DTU skærer igennem: Stop mælkehysteriet

Størsteparten af fødevarer er ikke kun sunde eller usunde. Det gælder også mælkeprodukter, selvom der i flere år har været diskussioner om, hvorvidt mælk er sundt.

DTU Fødevareinstituttet har i en ny rapport gennemgået det videnskabelige grundlag for de nuværende mælkeanbefalinger.

»For langt de fleste sygdomme ser vi, at det er gavnligt, hvis man indtager en moderat mængde mælk eller andre mælkeprodukter. Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer,« siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet.

Gennemgangen viser, at der er en nedsat risiko for en lang række sygdomme som for eksempel udvikling af type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft.

Der er ingen klare konklusioner i forhold til mejeriprodukters indflydelse på børn og unges sygdomsrisiko, fordi de fleste af undersøgelserne primært er udført på voksne.

Fedtfattig mælk holder dig slank men måske ikke rask

Mennesker har fysiologisk set ikke behov for en bestemt fødevare, men for de næringsstoffer, som vores mad indeholder. De fleste fødevarer indeholder en række forskellige næringsstoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler.

Mælkeprodukter er fattige på jern og indeholder en del mættet fedt og transfedtsyrer - alt sammen noget, der er med til at sætte grænsen for, hvor meget mælk der er plads til i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og de officielle kostråd. Derfor har forskerne også udført beregninger af forskellige kostsammensætninger.

»Ud fra vores beregninger vurderer vi, at alle raske danskere over to år dagligt bør indtage i størrelsesordenen 1/4 til 1/2 liter mælk eller mælkeprodukter i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og officielle kostråd,« siger seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.

Baseret på beregninger af kostsammensætninger vurderer forskerne, at danskerne bør fortsætte med at vælge de fedtfattige mælkeprodukter for at leve op til næringsstofanbefalingerne om at begrænse mættet fedt.

Hvad angår sygdomsrisiko, viser de fleste sygdomsstudier, der indgår i rapporten, ingen klare tendenser i forhold til, om det er fedtrig eller fedtfattig mælk.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej.

Der anbefales en kvart til en halv liter mælk dagligt til alle raske danskere over 2 år.

Det får mig til at spørge, om forskerne er uafhængige? Eller har deres forskning fået støtte af mælkeindustrien?

Dersom mælkeindustrien har givet økonomisk støtte, kan forskningen ikke betegnes som "neutral" og uafhængig.

Der står også, at man skal begrænse brugen af mælk, da den bl.a. indeholder transfedtsyrer.

Er de naturlige transfedtsyrer i mælk da lige så usunde som de unaturlige transfedtsyrer, der kan findes i hærdet fedt? Mig bekendt skulle de naturlige ikke være så usunde. Men det er måske mig, der tager fejl (?).

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul (og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 0
  • 0

for mælk - ikke komælk - kvindemælk eller som erstatning stærkt fortyndet komælk. Når mennesker er kommet over 3-4 års alderen, ophører behovet for bryster, og mælk er derefter blot et nydelsesmiddel på linie med Coca Cola.

[quote]»Ud fra vores beregninger vurderer vi, at alle raske danskere over to år dagligt bør indtage i størrelsesordenen 1/4 til 1/2 liter mælk eller mælkeprodukter i en kost, der lever op til næringsstofanbefalinger og officielle kostråd,« siger seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.

Vi ved ikke, hvilke stoffer der er de gavnlige i mælk, og netop derfor kan vi ikke pege på alternativer,« siger forsker Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet.[/quote]

Er DTU sponsoreret af ARLA?

  • 0
  • 0

Det fremgår af rapportens forord, at det er Fødevarestyrelsen, der har bestilt rapporten med formålet at vurdere anbefalingerne til indtagelse af mælk. Så mælkeindustrien har ikke bidraget til rapporten mere end vi andre har over skatten... Så når rapportens konklusion er, at alle over 2 år bør indtage mælkeprodukter, er det fordi det er videnskabeligt bevist. Der er ikke nogen speciel grund til, at DTU skulle skrive det af hensyn til Arla eller andre mælkeproducenter.

