata eller er der tale om målte værdier.

Vinylklorid er ekstremt flygtigt og fordamper hurtigt ved kontakt til den fri atmosfære, men forsvinder naturligvis ikke af den årsag. Ellers var løsningen jo meget simpel og Regionen, som har eneansvaret - men ikke budgettet - til oprydning af jord-forureninger.

  • 1
  • 0

Igen en artikel om et seriøst problem der journalistisk drejes så meget, at det ligner et katastrofescenarie. Og nej, vi kan ikke stole på artiklen, som også flere her gør opmærksom på.

Vel er det en kedelig sag som vi gerne havde været foruden, men omvendt kan vi jo så glæde os over at vi og samfundet er blevet klogere siden denne situation opstod, så den ikke gentages.

Man kunne have DTU mistænkt for at forsøge at opfinde job til sig selv - for fra artiklen til en bestilling fra Miljøministeriet på en ny "undersøgelse" er der jo ikke langt. Der er penge i skidtet !!! - og så næppe heller mere.

  • 1
  • 4

Det er ikke en nyhed, at der er vinylchlorid i vandet i Grindsted Å - Ribe Amt har iværksat overvågning af bl.a. dette stof i åen umiddelbart nedstrøms byen.
Men før 2014 var prioriteringen i jordforureningsloven alene grundvand og arealanvendelse.
I grundvandet under Grindsted by er der iltfrie forhold på grund af forureningen. Under disse forhold nedbrydes chlorerede opløsningsmidler i flere step til vinylchlorid.
Vinylchlorid siver ud i åen og nedbrydes der, fordi der er iltrige forhold. Hvor hurtigt denne nedbrydning sker har vist ikke været belyst tidligere.

  • 2
  • 0

Ja, som kvalitets standard (årsgennemsnit) er det korrekt. Den koncentration, som ikke må overskrides konkret i overfladevand, er 0,5 mikrogram vinylchlorid/L.

Det undrer mig iøvrigt, at der ikke er flere detaljer om de målinger, der er foretaget. Er der tale om modellering på basis af indholdet i boreprøver af de undersøgte træer? Eller har man målt vinylchlorid i åvandet gennem året og hvordan? Har man målt tri- eller perchlor, som vinylchlorid er nedbrydningsprodukt af?

Hvorfor kommer man ud med en sensationel nyhed, før der foreligger en offentlig rapport?

  • 1
  • 1