DTU-rektor: Vi lader os ikke diktere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-rektor: Vi lader os ikke diktere

Illustration: Joachim Rode

Udbuddet af uddannelser skal kigges efter i sømmene for at gøre det mere overskueligt for både studerende og erhvervslivet.

Sådan lyder anbefalingen fra regeringens særlige universitetsudvalg, som i dag har fremlagt sine anbefalinger. Udvalget er sat i verden for at styrke universitetsuddannelserne i Danmark og består af repræsentanter fra blandt andet universiteter, ministerier og erhvervslivet.

Men erhvervslivet vil både blæse og have mel i munden, når de efterlyser dybt specialiserede kandidater og samtidig anbefaler et mere overskueligt uddannelsesudbud, mener formanden for Polyteknisk Forening Lars Holm:

»For at være helt ærlig er det en selvmodsigende ambition. Fordi samtidig argumenterer udvalget, erhvervslivet og staten for, at arbejdsmarkedet mangler specialister og ikke generalister. Derfor er det mærkeligt, hvis man vil slå uddannelser sammen og forenkle dem,« argumenterer de DTU-studerendes formand.

DTU-rektor bakker op

DTU's rektor Anders Overgaard Bjarklev, der selv er en del af universitetsudvalget, er heller ikke positiv ved tanken om en eventuel barbering af uddannelsesudbuddet:

»Jeg er klar over, at nogen i udvalget mener, at det her betyder, at antallet af uddannelser skæres ned, men det mener jeg bestemt ikke. Vi er blevet enige om at gøre det enklere, men det betyder ikke færre uddannelser, det kan lige så godt betyde flere. Jeg hører ikke til dem, der mener, at 400 bacheloruddannelser og tilsvarende kandidatuddannelser er for mange, hvorfor skulle der være et magisk tal, der siger, hvad for meget er?«

Anders Overgaard Bjarklev har en analogi, som han bruger til at forklare, hvordan han mener, universiteterne bør opfatte anbefalingen fra universitetsudvalget.

Der er ingen af os, der har en krystalkugle, hvor vi kan se, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug forAnders Overgaard Bjarklev

»Hvis du går hen til en buffet, så er det enklere at vælge, hvis der kun er hønsekødssuppe på bordet, men det er også kedeligere, og du kommer nok ikke tilbage igen. Men hvis der står 100 retter og vi står tidligt op kan vi vælge de rigtige retter, så ved jeg godt, at de fleste af os har en tendens til at spise lidt for meget, men ikke desto mindre så har vi en rigtig god oplevelse. Jeg mener ikke, at få ting nødvendigvis er bedre. Husk på, hvad kokken gør – han sætter nogle små skilte, hvor der står, hvad der er i, det er måske det samme, vi skal gøre.«

Fremtidens arbejdsmarked

Selvom DTU er inspireret af ønsker fra erhvervslivet, mener rektoren, at det er vigtigt med autonome universiteter:

»Der er ingen af os, der har en krystalkugle, hvor vi kan se, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for. Vi er selvfølgelig inspireret af erhvervslivet. Ligesom vi tilrettelægger vores arbejde efter den information, vi får ude fra den virkelige verden. Men der er meget stor forskel på at lytte og så lade sig diktere, og det gør vi ikke. Efter min mening skal uddannelsesinstitutionerne selv stå for den her proces, og det skal ske på baggrund af den bedst mulige viden udefra,« siger Anders Overgaard Bjarklev.

Dansk Industri: Svært at gennemskue de mange uddannelser

I erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) mener man derimod, at det giver god mening at se på, om visse uddannelser kan fusioneres:

»Selvfølgelig skal uddannelserne kigges på, vi skal tjekke, om er der nogle uddannelser, der kan lægges sammen. Man kan rejse det spørgsmål, om det er nødvendigt at have så mange specialiserede uddannelser. Der er nogle fagområder, hvor der findes utallige typer af uddannelser inden for det samme felt,« siger chefkonsulent Rasmus Dahl.

DI peger samtidig på, at det kan være svært for arbejdstageren at navigere i det store uddannelsesudbud:

»For arbejdstageren er det svært at gennemskue, hvad er forskellen mellem den ene og den anden uddannelse. Hvis forskellen ikke er særlig stor, synes jeg, at man skal lægge de uddannelser sammen. Man kan jo sagtens specialisere sig senere på uddannelsen gennem fagvalg eller speciale. Man skal passe på at specialisere sig for tidligt i uddannelsesforløbet.«

Uddannelser vil muligvis lukke

Uddannelses og forskningsminister Søren Pind (V) er ikke en del af udvalget, men er enig i, at det er tid til oprydning i de danske universitetsuddannelser. Ligesom han peger på, at hvis man forenkler det nuværende uddannelsesudvalg, vil det resultere i lukning af uddannelser.

»Nej, det er klart, at hvis vi er enige om, at der er for mange uddannelsestilbud, og at der er brug for færre, jamen, så skal nogle uddannelser ikke være der mere. Og helt ærligt har der også været lidt for meget knopskydning igennem årene. En mulighed kan også være at slå uddannelser sammen, så der kommer mere robuste faglige miljøer,« siger han til Berlingske.

De mange uddannelser er dels et modespørgsmål, dels et profileringsspørgsmål på universiteterne.

Hvad ved en 18/19-årig i almindelighed om de mange specialiserede studievalg ?

Det er muligvis sådan, at fortidens 4 retninger på DTU: elektro, bygning, maskin og kemi idag er for få.
Men mon ikke der er en vis styrke i højst 4--8 batchlor-valg med tilhørende valgfag det sidste år ?

De nævnte 4 retninger blev så på 2. del (kandidat) blev foldet ud til måske 4-5 gange så mange hvortil kom valgfag.
Men en brøkdel af 400 blev det aldrig; specialiseringen - efter det grove indgangsvalg - kom på 2. del når vi var meget mere bevidste om fagenes nuancer.

  • 5
  • 1

Og hvis man går hen til en buffet med 100 retter er der større sandsynlighed for at en del retter ikke er særlig gode, at nogle er genopvarmede fra i går og i forgårs, at der er et par stykker hvor nogen er kommet til at slikke på skeen og at nogen retter simpelthen har stået for længe ved forkert temperatur og er blevet uspiselige eller fordærvede.

Der er mange muligheder mellem 1 og 100 og det forekommer fornuftigt at lytte til om der er noget der kan forbedres. Det er ikke første gang at vi læser om DTU rektor der ikke vil lytte, men hellere vil fremstå macho-ubøjelig.

10 gode retter er bedre end 100 varianter af sursødsovs.

  • 3
  • 2

Findes der ikke selvkritik og noget som hedder inhabilitet i Danmark?

Er en rektor ikke inhabil i en sag om flere/færre ressourcer til sit område? Han har jo klart en personlig interesse i at se sit universitet vokse. Ligesom skolelærerne vil have flere skolelærere og sygeplejerskerne flere sygeplejerske. Ja og så højere løn også!

Hvad skal vi bruge disse selvfølgeligheder til?

  • 4
  • 7

Hvad ved en 18/19-årig i almindelighed om de mange specialiserede studievalg ?

Ikke meget, heldigvis skal han heller ikke tage stilling til specialisering. Det helt store udbud af specialiseringer kommer først på kandidaten, så der har man allerede brugt 3 år på sit fag.

Jeg kommer selv fra svagstrøm og specialiserede mig i 'control and automation' (kontrolingeniør). Andre retninger jeg kunne have valgt var signalbehandling (har intet med at gøre med det jeg laver nu) eller chip-design (heller ikke relevant) og flere andre. Det er muligt man kan fusionere kandidat-retninger på andre institutter eller universiteter, men på institut 8 på AAU er der kæmpe forskel på speciale-retningerne.

  • 2
  • 0

Er en rektor ikke inhabil i en sag om flere/færre ressourcer til sit område? Han har jo klart en personlig interesse i at se sit universitet vokse.

Antallet af uddannelser er som sådan uafhængigt af antal studerende, og det er vel det sidste der medfører en bestemt mængde resurser, ikke antallet af uddannelsesretninger.

Men måske er det bare mig. Jeg mener DI og uddannelsesministeren begge er komplet uegnede til at afgøre om der er for mange eller få uddannelsesretninger på universiteterne. Det handler om arbejdsmarkedet og samfundet generelt kan kapere uddannelserne, ikke om en eller anden tilfældig centraladministrator kan.

  • 6
  • 0

Udvalget som belyste behovet for bedre universitetsuddannelser var nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som efter deres analyse anbefalede at universiteterne løbende tilpasser antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Det betyder i praksis at uddannelser der ikke efterspørges nedlægges eller indskrænkes fordi arbejdsløsheden er stor. Analysen anbefaler ikke indskrænkninger eller nedlæggelse af uddannelser hvor efterspørgslen er høj og behovet er stort.

Det betyder også i praksis at det hovedsageligt er humaniora der rammes, men selvfølgelig skal rektorer på de forskellige universiteter høres for at bibeholde stor faglighed blandt humaniorastuderende.

Det er faktisk essensen af regeringens udspil om fremtidens uddannelser tilpasset behovene.

  • 0
  • 0

Det store problem er at det er umuligt selv for folk der er inde i sagerne at gennemskue hvilke uddannelser der er gode og hvilke der ikke er (selvom adgangskravet er en god indikator).

På mit eget universitet ved jeg lige præcis hvilken uddannelse der er top-notch og hvilken en jeg ikke ville ønske mine børn tog. Men jeg kan ikke gennemskue hvilken ingeniør der er skarpest.

Enig med at det er for forvirrende og kropumuligt at finde ud af for erhverslivet.

Måske skulle man lave nogen eliteuddannelser hvor kravene blev øget

  • 1
  • 0
  1. Jeg tror, vi overser en vigtig pointe her. Der peges på for mange BSc uddannelsesretninger. Enig. Men det gælder ikke inden for alle fagområder. Ingeniør-, læge-, og naturvidenskaben gavner tværtimod stærkt af et højt antal af specialiseringer allerede fra start (som der også påpeges i artiklen). Jeg tror dog fuldt og fast på, at antallet af informations-, kommunikations- og antropologiuddannelser kan skæres ind. Grunden? Der er ikke brug for det.

  2. Man skal ikke undervurdere betydningen af fokus/specialisering i uddannelsen. Jeg selv på mit sidste år af min MSc i Materiale- og Procesteknologi, der i sin kerne er tværfaglig mellem maskiningeniør, kemiingeniør og rendyrket fysiker. Men det konstante fokus på materialedelen adskiller os og giver et sundt fokus. På samme måde kan man sagtens have flere BSc-uddannelser med samme grundkompetencer men forskelligt fokus. Det giver en profil og identitet og driver interessen for et specialiseringsområde!

  • 2
  • 0

Uddannelser og bredde.
Umiddelbart kan det være fornuftigt at koncentrere sig lidt og give basisuddannelsen tyngde.
Det var det man gjorde i gamle dage. Der blev der dog ofte spildt kræfter på ligegyldige og ufornuftige bifag.
Jeg husker det tydeligt regsnkabslære – det skulle have været virksomehdsøkonomi – en ingeniør skal ikke være bogholder.
Matematisk statistik – det rene sludder. Ingeniører får tingene til at fungere. Det sker ikke med teori og filosofi
Jeg fik gennem en arbejdsgruppe undervisnings minsiteriet til at give tilskud til en fornyelse.
Da pengene var brugt fortsatte underviserne i den gamle skure med teoretisk statistik. Så i min optik kommer fornyelsen af ildsjælene ikke af styring.
Der for kan det være svært at lave overordnede rammer

  • 1
  • 0

Rapporten tager udgangspunkt i hele universitets området.
Her domineres de mange uddannelser af de utroligt mange variationer inden for humaniora og samfundsfag. [Totalt: over 400 i alt på bachelor niveau og 550 på kandidat niveau].
Så det er måske ikke så meget på teknik der skal skæres ned.
Der forventes 127.000 flere kandidater, der alle skal ansættes i det private frem til 2030. Med i dag 150.000 ansatte er det næsten en fordobling. For at få en rigtig positiv effekt ved at gå fra 4.500 kandidater årligt til 8.500 vil det nok være samfunds gavnligt at få flere udviklere, ideer, ingeniører, marketing folk etc.
Umiddelbart kan det være fornuftigt at koncentrere sig lidt og give basisuddannelsen tyngde.
Det var det man gjorde i gamle dage. Der blev der dog ofte spildt kræfter på ligegyldige og ufornuftige bifag.
Jeg husker det tydeligt regsnkabslære – det skulle have været virksomehdsøkonomi – en ingeniør skal ikke være bogholder.
Matematisk statistik – det rene sludder. Ingeniører får tingene til at fungere. Det sker ikke med teori og filosofi
Jeg fik gennem en arbejdsgruppe undervisnings ministeriet til at give tilskud til en fornyelse.
Da pengene var brugt fortsatte underviserne i den gamle skure med teoretisk statistik. Så i min optik kommer fornyelsen af ildsjælene ikke af styring.
Der for kan det være svært at lave overordnede rammer.
Man skal også tænke på at mange af de nye uddannede vil komme til at beskæftige sig med ting vi knap nok erkender lige nu.
Så lad ildsjælene komme frem.
Det anbefales at læse rapporten. Det er et digert værk meget velgennemarbejdet - blot forstår jeg slet ikke økonomernes opfattelse af produktivitet = lønindkomst?

  • 2
  • 1

Så vidt jeg er orienteret så har både AAU og DTU aftagerpaneler, som består af folk fra erhvervslivet, der kan fortælle lidt om, hvad de mener, der er behov for af indhold i uddannelserne. På AAU ved jeg helt konkret at vi fik et nyt fag på 6. semester som direkte konsekvens af et ønske fra aftagerpanelet.

Jeg troede egentlig at aftagerpaneler var en fast bestanddel på alle universiteter i Danmark?

  • 1
  • 0