Benny Andersens argumentation vil i fuld udstrækning også betyde, at alle der argumenterer for energirigtige løsninger kan beskyldes for at være i lommen på Rockwool, Vestas, Sunsil, Arcon eller tilsvarende leverandører af materialer og udstyr... Det mener jeg ikke er seriøs argumentation.

Hvis man laver en direkte sammenligning af Coca Cola og mælkeprodukter, vil der formentlig ikke være nogen tvivl overhovedet om hvad der er sundest. Men hvis man ikke kan lide god ost og mælk, er det selvfølgelig ærgeligt...

Iøvrigt synes jeg det er en god artikel - som måske kunne krydres med et link til rapporten. http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=8561

  • 0
  • 0

jeg har altid forstået således at mælk primært er sundt pga. kalken, altså den er primært sundt for knogler og tænder.

Men kan være den også er god til andre ting, skal jeg ikke kunne sige.

  • 0
  • 0

D-vitamin, nu da vores kost ikke primært består af alt godt fra havet.

  • 0
  • 0

Artiklen fortæller, at mælk er sundt fordi det indeholder forskellige næringsstoffer!

Artiklen fortæller samtidig, at der er usikkerhed omkring hvorfor disse næringsstoffer er sunde og på den baggrund kan intet alternativ anbefales, da man naturligvis ikke ved hvad man skal anbefale i stedet for.

I praksis handler diæt meget sjældent om specifikke fødevarer (hvis almindelig sund diæt da nogensinde gør det) og mere om indsigt, afveksling og moderation.

Mælk er blot en af mange forskellige fødekilder vi kan vælge at bruge. Vi kan også vælge at lade være med at bruge den.

Begge valg har formentlig fordele og ulemper, men et af valgene har sandsynligvis flere fordele end det andet og et af valgene har sandsynligvis også færre ulemper end det andet.

Antagelsen om at vi efter en vis alder ikke længere har brug for mælk, er ikke nødvendigvis særligt korrekt, da mennesker igennem livet skifter fødekilder temmelig ofte uden problemer.

Desuden kunne man med samme (u)logik postulere, at vi ikke er skabt til at spise andet end mælk, for det er det eneste vi kan leve af når vi bliver født, det eneste vi kender til i de første mange måneder af livet - den eneste ægte menneskelige fødekilde! Hvorfor skulle vi ellers være udstyret med evnen til at lave mælk i det hele taget?! At indtage andet end mælk er at flygte fra sin menneskelige identitet!

Man kunne måske oven i købet gå så langt, som at sige, at evnen til at tilpasse os de fødekilder vi kan skaffe lige nu, er en af de evner der har virket positivt på den menneskelige overlevelsesevne?

Dog kræver sund diæt altså mere hjerneaktivitet end blot at skubbe indkøbsvognen foran sig med armen udstrakt til højre for at feje varer ned i den store forchromede madkasse på hjul.

Tag pizza fx, samtlige råvarer er i princippet ganske fine fødekilder, men hvis man lever af pizza, så bliver man dog stadig usund.

Det er jo ikke pizzaens skyld! Pizzaen er fin nok, omend der måske er en del fedtstof i, så ejer en pizza altså ikke skyggen af bevidsthed - jeg vil faktisk gå så langt, som at sige, at ingen pizza i verdenshistorien nogensinde har forsøgt, med fuldt overlæg, at gøre noget menneske til et usundt menneske!

Det samme gælder formentlig for mælk; moderation! Det er blot en fødekilde, der er ingen magi i mælk, bare fordi den tilfældigvis også kan dannes i konens brystkirtler...

