DTU satte vagter foran fryser med fyret professors mikroorganismer

6. marts 2008 kl. 12:0211
Rettet: Den verdenskendte professor Birgitte Ahring er rystet over, at DTU anbragte vagter foran hendes fryser med patenterede mikroorganismer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vagter på DTU blev anbragt foran frysere med kerneteknologi, der tilhører virksomheden Biogasol, som er ledet af den nu fyrede professor Birgitte Ahring.

Ifølge Birgitte Ahring havde to medarbejdere i første omgang svært ved at få adgang til virksomhedens frysere lørdag morgen, fordi de ikke fandtes på en liste over godkendte medarbejdere. Det fik professoren helt op i det røde felt.

»Jeg har aldrig i mine 22 år på DTU hørt om vagter foran fryserne. Det er fuldstændigt vanvittigt. Vi har jo vores helt afgørende patenterede mikroorganismer i den fryser. De er årsagen til, at Danmark kan være førende på biobrændstof. Tænk, hvis vi ikke kunne få fat på dem. Det ville være katastrofalt for virksomheden,« siger hun.

Birgitte Ahring: »Her holder min fantasi op«

Ifølge Birgitte Ahring har Biogasol en lejekontrakt med DTU, hvor virksomheden har lejet sig ind i frysere i kælderen. Alle medarbejdere har nøgler og adgang til laboratorier og fryseren, men i lørdags blev en medarbejder for første gang klar over, at der var blevet udarbejdet en liste over godkendte medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medarbejderen kontaktede Birgitte Ahring, fordi vagterne havde spurgt, om han skulle ned i kælderen. Vagterne havde sagt, at »man kun måtte komme derned, hvis man stod på en liste. Der var nemlig ting, man skulle passe på, lød begrundelsen fra vagterne,« oplyser Birgitte Ahring.

Oplevelsen fik professoren til at kontakte sin advokat, der bad hende sende to medarbejder ned i kælderen, fordi advokaten ikke troede, at historien var sand. Medarbejderne stod ikke på listen, men dokumenterede over for vagterne, at de arbejdede for Biogasol og fik adgang. Birgitte Ahring er dog rystet over, at der er udarbejdet en liste.

»Jeg aner simpelthen ikke, hvem der har lavet den liste. Her holder min fantasi op,« siger Birgitte Ahring.

Selskabets advokat rådede i stedet Birgitte Ahring til at fjerne sine mikroorganismer fra DTU. Det skete den 1. marts med accept fra vagten.

Professor: »Jeg har ph.d-studerende, der går rundt og græder«

Ifølge en pressemeddelelse fra Birgitte Ahring begrunder DTU i et brev til hende blandt andet fyringen med, at medarbejdere afhentede produkter fra Biogasol i fryseren uden at orientere direktøren for Risø, Henrik Bindslev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DTU's rektor, Lars Pallesen, ønsker ikke at uddybe striden om mikroorganismerne yderligere. Han henviser til, at han ikke kommenterer personalesager.

Selv har Birgitte Ahring ingen ide om, hvorfor der pludselig stod vagter foran hendes frysere, men hendes fritstilling har rystet hende og flere af hendes medarbejdere.

»Det her er forskningsprojekter, der er betalt af Danmark og EU, og nu har jeg ph.d- studerende, der går rundt og græder på gangene, fordi de ikke aner, hvad der foregår,« siger hun.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
11. marts 2008 kl. 11:39

[quote]en adgang til deres kontorer, computere og arbejdsredskaber hvor der ligger fortrolige oplysninger. Konkurrenter skal ikke høste frugter a

Jo det ved jeg godt, men her har DTU jo netop ikke nægtet nogen adgang.

Hun og hendes medarbejdere fik lov uhindret at gå ind når de kunne bevise hvem de var. Vagten var endda indforstået med at hun fjernede sine ting derfra.

Dermed kan jeg slet ikke se at dette skæmmer DTU, og det virker ikke som om vagterne var placeret som led i en fyring. Det var noget andet hvis vagterne ikke havde været samarbejdsvillige, eller helt havde nægtet adgang.[/quote]

Når man læser den seneste artikel i sagen:https://ing.dk/artikel/86356?nyhedsbrevFår man et klart billede af at posteringen af vagter skete som et led i fyringen:

De fortæller, hvordan Knut Conradsen meddelte, at ledelsen havde mistet tilliden til Birgitte Ahring, og at man, for at beskytte sine intellektuelle rettigheder, havde sat vagter ved fryserne, som der efterfølgende var fjernet materiale fra.</p>
<p>Og erklæringen slutter:</p>
<p>»DTU’s ledelse fandt derfor, at samarbejdet måtte stoppe med øjeblikkelig virkning.«

Dvs. DTUs ledelse placerede vagterne fordi man ville fyre Birgitte. Derefter lod man alligevel Birgitte eller hendes personale få adgang til det bevogtede, får så at bruge denne adgang som argument for nødvendigheden af decideret bortvisning.

Hvis ikke det lugter af rævekage.

10
10. marts 2008 kl. 00:27

Læs denne artikel:

https://www.tri-cityherald.com/901/story/104451.html

Det virker som om fjolserne i virkeligheden er DTU... Og det med at kalde hende bortvist når hun ikke er det (hun havde vist selv sagt op) er fuldstændigt idiotisk. Hvad med at fyre rektor, Pallesen for den svinestreg?

Ingeniøren: Følger i ikke lige op på den historie ved at grave lidt mere i den?

9
7. marts 2008 kl. 10:21

er skidtet patenteret har man ret til at få tilsendt en vareprøve

8
7. marts 2008 kl. 09:42

en adgang til deres kontorer, computere og arbejdsredskaber hvor der ligger fortrolige oplysninger. Konkurrenter skal ikke høste frugter a

Jo det ved jeg godt, men her har DTU jo netop ikke nægtet nogen adgang.

Hun og hendes medarbejdere fik lov uhindret at gå ind når de kunne bevise hvem de var. Vagten var endda indforstået med at hun fjernede sine ting derfra.

Dermed kan jeg slet ikke se at dette skæmmer DTU, og det virker ikke som om vagterne var placeret som led i en fyring. Det var noget andet hvis vagterne ikke havde været samarbejdsvillige, eller helt havde nægtet adgang.

7
7. marts 2008 kl. 06:57

Standardprocedure.

Folk, der fyres har normalt ingen adgang til deres kontorer, computere og arbejdsredskaber hvor der ligger fortrolige oplysninger. Konkurrenter skal ikke høste frugter af arbejde fra andre virksomheder på den måde.

Iøvrigt siger BA selv at DK er førende på området, og indikerer at firmaet skal have lov til at medbringe data/oplysninger/forskning til det land hun må ønske, og det er lige præcis det man vil undgå.

DTU har handlet 100% korrekt, og så er den vist ikke længere.

6
6. marts 2008 kl. 22:06

Måske det bare er mig, men jeg forstår ikke helt vinklen på denne artikel.

DTU lejer en fryser ud, og en virksomhed putter sine vigtigste aktiver i denne fryser. DTU beslutter at disse frysere skal beskyttes, hvilket vel ikke kan undre - særligt set i forhold til sidste år hvor en person fuldstændig uhindret valsede ind på DTU og tog alt indmaden fra deres dyre server!

De ansætter vagter, og de sørger for at kun ejerne af fryserens indhold kan komme til. Det må da immervæk være en god ting for Birgitte, når nu alt hendes forskning er i denne lille fryseboks.

5
6. marts 2008 kl. 19:47

Det virker som om nogen der bestemmer har dummet sig gevaldigt. Om Forskere har de kår kan Danmark väre ved at miste dyktige forskere. Danmarks ry har fået sig et ordentligt knäk.

Forskernes forhold har da være utåligt i årevis. I mindst 20år

4
6. marts 2008 kl. 19:43

Casper Lyhne glimrer ved at komme med en klog bemærkning: " ...men noget siger mig at der er mere til den sag". Ja, mon ikke? Så kan alle og enhver gætte - og i øvrigt vælge at holde kæft om en sag, som man ikke kender.

3
6. marts 2008 kl. 18:35

Det virker som om nogen der bestemmer har dummet sig gevaldigt. Om Forskere har de kår kan Danmark väre ved at miste dyktige forskere. Danmarks ry har fået sig et ordentligt knäk.

2
6. marts 2008 kl. 18:26

Jeg har godt nok læst de seneste artikler om det her men jeg har stadig ingen anelse om hvad det drejer sig om. Mit indtryk nu er bare at DTU virkelig er nogle røvhuller, men noget siger mig at der er mere til den sag.

1
Journalist -
6. marts 2008 kl. 13:06
Journalist

Artiklen gav tidligere indtryk af, at vagter blokerede for medarbejdernes adgang til frysere hos Biogassol. Det er ikke helt korrekt. Medarbejderne kunne som udgangspunkt ikke få adgang, hvis de ikke stod på en bestemt liste, men fik efterfølgende adgang til fryserne ved at identificere sig overfor vagterne som arbejdere i Biogassol. MVH Thomas Djursing, Ingeniøren