DTU tabte veterinærberedskabet – måske var det også meningen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU tabte veterinærberedskabet – måske var det også meningen

Forskningsinstitutionen på Lindholm rummer blandt andet sikrede laboratorier, der blandt andet indgår i akutberedskabet til diagnostik. Når der er mistanke om for eksempel svinepest, bliver prøverne straks transporteret til Lindholm, hvor de bliver undersøgt. Hvis der er tale om smitte, træder Fødevarestyrelsens kriseberedskab til.

Statens Serum Institut (SSI) mangler penge. Men økonomien ser markant lysere ud nu, hvor SSI sammen med Københavns Universitet (KU) overtager det veterinære beredskab fra DTU i 2020.

I sommeren 2016 besluttede fødevareministeren at lave en konkurrenceudsættelse, hvor man udelukkende indbød SSI og KU til sammen at give et bud på løsningen af myndighedsopgaven – i konkurrence med DTU Veterinærinstituttet, der siden 2007 har stået for diagnostik, forskning og rådgivning om smittefarlige husdyrsygdomme.

Læs også: DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien

I slutningen af juni i år meddelte Fødevarestyrelsen så, at SSI/KU overtager opgaven. Det var ventet, eftersom DTU få uger før havde meddelt Fødevarestyrelsen, at DTU havde brug for flere penge til beredskabet, der var en underskudsforretning. Samtidig havde DTU stoppet byggeriet af en laboratoriebygning i Lyngby, som skulle huse beredskabet, der i dag ligger på øen Lindholm i Stege Bugt.

DTU Veterinærinstituttets forsøgsstation med staldlaboratoriet og sikrede laboratorier holder til på øen Lindholm i Stege Bugt. Der går færge fra Kalvehave, og det er kun ca. 80 DTU-ansatte, der har adgang til øen. Virusforskningen blev flyttet til øen i 1926 i forbindelse med flere dnaske udbrud af mund- og klovsyge. Man troede, at ø-placeringen kunne reducere smittefaren, men det viste sig senere, at sygdommen var luftbåren.

Men DTU mener, at man fra starten var bagud på point i forhold til SSI/KU. For dét, som især kostede mange penge for DTU, var faciliteter til stordyrsforsøg, som konkurrenten i stedet vil placere på forskningsinstitutionen IRTA i Barcelona og derved spare mange penge.

»DTU er blevet mødt med en forventning om, at laboratorier og indesluttede forsøgsstalde skulle være en national facilitet. Det har fødevareministeren blandt andet udtalt ved en høring på Christiansborg. Vores bud og dispositioner blev givet ud fra denne forventning,« siger prorektor Rasmus Larsen til Ingeniøren.

DTU har bedt om aktindsigt i udbuddet, fordi regeringen også vil lave konkurrenceudsættelse på de andre myndighedsopgaver under Miljø- og Fødevareministeriet.

»Det er en stor ulempe for de nuværende leverandører, hvis vilkårene for at løse opgaven pludselig ændrer sig som her gennem en konkurrenceudsættelse,« siger Rasmus Larsen.

Udbudsmaterialet nævnte med få ord, at man måtte indtænke partnerskaber med udenlandske forskningsinstitutioner. Derfor bad DTU flere gange om at få specificeret behov og ønsker lige præcis omkring stordyrsfaciliteter i Danmark.

»Men svarene henviste stort set bare til de få linjer i udbudsmaterialet, og vi har ikke kunnet få dem uddybet. Så nu har vi brug for at få et overblik over, hvordan tildelingen er foregået. For det er selvfølgelig vigtigt for os, at konkurrenceudsættelsen af de næste områder kommer til at foregå på en rimelig måde,« siger Rasmus Larsen.

DTU-byggeri godkendt undervejs

Tilmed har Folketingets finansudvalg sideløbende med konkurrenceudsættelsen løbende godkendt aktstykker, som pålagde DTU at opføre de særlige indeslutningsfaciliteter, som skulle rumme højt specialiserede og sikrede staldlaboratorier til store dyr, og hvor man henviser til det politiske ønske om at have stordyrsfaciliteter på dansk jord.

Fødevarestyrelsen ville f.eks. ikke forholde sig til, hvor mange eller hvor store grise der skulle kunne laves forsøg med på dansk jord. Dog nævner styrelsen i et svar undervejs i udbudsprocessen, at der ikke var behov for faciliteter til forsøg med kvæg. DTU har tidligere kun fået at vide, at der ikke skulle laves stordyrsforsøg på mund- og klovsyge, men ikke, at der slet ikke skulle laves forsøg med kvæg.

»Så vi havde reguleret byggeriet i Lyngby i forhold til de aftaler, vi mente at have med Fødevarestyrelsen. Mens konkurrenten naturligvis kun har forholdt sig til udbudsmaterialet, og så har de lavet en løsning med Barcelona, der er væsentligt billigere end vores løsning, og det har Fødevarestyrelsen måske også ønsket,« siger Kristian Møller, viceinstitutleder på DTU Veterinærinstituttet og chef for beredskabet.

Lindholm rummer tre sikrede staldfaciliteter, hvor man kan lave stordyrsforsøg med for eksempel svinepest og mund- og klovsyge. Der er tale om isolations-staldfaciliteter under tryk med sluse og badefaciliteter til forskerne. Desuden er affaldshåndteringen sikret.

Hos Fødevarestyrelsen mener Danmarks veterinærchef, Per Henriksen, at man har svaret fyldestgørende på alle de mere end 100 spørgsmål, som konkurrenceudsættelsen har ført med sig.

Samtidig mener han ikke, der er tale om et brud med den hidtidige politik ved muligheden for at samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, og i forhold til nybygningen i Lyngby peger han på, at DTU blev orienteret om, at det ikke var nødvendigt at lave forsøg med mund- og klovsyge.

Hvad angår DTU’s undren over, at det veterinære beredskab tilfalder SSI, netop som instituttets økonomi har brug for et boost efter blandt andet frasalget af vaccineproduktionen, afviser veterinærchefen enhver mistanke:

»Det har ingen hold i virkeligheden. Vi har evalueret de to bud på baggrund af de beskrivelser af kravspecifikationer, som DTU og SSI/KU har givet os,« siger Per Henriksen og tilføjer, at evalueringsrapporten er sendt til begge universiteter sammen med de interne arbejdsrapporter, så parterne har kunnet se, hvordan man har vurderet de to tilbud.

KU har jo dyrlægerne

Men også andre ting taler for, at DTU måtte afgive beredskabet.

I juni aftalte regeringen og regionerne, at SSI skal udføre de analyser, der er kritiske for opretholdelsen af et nationalt infektionsberedskab. Når SSI får tilført det veterinære beredskab, passer det perfekt ind i regeringens såkaldte One Health-strategi, hvor man samtænker dyr, mennesker og miljø, mener SSI.

»Jeg tror, at det er en beslutning, samfundet er godt tjent med ud fra flere parametre. Både ud fra drifts­effektivitet og faglig robusthed og ud fra One Health-perspektivet, hvor man har rigtig godt overblik. Tænk bare på hele antibiotikaområdet, hvor der bliver bedre muligheder for at rådgive myndighederne om, hvilke beslutninger de skal tage,« siger faglig chef på SSI Kåre Mølbak.

Dertil kommer, at både medicin-, tandlæge- og dyrlægeuddannelserne ligger på KU. Og selv om der i dag sker en udveksling af studerende mellem KU og DTU, så giver overdragelsen af beredskabet god mening, mener Per Henriksen:

»De fleste studerende med betydning for det veterinære beredskab er trods alt dyrlægestuderende. Og de findes på KU.«

"isolations-staldfaciliteter under tryk "

Skal det ikke være "med undertryk"?

'under tryk' blæser mikroorganismer ud i verden, hvis der opstår en læk, modsat med undertryk.

  • 1
  • 0