Mvh Jens

  • 0
  • 0

Ja - og det første hit fortæller, at: "[b]Stik imod Arlas mission om at tilbyde sunde produkter markedsføres kakaomælk og Mini Meal intensivt i skolerne[/b]

"Kakaomælk er godt på cornflakes" og "Kakaomælk er en god proteindrik, når man dyrker sport". Mini Meal er populært som mellemmåltid i skoleboderne. Arla markedsfører kakaomælk og Mini Meal intensivt, men ingen af produkterne er hverdagskost set fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Kakaomælk er en drik, som har et højt indhold af tilsat sukker og energi. Det samme gælder Mini Meal. For højt et sukkerindtag regnes som et ernæringsmæssigt problem i Danmark, idet otte ud af ti børn og fire ud af ti voksne har et sukkerindtag over det anbefalede (1, 2). På den baggrund er det ikke passende med et højt indtag af kakaomælk, Mini Meal eller andre sukkeholdige mejeriprodukter."

I lommen?

  • 0
  • 0

@Jens,

Arla markedsfører kakaomælk og Mini Meal intensivt, men ingen af produkterne er hverdagskost set fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Kakaomælk er en drik, som har et højt indhold af tilsat sukker og energi .. For højt et sukkerindtag regnes som et ernæringsmæssigt problem i Danmark, idet otte ud af ti børn og fire ud af ti voksne har et sukkerindtag over det anbefalede (1, 2). På den baggrund er det ikke passende med et højt indtag af kakaomælk, Mini Meal eller andre sukkeholdige mejeriprodukter."

  • I Danmark bruger ernæringseksperter en masse tid på at trække enkelte næringstoffer frem og betegne dem sunde eller usunde. Det er en helt forkert fremgangsmåde. Man skal bedømme det samlede indtag, altså samme metode som man har anvendt i husdyrfodringen gennem mange år. Mættede fedstyrer er ikke usunde, der er nødvendige - i et vist omfang. De usunde næringsstoffer er de, der indtages i større mængder end behovet, så enkelt er det. Pudsig nok mener vore ernæringseksperter, at kakao er et usundt næringsmiddel. Kakao/chokolade er skam ikke usundt, man har fundet at chokoladespisere lever 4 år længere end ikke-chokoladespisere! "Spis sundt og dø tidligere" - et passende slogan for danske ernæringseksperter? Visse skoler har bandlyst kakaomælk. De ved intet om ernæring. Kakaomælk giver energi og virker beroligende. Den helt rigtige drik til DAMP-børn. At folk taber i vægt ved at indtage mælkeprodukter er ganske naturligt, for kalorietabellerne er fejlbehæftede, de overvurderer mælkefedtet fordi man ikke korrigerer for, at en del af mælkefedtet passerer direkte gennem tarmsystemet og kommer ud i den anden ende. At mælk har en høj biologisk værdi er forlængst konstateret gennem mange tusind fodringsforsøg med svin.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

De fleste danskere drikker jo mælk der er homogeniseret samt enten høj - eller lavpasteuriseret. Der er nok ikke mange næringsstoffer tilbage efter den omgang.

Da jeg selv researchede komælk for 8 måneder siden fandt jeg bl.a. denne her side: http://www.e-pages.dk/raskmagasinet/15/26 . Det er da for skidt at vores mælkekøer er i sådan en tilstand at vi må fjerne alle de gode næringsstoffer for også at fjerne alle de dårlige stoffer.

Måske skulle de forskere fokusere lidt mere på kvaliteten af den mælk vi indtager, så giver det nok mere mening at tale om hvorvidt mælk er sundt eller ej (tror dog ikke det kan svares så ligetil).

  • 0
  • 0

Ret skråsikre udtalelser omkring fedtfattig mælk - det er specielt vildt når man tager i betragtning at flere forskerteams ved adskillige lejligheder har påvist at at fuld-fed mælk er associeret med normal vægt for børn (Sahlgrenska Academy): http://bit.ly/4SIpa og overordnet med langt mindre dødelighed for voksne (Queensland Institute of Medical Research): http://bit.ly/9qXrzf

  • 0
  • 0

Visse skoler har bandlyst kakaomælk. De ved intet om ernæring. Kakaomælk giver energi og virker beroligende. Den helt rigtige drik til DAMP-børn.

Godt indlæg Per. Det her støder mig dog lidt. Årsagen er at problemet ved kakaomælken ikke er mælken eller kakaoen, men det sukker som er tilsat. Kakaomælk, eller rettere sukkeret som er tilsat har et højt glykæmisk indeks, hvilket betyder at det hurtigt går i blodet og dermed hæver blodsukkeret. Højt blodsukker er ikke godt for damp-børn eller ernæringsmæssigt fornuftigt, da kroppen reagerer på det høje blodsukker ved at udskille depothormonet insulin, så kroppen lagrer det overskydende sukker i fedtvævet. Var samme energimængde blevet indtaget gennem en føødevare med et lavt glykæmisk indeks, ville kroppens optagelse have været langsommere, og dermed ville spiken i blodsukkeret været undgået. Dermed ville også lagringen i fedt have været undgået.

Så jo de ved noget om ernæring. Og da vi helst ikke skal tage på som fedesvin, så er det en fordel at undgå fødevarer med et højt glykæmisk indeks, både for børn og voksne.

Vh Troels

  • 0
  • 0

De fleste danskere drikker jo mælk der er homogeniseret samt enten høj - eller lavpasteuriseret. Der er nok ikke mange næringsstoffer tilbage efter den omgang.

Økologisk mælk er hverken eller.

Men definer lige næringsstoffer, er det kulhydrater, protein, fedt, eller mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler, eller noget andet?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hvad i alverden skulle homogenisering gøre ved mælkens kvalitet?

Når micellerne smadres udi mindre miceller og frie fedtsyrer, udsættes en større del af fedtmoleculerne for oxidation.

  • 0
  • 0

[quote]Visse skoler har bandlyst kakaomælk. De ved intet om ernæring. Kakaomælk giver energi og virker beroligende. Den helt rigtige drik til DAMP-børn.

Godt indlæg Per. Det her støder mig dog lidt. Årsagen er at problemet ved kakaomælken ikke er mælken eller kakaoen, men det sukker som er tilsat. Kakaomælk, eller rettere sukkeret som er tilsat har et højt glykæmisk indeks, hvilket betyder at det hurtigt går i blodet og dermed hæver blodsukkeret. Højt blodsukker er ikke godt for damp-børn eller ernæringsmæssigt fornuftigt, da kroppen reagerer på det høje blodsukker ved at udskille depothormonet insulin, så kroppen lagrer det overskydende sukker i fedtvævet. Var samme energimængde blevet indtaget gennem en føødevare med et lavt glykæmisk indeks, ville kroppens optagelse have været langsommere, og dermed ville spiken i blodsukkeret været undgået. Dermed ville også lagringen i fedt have været undgået.

Så jo de ved noget om ernæring. Og da vi helst ikke skal tage på som fedesvin, så er det en fordel at undgå fødevarer med et højt glykæmisk indeks, både for børn og voksne.

Vh Troels [/quote] Det er ikke helt korrekt. Det glykæmiske indeks har ikke noget at gøre med om glukose bliver omdannet og deponeret som fedt. Glukose bliver omdannet og deponeret som fedt, hvis kroppen indtager mere energi end den forbrænder, uafhængigt hvor på det glykæmiske indeks den energi kommer fra.

Dét der er uheldigt ved fødevarer der ligger højt på det glykæmisk indeks, er rigtigt nok den store insulinrespons disse fødevare inducerer. Denne store konstante insulinrespons kan over årene gøre insulinreceptorene mindre sensitive overfor insulin, og sker dette så har man pådraget sig en type 2 diabetes.

[/quote]

  • 0
  • 0

"Ret skråsikre udtalelser omkring fedtfattig mælk - det er specielt vildt når man tager i betragtning at flere forskerteams ved adskillige lejligheder har påvist at at fuld-fed mælk er associeret med normal vægt for børn (Sahlgrenska Academy): http://bit.ly/4SIpa og overordnet med langt mindre dødelighed for voksne (Queensland Institute of Medical Research): http://bit.ly/9qXrzf"

Det der hentydes til med "skærer igennem" er nok en referance til de kvaksalvere som bla. Kernesund familie, som påstår at mennesket ikke har godt af mælk, og som råder danskerne til ikke at give deres små børn mælk.

  • 0
  • 0

Når micellerne smadres udi mindre miceller og frie fedtsyrer, udsættes en større del af fedtmoleculerne for oxidation.

Og er det det der sker ved en homogenisering?

  • 0
  • 0

Det er ikke helt korrekt. Det glykæmiske indeks har ikke noget at gøre med om glukose bliver omdannet og deponeret som fedt. Glukose bliver omdannet og deponeret som fedt, hvis kroppen indtager mere energi end den forbrænder, uafhængigt hvor på det glykæmiske indeks den energi kommer fra.

Ja. Men Hvis det glykæmiske indeks er højt, får kroppen også nemt så meget energi (nu og her) at den umiddelbare reaktion er at deponere denne energi som fedt.

For at forbrænde dette fedt på et senere tidspunkt kræves så at der ikke er andre lettere tilgængelige energikilder til den tid.

  • 0
  • 0

Mennesker har fysiologisk set ikke behov for en bestemt fødevare, men for de næringsstoffer, som vores mad indeholder.

'Mennesker' - definér 'mennesker'.

Èt af vore vennepar består af en (særdeles) spinkel person (hankøn i 50kg's klassen), og en knap så spinkel kvinde (man snakker ikke om kvinders størrelse/vægt).

Men et nettofaktum er, at hankønnet kan æde som et tærskeværk, og elsker kager og alt det der, men han tager ikke på.

Kvinden derimod skal blot tænke tanken om kager, og straks er der røget et par kg. på.

Jeg tilspørger eder: "Har disse to personer samme fysiologiske behov?"

Få lidt situationsfornemmelse, og erkend, at mennesker ikke ens ens (hverken fysiologisk eller mentalt).

  • 0
  • 0

Det glykæmiske indeks har ikke noget at gøre med om glukose bliver omdannet og deponeret som fedt. Glukose bliver omdannet og deponeret som fedt, hvis kroppen indtager mere energi end den forbrænder, uafhængigt hvor på det glykæmiske indeks den energi kommer fra.

Casper,

"Den optimale kulhydrat er en med et lavt glykæmisk index, der medfører en langsom og mindre stigning i blodsukkeret, hvilket resulterer i en længere mæthedsfornemmelse og en større udnyttelse af den energi som er indtaget"

http://www.netdoktor.dk/fokus/helbredstjek...

Men hvis du har noget som viser det modsatte, så har jeg muligheden for blive klogere :-)

Vh Troels

  • 0
  • 0

næsten alt er vel usundt på en eller anden måde. så selv om nogle kloge mennesker brugte mange år og millioner på at finde ud af mælk faktisk var lidt usundt, ville det så gøre en forskel? jeg ved jeg stadig ville drikke min mælk til morgenmaden. lige som jeg stadig spiser røde bøffer, is, Mc-D, grill pølser, æg, fed ost, fed sovs, drikker kaffe, cola, øl, snaps osv.

Om man så fandt en lille "usundhed" ved mælk, så tvivler jeg på at, at holde med at drikke det, vil gi mig mange sekunder mere at leve i.

  • 0
  • 0

Og er det det der sker ved en homogenisering?

Ja, bl. a..

Taget fra Wiki: Samtidig betyder den kraftige mekaniske behandling, at mange af de fedtkugler der flyder opslæmmet i mælken ødelægges, fedtet vil flyde ud og derved vil fløden være mere tilbøjelig til at harske, idet enzymer i fløden angriber det frie fedt.

  • 0
  • 0

[quote]Det glykæmiske indeks har ikke noget at gøre med om glukose bliver omdannet og deponeret som fedt. Glukose bliver omdannet og deponeret som fedt, hvis kroppen indtager mere energi end den forbrænder, uafhængigt hvor på det glykæmiske indeks den energi kommer fra.

Casper,

"Den optimale kulhydrat er en med et lavt glykæmisk index, der medfører en langsom og mindre stigning i blodsukkeret, hvilket resulterer i en længere mæthedsfornemmelse og en større udnyttelse af den energi som er indtaget"

http://www.netdoktor.dk/fokus/helbredstjek...

Men hvis du har noget som viser det modsatte, så har jeg muligheden for blive klogere :-)

Vh Troels[/quote]

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen. Jeg synes hverken dit citat modsiger, eller giver mig ret?

Selvom du spiser kulhydrater nederst på det glykæmiske indeks, vil glukosen stadig blive deponeret som det mest energikompakte stof, nemlig fedt, hvis kroppen indtager flere "gode kulhydrater" end kroppen kan forbrænde.

Det er dog rigtigt det med den længere mæthedsfornemmelse, som på længere sigt kan resultere i at mennesket spiser sjældnere, og derved mindsker risikoen for overvægt.

  • 0
  • 0

@Runi,

De fleste danskere drikker jo mælk der er homogeniseret samt enten høj - eller lavpasteuriseret. Der er nok ikke mange næringsstoffer tilbage efter den omgang.

Da jeg selv researchede komælk for 8 måneder siden fandt jeg bl.a. denne her side: http://www.e-pages.dk/raskmaga...5/26 . Det er da for skidt at vores mælkekøer er i sådan en tilstand at vi må fjerne alle de gode næringsstoffer for også at fjerne alle de dårlige stoffer.

  • der er vist et par misforståelser her. Ved homogenisering ændrer man ikke på næringsindholdet overhovet, man omdanner blot de støre fedtkugler til mindre, så man undgår af fløden samler sig øverst i mælken.

Ved pasteurisering bekæmpes bakterier, der kan forårsage omdannelser i mælken. Pasteuriseret mælk er landtidsholdbar - indtil man tager hul på emballagen. Der ændres ikke på næringsstofferne ved denne proces. Dit link er da udmærket, men Vagn Hansen er ikke den store ernæringsekspert, han er mere til hokus-pokus og naturmedicin.

Man ved ikke helt sikkert hvorfor mælk er så sund, som fodringsforsøg med svin har vist. Man ved at proteinet i mælk har en høj biologisk værdi.

@Troels, svinefodring går ikke ud på at få fede svin, men nok en stor tilvækst af kød med et passende fedtindhold. Faktisk er diverse fedtstoffer livsnødvendige, men kun indtil behovet er dækket. Faktisk har man i mere end 50 år fodret efter at der udvikles et særdeles tyndt lag fedtlag på rygflæsket, det måles ved slagtning og tallet indgår i afregningsprisen. At chokoladespisere lever 4 år længere i gns. end ikke-chokoladespisere forklares ikke ved din i øvrigt udmærkede og interessante forklaring. At især mørk mørk chokolade indeholder mange antioxydanter er en af forklaringerne, men der er nok andre ting der har effekter. At mælks protein har en høj biologisk værdi skyldes måske dens indhold af aminosyrer er særdeles god, men forskerne mangler endnu en hel del i at komme til bunds i problemstillingen. Derfor hører man de uundgåelige uenigheder blandt ernæringseksperter.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Runi,

[quote]De fleste danskere drikker jo mælk der er homogeniseret samt enten høj - eller lavpasteuriseret. Der er nok ikke mange næringsstoffer tilbage efter den omgang.

Da jeg selv researchede komælk for 8 måneder siden fandt jeg bl.a. denne her side: http://www.e-pages.dk/raskmaga...5/26 . Det er da for skidt at vores mælkekøer er i sådan en tilstand at vi må fjerne alle de gode næringsstoffer for også at fjerne alle de dårlige stoffer.

  • der er vist et par misforståelser her. Ved homogenisering ændrer man ikke på næringsindholdet overhovet, man omdanner blot de støre fedtkugler til mindre, så man undgår af fløden samler sig øverst i mælken.

