DTU shopper ny supercomputer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU shopper ny supercomputer

Danmarks nye biovidenskabelige computer kommer i drift til november. På billedet ses den nuværende Computerome 1.0 Illustration: DTU

Efter fire år i drift skal DTU og Københavns Universitet udskifte supercomputeren Computerome, der er dedikeret til forskning i biologi og life science. Den gamle spand er ganske simpelt udkørt, fortæller Peter Løngreen, som er centerchef for High-Performance Computing på DTU:

»Det er ligesom, hvis du har en sportsvogn og har kørt den hårdt. Det holder bare ikke evigt.«

Supercomputere udskiftes som regel hvert fjerde år, så vidt det da er muligt. Det er den tid som systemerne er designet til at holde til. De enkelte komponenter bliver slidt op, og designet og den teknologiske udvikling gør, at supercomputeren er forældet.

Danmarks nye supercomputer til biovidenskabelig forskning skal være mere fleksibel og mere robust end traditionelle supercomputere, fortæller Peter Løngreen, som er centerchef for High-Performance Computing på DTU. Illustration: Iben Julie Schmidt

»Computerome 1.0 er en gammel maskine forhold til de nyeste supercomputere i verden.«

Derudover kan mange af dem, der arbejder med life science, få meget mere gavn af den næste generations teknologi.

»Her har du brugerprofiler, der rangerer fra dataloger til læger, som ikke ved noget som helst om supercomputere. Noget af det, vi gør i vores samarbejde med brugerne, handler om at abstrahere den underliggende kompleksitet væk. Det muliggør, at brugerne kan skalere de problemer, man ønsker at løse.«

Ifølge udbudsteksten skal den nye maskine koste 70 millioner kroner. Der er ikke angivet nærmere specifikationer.

Forskere vil have machine learning

Om tankerne bag den nye supercomputer, hvis udbud altså netop er udsendt, fortæller Peter Løngreen:

»Den er noget større end forgængeren, og forhåbentlig kommer der flere former for specialiseret hardware med i forhold til det gamle system. Det kan for eksempel være GPU’er. De er gode til bestemte machine learning-algoritmer, som vi kommer til at arbejde mere med. Det er det, forskerne efterspørger.«

Alle snakker om cloud-computing i disse år, men det kan ikke løse forskernes behov:

»Det er der flere årsager til. Nogle applikationer er meget hukommelsesintensive og kræver specielle optimerede systemer til input og output. Der er også specielle krav til filsystemer, og dem kan man ikke stille til en public cloud. Datamængderne er også meget store.«

Biovidenskaberne er nye gæster i supercomputerklubben, og det stiller også nye krav:

»Biologi har traditionelt set været en ‘våd’ videnskab. Først inden for de sidste 20 år er man begyndt at bruge supercomputere. Der kommer hele tiden nye værktøjer til, og det betyder, at det med at skrive kode, som er optimeret til en bestemt hardware og en bestemt arkitektur, det findes ikke inden for dette domæne.«

Masser af programmer

Det betyder, at man skal lave et system, som er mere fleksibelt og mere robust end traditionelle supercomputere.

»Et eksempel er, at ved traditionelle systemer kører der måske op til ti forskellige applikationer. Vi kører nogle gange 800 til 1000 applikationer.«

Dertil kommer, at mange projekter afvikler koden parallelt. Antallet af brugere er et andet punkt, der adskiller det nye system fra det sædvanlige.

»I traditionelle supercomputer-systemer har du måske 8 til 10 brugere. Her har vi op til 1600 brugere. Det er en anden type supercomputing end generel high performance computing.«

Peter Løngreen håber, at den nye maskine er oppe at køre i slutningen af november. Den kommer til at fylde en halv gang mere end den nuværende Computerome. Computeren bosættes hos Risø, og kommer til at stå i et beskyttet område udendørs. Der er tale om en helt ny installation, som giver bedre forhold for energieffektivitet og sikkerhed.

Strømforbruget vurderes til at ligge op mod én megawatt, og der er tænkt genanvendelse ind i planlægningen.

»Vi køler systemet med vand og genanvender varmen. Spildvarmen anvendes på Risø, og overskuddet ryger i fjernvarmen i Roskilde.«

»Det er ligesom, hvis du har en sportsvogn og har kørt den hårdt. Det holder bare ikke evigt.«

Selvom det siges at der sker en smule slitage selv på elektriske kredsløb, så er det mildest talt usandsynligt at DTU på fire år har formået at slide deres gamle maskine op. Den virker sandsynligvis fint, evt. med undtagelse af komponenter som strømforsyninger og diske. Det er mere sandsynligt at udskiftningen er fordi den gamle maskine ikke længere har tilstrækkeligt med regnekraft ift. dens strømforbrug. Det svarer til at man udskifter sin sportsvogn hver fjerde år fordi man kan få en ny der kører dobbelt så hurtigt eller bruger halvt så meget brændstof. Jeg ved mere om datamater end om sportsvogne, men mit indtryk er at det ikke er sådan udviklingen i sportsvogne foregår.

  • 6
  • 0

Ville det ikke være relevant at have spurgt/undersøgt om ikke en stor del af supercomputerkakulationerne ville kunne klares ved at bruge en række PCer connected på den rette måde?
Påstår ikke at det er muligt men at der er nok facts til at overveje om det er muligt og evt. billigere? Måske kan man udnytte overskydende computercraft på de mange tusinde PCer der er på DTU og KU til at regne mange af disse opgaver ud?

Se for eksempel denne artikel (https://www.quora.com/Can-you-make-a-super...) der er under eet år gammel af:
Henry Dietz, Electrical and Computer Engineering Professor at University of Kentucky (1999-present)

Som konkluderer:
So yes, you can build a supercomputer out of a bunch of PCs connected together with ethernet, and now you know what that can look like .....

  • 0
  • 4

“Måske kan man udnytte overskydende computercraft på de mange tusinde PCer der er på DTU og KU til at regne mange af disse opgaver ud?”
Der står i artiklen at de har undersøgt skyen og vurderet at skyens maskiner ikke kan klare DTUs opgaver. Jeg tvivler på de desktop computere der står rundt på universiteterne er mere kraftfulde end det aws kan levere.
Så jeg tror ikke de problemer DTU har kan løses med halvgammel desktop computere.

  • 2
  • 0