DTU-studerende udvikler grønt alternativ til brændefyret madlavning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-studerende udvikler grønt alternativ til brændefyret madlavning

I laboratoriet har prototypen vist sig i stand til at kunne koge 300 ml vand. Illustration: ServedOnSalt

I flygtningelejre og slumkvarterer er åbne ildsteder ofte den eneste kilde til opvarmning af fødevarer, men ildstederne forurener luften og udgør en helbredsrisiko.

Men måske kan et nyt komfur, der kører på solvarme og et saltbatteri, gøre det slut med røg i køkkenet og erstatte brændefyret madlavning rundt om i verden.

Komfurløsningen bliver udviklet af opstartsfirmaet ServedOnSalt, som to DTU-studerende, Christoffer Bendtsen og Nicklas Bilde, står bag. Projektet er i et tidligt udviklingsstadie, men gennem samarbejde fra UNEP DTU Partnership og FN’s Flygtningeorganisation UNHCR er der gode fremtidsudsigter for at teste teknologien i flygtningelejre i afrikanske landdistrikter.

»Vi er på proof-of-concept-stadiet, og det vil kræve betydelige yderligere investeringer for at kunne teste teknologien hos slutbrugerne. Men de første skridt er taget, og vores indledende laboratorietest afslører, at prototypen pålideligt kan koge 300 ml,« fortæller Christoffer Bendtsen i en pressemeddelelse fra DTU.

Farlig madlavning

Komfuret opsamler energien fra solceller og lagrer den i et saltbatteri, så den kan bruges til madlavning senere på dagen.

WHO anslår, at omkring tre milliarder mennesker tilbereder deres mad over åbne ildsteder, og at cirka 3,8 millioner mennesker dør for tidligt hvert år på grund af forurening fra sådanne ildsteder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan et saltbatteri på 50 til 60 C bruges til madlavning. Måske det ville være smartere med et komfur der brændte bedre og mere effektivt, eller sågar en primus.

  • 11
  • 1

harselv en gasovn(flaskegas men vil gerne lave med eget biogas ) laver tørret kød i den en gang hver 14ede dag og spiser så det tørrede kød næsten dagligt samt fodre katten med det, den kunne jo så i de solrige dage erstattes med en solovn, har også kig på lave frysetørret mad da det nok har endnu bedre holdbarhed, det kræver vist blot en fryser og en vacumpumpe. så femstille en masse mad og vacumpakke det når der er overskud af strøm som der jo er når vi har mindst brug for den.

  • 3
  • 13

ha ha tommel ned til folk der giver tommel ned uden begrunde det det burde man faktisk slet ikke kunne. men set før folk kan bare ikke li ens person og så skal man trynes

  • 2
  • 14

Det er alt alt for indviklet og komplex til den opgave det skal løse. Det eneste et sådan projekt ender med et at bruge en masse penge og i værste flad genere en masse affald de steder som de vil redde. Når det går i stykker, og det vil det hurtigt i de miljøer de nævner det brugt i så kan de ikke selv reperare det og det bliver smidt ud og erstattet af noget de ved virker og som holder. Så de unge herre bør starte med 6-8 månderes ophold de steder hvor de mener deres opfindelse skal virke og se hvad det skal kunne holde til inden de spilder tid og penge på at udvikle mere. Hvis de kan opfinde et ildsted der kan laves af de materialer der findes, holdes kørende med lidt blik, ståltråd og en sten som hammer så har det gang på jord.. men hov det har de jo opfundet selv de steder... Så kære unge studerende kom ud i virkeligheden inden i vil redde den.

  • 21
  • 0

Min ven der bor i Dahab i Egypten, har lavet en ovn af en trakasse der er malet sort, og så en termorude på hængler som låg. Noget fisk og grøntsager ned i, og ud i solen 1-1½ time. Så er der mad.

  • 5
  • 0

Hvis de kan opfinde et ildsted der kan laves af de materialer der findes, holdes kørende med lidt blik, ståltråd og en sten som hammer så har det gang på jord.. men hov det har de jo opfundet selv de steder...

Men.. Nu er det jo ikke de lokale der skal betale for tingene. Den slags produkter skal sælges til feel-good segmentet og sendes derned.

Feel-good segmentet, producenten, transportbranchen med flere, er alle sammen glade og klapper i hænderne.

Få år efter at alt gået i glemmebogen og noget nyt Feel-good legetøj kommer til.

En raketovn af jern giver renere og mere effektiv forbrænding end primitive bål, og er den lavet er noget ordenligt gods så kan den holde til meget.

  • 8
  • 0

Nu er det jo ikke de lokale der skal betale for tingene.

Netop, for den bedste hjælp er selvhjælp. Tages der lokale til råd, vil mere brugbare løsninger løsninger komme frem. Løsninger de lokale kan tage ejerskab af, uden at det koster yderligere. Ikke noget donorlande får del i støttekasse, men derimod støtte til de lokale erhverv i 'modtagerlande'.

Idéer med konstruktivt modspil og fleksibel udvikling bliver bedre modtaget. Ellers producerer vi noget forholdsvist dyrt, der ender som skrot.

  • 11
  • 0

Giv dem en lille spritbrænder, og skal det være rigtig grønt kan de også få en dunk grøn sprit. Det er altsammen tilgængeligt og kan implementeres umiddelbart. Problemet er nok at det ikke ser teknisk nok ud.

  • 2
  • 3

Så længe tilbage jeg kan huske, har der men ganske få års mellemrum været velmenende sjæle, som har forsøgt at løse problemet med åbne ildsteder i tredieverdenslande. Løsningerne har været baseret på solenergi, pyrolyse, afføring, og utallige forsøg på optimering af det traditionelle åbne ildsted.

Fælles for dem alle er, at de aldrig er blevet til noget. Størsteparten bliver aldrig sat i produktion eller distribueret ud til de enkelte landsbyer, og de få der bliver det, har ofte mangler i forhold til deres praktiske anvendelse i dagligdagen, og er designet uden at de daglige brugere har været med i processen, og bliver derfor ikke anvendt.

Jeg husker en dokumentarudsendelse fra BBC for en del år siden, hvor man rejste rundt i Afrika året efter en større uddeling af et pyrolysekomfur, og kunne finde dem i hundredevis på landsbyernes lossepladser, da de var mere eller mindre ubrugelige i dagligdagen. De var ganske enkelt for svære at optænde, og producerede for lidt varme i for kort tid.

Alligevel fortsætter de velmenede sjæle med at opfinde.

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten