DTU skal finde sorte huller for Nasa
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU skal finde sorte huller for Nasa

Nasas kostbare rumteleskop Nustar er 500 gange mere følsomt end tilsvarende apparater, når det drejer sig om at opdage stjernerester så tunge og så kompakte, at end ikke lyset kan undslippe.

Men trods den egenskab kan teleskopet ikke tælle de sorte huller, hvis det ikke var for et særligt slags spejl udviklet på Østerbro i København.

Her er Danmarks Rumcenter, DTU, placeret, og forskerne fra det nationale kraftcenter har udviklet en særlig slags spejle, der kan indfange hård stråling - den mest energirige form for røntgenstråling. Netop den hårde stråling indikerer tilstedeværelsen af et sort hul.

Den danskudviklede rumteknologi vil dermed for første gang gøre astronomer i stand til at finde ud af, præcis hvor mange huller sorte huller der egentlig gemmer sig i vores kosmiske hjemegn, og hvor tæt de nærmeste sorte huller befinder sig på Jorden.

»Den danske teknologi er simpelthen den nyeste udvikling på verdensplan,« fortæller den videnskabelige leder af Nustar-missionen, professor Fiona Harrison fra det amerikanske universitet Caltech.

Som partner på missionen er Danmarks Tekniske Universitet i selskab med internationale forskningsinstitutioner som Columbia University og Nasas Jet Propulsion Laboratory.

Den danskudviklede rumteknologi kan med tiden også blive til gavn på jordoverfladen. De avancerede spejle kan anvendes i medicinsk røntgenudstyr, hvor de kan gøre det muligt at tage skarpere røntgenbilleder med mindre doser af stråling.

Nasa forventer at opsende Nustar i 2011. Opsendelsen skal dække hullet i de astrofysiske missioner mellem opsendelsen af Wide-field Infrared Survey Explorer i 2009 og Hubble-efterfølgeren, James Webb Space Telescope, i 2011.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tænk hvis journalisten havde ofret bare en eller to sætninger på at forklare, hvordan dette nye spejl fungerer, og hvordan det er blevet så meget bedre and alt andet.

  • 0
  • 0

Kære Carsten

Jeg er sådan set enig i dit indlæg - desværre. Årsagen var simpelthen tidspres til opgaven. Til gengæld forsøger jeg at råde bod på sagen i dag. En eventuel uddybende forklaring vil i så fald blive bragt her i kommentarforummet.

Med venlig hilsen
Mads Nyvold, journalist ing.dk

  • 0
  • 0

Kære Carsten

I samarbejde med seniorforsker Finn E. Christensen fra Danmarks Rumcenter kan jeg hermed kaste lidt lys over sagerne. Først kommer en forklaring og så en mere detaljerig uddybning.

Forklaringen er, at spejlet fungerer ved, at strålingen fokuseres ned på en lille plet på en detektor, hvormed signal/støj forholdet øges tusindfold. Det er denne øgede følsomhed, der gør instrumentet enestående i dette energiområde.

Grunden til, at netop det danske spejl er blevet så meget bedre end alt andet, skyldes dels langsigtet forskning, dels tilfældigheder.

Danmarks Rumcenter havde oprindeligt i begyndelsen af 1990´erne designet, produceret og kalibreret en komplet instrumentpakke til en stor russisk røntgensatellit, Spectrum Røntgen Gamma.
Uheldigvis faldt projektet sammen med, at den russiske økonomi kollapsede. Instrumentpakken blev derfor aldrig sendt ud i rummet sammen med satellitten. Men arbejdet var ikke spildt.

Sideløbende med instrumentpakken nørklede de danske forskere med at videreudvikle røntgenspejle. Røntgen skal her forstås som energiområdet fra 0.1 - 10 keV
Forskerne fandt ud af at bruge såkaldte multilagsfilm. Spejlene blev dermed i stand til at reflektere betydelig højere stråling - helt op til 100 keV. På grund af dette benarbejde har de danske spejle og teknologien bag været velanset hos blandt andre Nasa.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at stort set alle fremtidige videnskabelige satellitter på jagt efter eksempelvis sorte huller vil blive udstyret med den teknologi. Men Nustar er den første satellit, som bliver udstyret med spejlet.

Og så detaljerne:

Selve røntgenspejlet er cirka 10 gange 10 centimeter, men der indgår omkring 3000 spejle i enkelt teleskop, så der er tale om et omfattende monteringsarbejde på et teleskop såsom Nustar.
Et enkelt færdigt teleskop er typisk 50 gange 20 gange 20 centimeter. Spejlene er lavet af termisk formet tyndglas med en tykkelse på 0.2 millimeter. Glasset er belagt med den multilagsfilm, som er i stand til at reflektere stråling op til 100 keV og endda højere med de sidste nye resultater.

De andre missioner ud over Nustar, som vil benytte røntgenspejlene med multilagsfilmen, er en italiensk-fransk mission kaldet Simbol-X. Den er planlagt til flyvning i år 2013. Dertil kommer en japansk, Satellit NeXT i samme år.

Der er også en større mission under studie i Nasa, der hedder Constellation-X, som også påtænker at anvende denne teknologi. Den vil formentlig først flyve omkring år 2020 og endelig er der et stort ESA satellitprojekt - Gamma Ray Imager som også påtænker at anvende denne teknologi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten