DTU-software bag lyden i operahuset
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-software bag lyden i operahuset

Et stykke software fra DTU er en væsentlig del af årsagen til, at Operaen på Holmen i København kan bryste sig af akustik i verdensklasse. Odeon, som softwaren hedder, simulerer lyden i lokaler, som endnu ikke er opført, og giver anvendelsen af akustiske bygningsmodeller en ny dimension.

Det britiske firma Arup Acoustics benyttede DTU-softwaren til at beregne, hvordan den akustiske oplevelse kunne blive størst mulig for publikum i Københavns nye operahus.

Selve udviklingen af programmet startede for 20 år siden, og softwaren perfektioneres stadig af studerende og medarbejdere på DTU.

»Det oprindelige Odeon-projekt til omkring 200.000 kr. blev støttet med 50 pct. af Teknologirådet, mens fem danske ingeniørfirmaer skød resten ind. De får stadig deres version opdateret gratis en gang om året,« fortæller docent Jens Holger RindelAkustisk Teknologi på Ørsted-DTU.

Siden er der løbende skudt offentlige og private forskningsmidler i videreudvikling af forskellige facetter af programmet, og for tre år siden overtog Brüel og Kjær markedsføringen af programmet. Det benyttes af omkring 200 licenshavere verden over.

Odeon anvender en tredimensional computermodel af det lokale, som lyden skal optimeres i. Forskerne vælger lydkilde-punkter, der repræsenterer de højttalere, der normalt anvendes til rumakustiske målinger, mens modtagepunkterne svarer til mikrofonerne. Beregningerne svarer nøje til de resultater, som man ville få ved en akustisk måling i det virkelige rum.

»Programmet udfører en såkaldt foldning, det vil sige en matematisk proces, der kombinerer konkrete musiklyde med den tidsfunktion, der kaldes rummets impulssvar. Sagt på en anden måde kan programmet f.eks. vise, hvordan en enkelt lydimpuls fra kildepunktet ville nå frem til en person placeret et bestemt sted i rummet, under hensyn til alle de lydrefleksioner, som selve rummet giver,« forklarer Jens Holger Rindel.

Lydeksempler

Et stykke software fra DTU er en væsentlig del af årsagen til, at Operaen på Holmen i København kan bryste sig af akustik i verdensklasse. Odeon, som softwaren hedder, simulerer lyden i lokaler, som endnu ikke er opført, og giver anvendelsen af akustiske bygningsmodeller en ny dimension.

Odeon kan både beskrive lydbilledet i det tomme rum eller med et publikum bænket i salen.

»Vi har et kæmpe udvalg af lyde, samt specielle musik- og taleoptagelser, som er optaget i et lyddødt rum. Med sådanne lydeksempler kan man med sine egne ører lytte sig frem til, hvordan akustikken vil blive i rummet,« fortæller Jens Holger Rindel.

I et af de seneste eksamensprojekter på DTU er Odeon anvendt til at optimere lyd i store åbne kontorlandskaber. Ifølge DTU Avisen bruges softwaren til så forskellige formål som at måle støj i togvogne og turbinehaller, restaurering af kirkerum og forsøg på at genskabe den nøjagtige klang i et teater fra oldtidens Rom.

Arup-model

Et stykke software fra DTU er en væsentlig del af årsagen til, at Operaen på Holmen i København kan bryste sig af akustik i verdensklasse. Odeon, som softwaren hedder, simulerer lyden i lokaler, som endnu ikke er opført, og giver anvendelsen af akustiske bygningsmodeller en ny dimension.

Arup Acoustics nøjedes dog ikke med DTU-softwaren, da firmaet planlagde den akustiske oplevelse i Operaen. Det britiske firma konstruerede også en model i forholdet 1:25. Den måtte udformes i fire sektioner for at kunne komme ind gennem laboratoriets døre.

Ifølge akustiker Jeremy Newton, Arup Acoustics, skal lydfrekvensen øges proportionalt med modellens skala.

»Så hvis vi vil undersøge 100-2.000 Hz i den virkelige verden, så må vi undersøge 2.500-50.000 Hz i modellen. Materialerne i modellen er valgt, så de har samme egenskaber ved de pågældende frekvenser, som de får ved de virkelige frekvenser i den rigtige bygning,« forklarer han.

Modellen blev opbygget med forskellige tykkelser af akrylglas og lakeret krydsfiner. Som lydkilde i modellen anvendte Arup en gnist, der sprang mellem to elektroder. Rummets impulssvar blev målt fra forskellige positioner i modellen med et andet dansk islæt, præcisionsmikrofoner fra Brüel og Kjær.

Kommentarer (0)