DTU shopper ny supercomputer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

DTU shopper ny supercomputer

Danmarks nye biovidenskabelige computer kommer i drift til november. På billedet ses den nuværende Computerome 1.0 Illustration: DTU

Efter fire år i drift skal DTU og Københavns Universitet udskifte supercomputeren Computerome, der er dedikeret til forskning i biologi og life science. Den gamle spand er ganske simpelt udkørt, fortæller Peter Løngreen, som er centerchef for High-Performance Computing på DTU:

»Det er ligesom, hvis du har en sportsvogn og har kørt den hårdt. Det holder bare ikke evigt.«

Supercomputere udskiftes som regel hvert fjerde år, så vidt det da er muligt. Det er den tid som systemerne er designet til at holde til. De enkelte komponenter bliver slidt op, og designet og den teknologiske udvikling gør, at supercomputeren er forældet.

Danmarks nye supercomputer til biovidenskabelig forskning skal være mere fleksibel og mere robust end traditionelle supercomputere, fortæller Peter Løngreen, som er centerchef for High-Performance Computing på DTU. Illustration: Iben Julie Schmidt

»Computerome 1.0 er en gammel maskine forhold til de nyeste supercomputere i verden.«

Derudover kan mange af dem, der arbejder med life science, få meget mere gavn af den næste generations teknologi.

»Her har du brugerprofiler, der rangerer fra dataloger til læger, som ikke ved noget som helst om supercomputere. Noget af det, vi gør i vores samarbejde med brugerne, handler om at abstrahere den underliggende kompleksitet væk. Det muliggør, at brugerne kan skalere de problemer, man ønsker at løse.«

Ifølge udbudsteksten skal den nye maskine koste 70 millioner kroner. Der er ikke angivet nærmere specifikationer.

Forskere vil have machine learning

Om tankerne bag den nye supercomputer, hvis udbud altså netop er udsendt, fortæller Peter Løngreen:

»Den er noget større end forgængeren, og forhåbentlig kommer der flere former for specialiseret hardware med i forhold til det gamle system. Det kan for eksempel være GPU’er. De er gode til bestemte machine learning-algoritmer, som vi kommer til at arbejde mere med. Det er det, forskerne efterspørger.«

Alle snakker om cloud-computing i disse år, men det kan ikke løse forskernes behov:

»Det er der flere årsager til. Nogle applikationer er meget hukommelsesintensive og kræver specielle optimerede systemer til input og output. Der er også specielle krav til filsystemer, og dem kan man ikke stille til en public cloud. Datamængderne er også meget store.«

Biovidenskaberne er nye gæster i supercomputerklubben, og det stiller også nye krav:

»Biologi har traditionelt set været en ‘våd’ videnskab. Først inden for de sidste 20 år er man begyndt at bruge supercomputere. Der kommer hele tiden nye værktøjer til, og det betyder, at det med at skrive kode, som er optimeret til en bestemt hardware og en bestemt arkitektur, det findes ikke inden for dette domæne.«

Masser af programmer

Det betyder, at man skal lave et system, som er mere fleksibelt og mere robust end traditionelle supercomputere.

»Et eksempel er, at ved traditionelle systemer kører der måske op til ti forskellige applikationer. Vi kører nogle gange 800 til 1000 applikationer.«

Dertil kommer, at mange projekter afvikler koden parallelt. Antallet af brugere er et andet punkt, der adskiller det nye system fra det sædvanlige.

»I traditionelle supercomputer-systemer har du måske 8 til 10 brugere. Her har vi op til 1600 brugere. Det er en anden type supercomputing end generel high performance computing.«

Peter Løngreen håber, at den nye maskine er oppe at køre i slutningen af november. Den kommer til at fylde en halv gang mere end den nuværende Computerome. Computeren bosættes hos Risø, og kommer til at stå i et beskyttet område udendørs. Der er tale om en helt ny installation, som giver bedre forhold for energieffektivitet og sikkerhed.

Strømforbruget vurderes til at ligge op mod én megawatt, og der er tænkt genanvendelse ind i planlægningen.

»Vi køler systemet med vand og genanvender varmen. Spildvarmen anvendes på Risø, og overskuddet ryger i fjernvarmen i Roskilde.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Det er ligesom, hvis du har en sportsvogn og har kørt den hårdt. Det holder bare ikke evigt.«

Selvom det siges at der sker en smule slitage selv på elektriske kredsløb, så er det mildest talt usandsynligt at DTU på fire år har formået at slide deres gamle maskine op. Den virker sandsynligvis fint, evt. med undtagelse af komponenter som strømforsyninger og diske. Det er mere sandsynligt at udskiftningen er fordi den gamle maskine ikke længere har tilstrækkeligt med regnekraft ift. dens strømforbrug. Det svarer til at man udskifter sin sportsvogn hver fjerde år fordi man kan få en ny der kører dobbelt så hurtigt eller bruger halvt så meget brændstof. Jeg ved mere om datamater end om sportsvogne, men mit indtryk er at det ikke er sådan udviklingen i sportsvogne foregår.

  • 6
  • 0

Ville det ikke være relevant at have spurgt/undersøgt om ikke en stor del af supercomputerkakulationerne ville kunne klares ved at bruge en række PCer connected på den rette måde?
Påstår ikke at det er muligt men at der er nok facts til at overveje om det er muligt og evt. billigere? Måske kan man udnytte overskydende computercraft på de mange tusinde PCer der er på DTU og KU til at regne mange af disse opgaver ud?

Se for eksempel denne artikel (https://www.quora.com/Can-you-make-a-super...) der er under eet år gammel af:
Henry Dietz, Electrical and Computer Engineering Professor at University of Kentucky (1999-present)

Som konkluderer:
So yes, you can build a supercomputer out of a bunch of PCs connected together with ethernet, and now you know what that can look like .....

  • 0
  • 5

“Måske kan man udnytte overskydende computercraft på de mange tusinde PCer der er på DTU og KU til at regne mange af disse opgaver ud?”
Der står i artiklen at de har undersøgt skyen og vurderet at skyens maskiner ikke kan klare DTUs opgaver. Jeg tvivler på de desktop computere der står rundt på universiteterne er mere kraftfulde end det aws kan levere.
Så jeg tror ikke de problemer DTU har kan løses med halvgammel desktop computere.

  • 2
  • 0

Hvorom alting er... så er der en del artikler fra gode kilder på nettet om at man kan nå ret langt med nye maskiner med GPUer og en del andre foranstaltninger...

My point var at det er et relevant spørgsmål at stille i forbindelse med artiklen.. når der nu er tale om en ret stor anskaffelsessum der skal afskrives på 4 år...

  • 2
  • 5

David,

Det her er nok en af de områder hvor man er nødt til faktisk at vide noget om hvad man taler om hvis man skal bidrage konstruktivt.

Ideen med at lave et cluster af overskydende kapacitet på kontorcomputere der kører alle mulige operativsystem på alt muligt underligt hardware, er kun realistisk for applikationer uden nogen som helst form for inbyrdes kommunikation eller koordination. Seti@Home og den slags.

Du skal også overveje hvad effektforbruget ville være på disse individuelt langt mindre optimerede computere og hvor varmen fra dem bliver af.

Mht. til "slid", så kører man typisk supercomputeres silicium ret hårdt, både elektrisk (elektromigration) og termisk (materialefejl) så de bliver faktisk slidt, hvilket man kan se på fejlraten over tid.

  • 5
  • 0

Lad os håbe DTU har fået øget sikkerheden omkring deres supercomputere.

Det bliver jo nok ikke en Sun maskine, de skal ud at shoppe :-)

  • 0
  • 0

computerene må kunne løse andre opgaver. De er ikke "døde". giv det væk til andre forskningsområder der ikke har brug for så hurtige maskiner

  • 0
  • 0

Helhedsberegninger siger oftest at strømforbrug vs ydelse, er den egentlig grund til at udskifte udstyret.
Så når de siger at genanvendelse er indregnet, så mener de realt at de genbruger alt det som ikke giver en bedre watt/performance, og udskifter så meget som giver menning inden pris vs watt/ydelse.

Derfor giver det ingen menning at bruge desktops, da de ikke har specialiseret hardware, som kan give watt/performance gain.

Da de genbruger de mest energieffektive enheder, vil der kun være dele til overs som realt ingen har interesse i, da de bruger for eget strøm vs ydelse.

1MW giver stadig en pæn regning.
Hvis det nuværende anlæg kun er dimensioneret til dette, kan det godt gå hen og blive voldsomt dyrt, at få mere kapacitet tilført, hvor slutresultatet, derfor kan blive at det mest økonomiske er at at gøre som overstående.

Det med sporvognen, var blot lavet så ledelsen forstod det :)

  • 0
  • 0