Kunne den ikke dækkes med solceller for at forøge rækkevidden / flyvetiden......?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
På Langstrup Airfield i Nordsjællands Fjernstyringsklub havde cirka 100 mennesker sidste uge trodset forårsvinden for at se DTU’s nyeste drone i aktion.
Fremvisningen af den nye Smart UAV markerede afslutningen på et treårigt samarbejde mellem DTU Space, DTU Miljø og droneproducenten Sky-Watch A/S.
Dronen er en hybrid og har altså både rotorer og vinger.
»Fordi det er en hybrid har den hverken brug for en affyringsrampe eller landingsplads, så vi kan anvende dronen i utilgængelige områder, ligesom den kan flyve meget længere, end de droner vi har i øjeblikket,« siger projektlederen Jakob Jakobsen fra DTU Space.
Og dronen er da også specialbygget til DTU, der blandt andet forventer at bruge den til overflyvninger af floder og vandløb for at overvåge vandmiljøet og kortlægge områder i forhold til klimasikring.
»Der findes andre hybriddroner, men vores design er unikt,« siger Jakob Jakobsen.
Hulrum i bugen under vingerne, samt i snuden, gør det muligt at udstyre dronen med måleudstyr såsom radar, lidar, gps eller hyperspektrale kameraer.
Modulerne kan monteres direkte i en specialdesignet payloadboks, og DTU har derfor allerede haft mulighed for at udvikle og teste måleudstyret på andre droner, så det er klar til at blive monteret på Smart UAV’en.
I alt kan den bære måleudstyr eller andre payloads på op til 1,5 kilo.
Rækkevidden på 30 kilometer er hybriddronens største aktiv, fordi den kan bruges til at indsamle data i svært tilgængelige områder.
»Ifølge lovgivningen skal vi kunne se dronen på alle tidspunkter, så derfor kan vi faktisk ikke bruge den, som vi gerne ville lige nu,« siger Peter Bauer-Gottwein, professor på DTU Miljø.
Oprindelig havde han håbet på at kunne bruge Smart UAV’en til at kortlægge grundvandsresovoirer i Mexico, men her står lovgivningen også i vejen for at udnytte dronens rækkevidde til fulde.
»Den virkelige værdi kommer først, når vi kan flyve uden for det her 'line of sight'. Så kommer Smart UAV'en virkelig til sin ret - ikke bare steder som Grønland eller Mexico, hvor der er jungle, men også her i Danmark, hvor det kan spare mange penge og give os nogle helt nye muligheder,« siger Peter Bauer-Gottwein. Han er dog stadig optimistisk.
»Vi er lidt forud, men vi udvikler jo fremtidens teknologi.«
Dronen kommer da heller ikke til at stå og samle støv, selvom rækkevidden på 30 kilometer endnu ikke kan udnyttes fuldt ud. Den skal nemlig bruges til at lave 'proof of concept'-tests af sensorteknologier og højpræcisionsnavigationssystemer, ligesom de studerende også får mulighed for at bruge den til deres projekter.
Først og fremmest skal forskerne på DTU dog lære at styre dronen. Indtil videre er det nemlig kun Sky-Watch, der har haft fingrene i fjernbetjeningen.
Innovationsfonden har støttet udviklingen af hybriddronen med 7 millioner kroner ud af projektets samlede budget på 13,3 millioner.
Sky-Watch fortsætter udviklingen af dronen, som på det kommercielle marked kommer til at hedde Munin VX1. Den er dog ikke klar, før om et par år, oplyser Sky-Watch.
DTU og Sky-Watch har allerede begyndt et nyt fireårigt projekt, som også er støttet af Innovationsfonden. Her skal hybriddronen ombygges og udstyres med en såkaldt bird, der kan identificere miner i Nordsøen.