Ved pasteurisering bekæmpes bakterier, der kan forårsage omdannelser i mælken. Pasteuriseret mælk er landtidsholdbar - indtil man tager hul på emballagen. Der ændres ikke på næringsstofferne ved denne proces. Dit link er da udmærket, men Vagn Hansen er ikke den store ernæringsekspert, han er mere til hokus-pokus og naturmedicin. [/quote]

Hej Per,

Bemærk at næringsstoffer er mere end kulhydrater, fedt og protein, det er også vitaminer, mineraler og aminosyrer.

Ved homogenisering påvirkes mælken med en meget kraftig mekanisk behandling, i nogen få øjeblikke er fedtkuglerne udsat for enzymer det nedbryder fedtet til at blive harsk. Men ja, homogeniseringen er slet ikke ligeså slem som pasteuriseringen.

"Der ændres ikke på næringsstofferne ved denne proces."

Er du ikke agronom? Hvordan kan du sige sådan noget?

Pasteuriseringen gør meget mere end at dræbe nogen bakterier (også de gavnlige: Lactobacillus acidophilus f.eks.):

  • Kalcium får en meget dårlig optagelse i kroppen
  • Ødelægger enzymet phosphatase
  • Proteinet mister 17% biologisk værdi.
  • Aminosyren lysine og histidine ødelægges, og muligvis flere.
  • Vitamin A, ødelagt
  • Vitamin C, ødelagt
  • Vitamin B kompleks, 38% ødelagt
  • Fedtindholdet bliver delvist skadet.
  • Enzymet lactase bliver ødelagt, lactase er det enzym som nedbryder mælkesukkeret lactose!

Indtagelse af ikke pasteuriseret mælk har en invers forhold til allergi: http://download.journals.elsevierhealth.co...

  • 0
  • 0

@Runi,

Ved homogenisering påvirkes mælken med en meget kraftig mekanisk behandling, i nogen få øjeblikke er fedtkuglerne udsat for enzymer det nedbryder fedtet til at blive harsk. Men ja, homogeniseringen er slet ikke ligeså slem som pasteuriseringen

  • jeg har læst artiklen de3r er fyldt af fejl og misforståelser. Den enzymer pasteuriseringen ødelægger, har vi i kroppen i forvejen, så de nævnte effekter, du remser op, er irrelevante, men du må da gerne henvise til forsøg, der viser der er en effekt. Fedtindholdet er ikke skadet, ved opbevaring efter anbefalingerne harsker fedtet naturligvis ikke, medmindre man gemmer det i flere uger eller måneder. De få bakterier, der er i mælken har vi i kroppen i overmål, derfor har det naturligvis ingen effekt. Til gengæld sikres forbrugeren mod evt. patogene bakterier, som ikke findes i forvejen. At nogle få mennesker har lidelser, der gør at laktose ikke nedbrydes eller der er tale om allergi, er ikke noget nyt, men det er ikke noget argument for, at personer uden disse lidelser skal formenes adgang til mælk. Du nævner ikke noget nyt, disse effekter er indgået i vurderingen af om pasteurisering er en god ide. Hensynet til dræbning af sygdomsvækkende bakterier og bakterier, der kan ødelægge kvaliteten, har vejet tungest, så pasteurisering gør mølken langtidsholdbar. Det ser ud til, at du opremser en del effekter, der opnås ved højpasteurisering - ikke? C-vitaminet er den, der lettes ødelægges, 55-80 g C - afhængig af tiden. Hvilke forsøg referer du til, når du nævner at proteinet mister 17% af den biologiske værdi? Der må være tale om et stort forsøgsantal, når det kan opgives med den store sikkerhed. Er der tale om rotteforsøg? Hvorfor ikke bruge danske fodringsforsøg med svin? NB: Du hentyder til at jeg som agronom må have kendskab til spørgsmålet. Jeg er agronom og kender til de tusindvis af fodringsforsøg af svin, der fysiologisk ligner mennesker meget. Hvorfor lukker "ernæringseksperter" af for disse resultater, der viser en særlig stof effekt? Agronomer er mange ting - nogle med spciale i husdyr, teknik, økonomi, planteavl etc. Ikke alle er har haft faget "mejeribrug" som jeg.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten