"Men grænsen er tæt på forureningsudløbet overskredet 100 gange, og syv kilometer nede ad åen er den overskredet 20 gange." Forsvinder stoffet efterhånden.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Forskere fra DTU har opdaget en ny og alvorlig forurening fra en fabriksgrund i Grindsted, hvor det daværende Grindstedværket frem til 1970’erne deponerede spildevand:
Hvert år siver 100 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid fra giftdepoterne i Grindsted og lige ud i Grindsted Å. Her føjer det et nyt kapitel til sagen om forurening fra værket, hvoraf giftdepoterne i Kærgaard Klitplantage er det mest kendte.
Vinylklorid er et nedbrydningsprodukt, som stammer fra klorerede opløsningsmidler. Disse stoffer er sammen med en lang række andre stoffer blevet brugt i produktionen på Grindstedværket.
Professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Miljø, som har stået i spidsen for forskningsprojektet, kalder fundene opsigtsvækkende:
»Der er tale om en meget voldsom udsivning, ubetinget en af de største i Danmark. Selv på verdensplan er der tale om en meget stor forurening,« fastslår han.
DTU-forskerne har fundet forureningen i et projekt med støtte fra bl.a. Miljøstyrelsen, hvor de fokuserer på at udvikle bedre metoder til at måle den samlede mængde forurening. De nye metoder kan ifølge Poul Løgstrup Bjerg være forklaringen på, at forureningen ikke er fundet tidligere.
Netop fordi vinylklorid er kræftfremkaldende, er den tilladte mængde sat lavt til 0,05 mikrogram per liter. Men grænsen er tæt på forureningsudløbet overskredet 100 gange, og syv kilometer nede ad åen er den overskredet 20 gange.
Grindstedværket, som indtil for nylig var ejet af Danisco, er i dag overtaget af den amerikanske kemivirksomhed Dupont. Værket har efterladt sig mindst fire depoter med gift i selve Grindsted by – heraf et på selve fabriksgrunden, hvorfra udsivningen til Grindsted Å sker.
Artiklen fortsætter under grafikken
»Der er foretaget målinger de seneste 25 år, og forureningsfanen flytter sig hele tiden. Det er min vurdering, at forureningen er rykket tættere på åen, og at udsivningen derfor har nået sit maksimum, men det vil fortsætte mindst 20-50 år frem i tiden,« siger Poul Løgstrup Bjerg.
En anden professor på DTU Miljø, Anders Baun, der er ekspert i at risikovurdere kemikalier, fremhæver, at vi normalt slet ikke accepterer kræftfremkaldende stoffer i vandmiljøet.
»Hvis det havde været en virksomhed, der havde udledt stoffer af denne type, var det blevet stoppet øjeblikkeligt,« fastslår han.
Forureningen af Grindsted Å bliver yderligere presserende, fordi Danmark i overensstemmelse med EU’s regler i 2014 ændrede jordforureningsloven, så overfladevand i søer, åer og havvand skal prioriteres.
Det betyder, at forureninger, der truer natur og overfladevand, skal håndteres på lige fod med forureninger, der truer grundvand.
Det hjælper dog ikke meget, når der ikke er penge i kassen, påpeger formanden for miljøudvalget i Region Syddanmark, Jørn Lehmann Petersen (S).
»Jeg tror ikke, folketingspolitikerne har opdaget, hvor omkostningstung jordforureningsloven er. Det er tidligere skønnet, at en oprydning i Grindsted by vil koste omkring 100 mio. kr., og det beløb holder næppe længere,« siger han.
Jørn Lehmann Petersen mener derfor, at kemigiganten Dupont, der ejer Grindstedværket i dag, bør betale for oprydningen, selv om deponeringen af spildevand skete med myndighedernes tilladelse.
Indholdet af giftdepoterne fra Grindstedværket stammer fra værkets produktion af sovepiller, nervemedicin, vitaminpiller og antibiotika. Fra de omfattende depoter i Kærgaard Klitplantage, hvor der er en kostbar oprydning i gang, har det bredt sig til det omkringliggende miljø, så det har været nødvendigt at udstede et badeforbud på en 1.400 meter lang strækning.
Dupont har ikke ønsket at svare på spørgsmål til denne artikel.
