DTU-rektor: Vi lader os ikke diktere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-rektor: Vi lader os ikke diktere

Illustration: Joachim Rode

Udbuddet af uddannelser skal kigges efter i sømmene for at gøre det mere overskueligt for både studerende og erhvervslivet.

Sådan lyder anbefalingen fra regeringens særlige universitetsudvalg, som i dag har fremlagt sine anbefalinger. Udvalget er sat i verden for at styrke universitetsuddannelserne i Danmark og består af repræsentanter fra blandt andet universiteter, ministerier og erhvervslivet.

Men erhvervslivet vil både blæse og have mel i munden, når de efterlyser dybt specialiserede kandidater og samtidig anbefaler et mere overskueligt uddannelsesudbud, mener formanden for Polyteknisk Forening Lars Holm:

»For at være helt ærlig er det en selvmodsigende ambition. Fordi samtidig argumenterer udvalget, erhvervslivet og staten for, at arbejdsmarkedet mangler specialister og ikke generalister. Derfor er det mærkeligt, hvis man vil slå uddannelser sammen og forenkle dem,« argumenterer de DTU-studerendes formand.

DTU-rektor bakker op

DTU's rektor Anders Overgaard Bjarklev, der selv er en del af universitetsudvalget, er heller ikke positiv ved tanken om en eventuel barbering af uddannelsesudbuddet:

»Jeg er klar over, at nogen i udvalget mener, at det her betyder, at antallet af uddannelser skæres ned, men det mener jeg bestemt ikke. Vi er blevet enige om at gøre det enklere, men det betyder ikke færre uddannelser, det kan lige så godt betyde flere. Jeg hører ikke til dem, der mener, at 400 bacheloruddannelser og tilsvarende kandidatuddannelser er for mange, hvorfor skulle der være et magisk tal, der siger, hvad for meget er?«

Anders Overgaard Bjarklev har en analogi, som han bruger til at forklare, hvordan han mener, universiteterne bør opfatte anbefalingen fra universitetsudvalget.

Der er ingen af os, der har en krystalkugle, hvor vi kan se, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug forAnders Overgaard Bjarklev

»Hvis du går hen til en buffet, så er det enklere at vælge, hvis der kun er hønsekødssuppe på bordet, men det er også kedeligere, og du kommer nok ikke tilbage igen. Men hvis der står 100 retter og vi står tidligt op kan vi vælge de rigtige retter, så ved jeg godt, at de fleste af os har en tendens til at spise lidt for meget, men ikke desto mindre så har vi en rigtig god oplevelse. Jeg mener ikke, at få ting nødvendigvis er bedre. Husk på, hvad kokken gør – han sætter nogle små skilte, hvor der står, hvad der er i, det er måske det samme, vi skal gøre.«

Fremtidens arbejdsmarked

Selvom DTU er inspireret af ønsker fra erhvervslivet, mener rektoren, at det er vigtigt med autonome universiteter:

»Der er ingen af os, der har en krystalkugle, hvor vi kan se, hvad fremtidens arbejdsmarked har brug for. Vi er selvfølgelig inspireret af erhvervslivet. Ligesom vi tilrettelægger vores arbejde efter den information, vi får ude fra den virkelige verden. Men der er meget stor forskel på at lytte og så lade sig diktere, og det gør vi ikke. Efter min mening skal uddannelsesinstitutionerne selv stå for den her proces, og det skal ske på baggrund af den bedst mulige viden udefra,« siger Anders Overgaard Bjarklev.

Dansk Industri: Svært at gennemskue de mange uddannelser

I erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) mener man derimod, at det giver god mening at se på, om visse uddannelser kan fusioneres:

»Selvfølgelig skal uddannelserne kigges på, vi skal tjekke, om er der nogle uddannelser, der kan lægges sammen. Man kan rejse det spørgsmål, om det er nødvendigt at have så mange specialiserede uddannelser. Der er nogle fagområder, hvor der findes utallige typer af uddannelser inden for det samme felt,« siger chefkonsulent Rasmus Dahl.

DI peger samtidig på, at det kan være svært for arbejdstageren at navigere i det store uddannelsesudbud:

»For arbejdstageren er det svært at gennemskue, hvad er forskellen mellem den ene og den anden uddannelse. Hvis forskellen ikke er særlig stor, synes jeg, at man skal lægge de uddannelser sammen. Man kan jo sagtens specialisere sig senere på uddannelsen gennem fagvalg eller speciale. Man skal passe på at specialisere sig for tidligt i uddannelsesforløbet.«

Uddannelser vil muligvis lukke

Uddannelses og forskningsminister Søren Pind (V) er ikke en del af udvalget, men er enig i, at det er tid til oprydning i de danske universitetsuddannelser. Ligesom han peger på, at hvis man forenkler det nuværende uddannelsesudvalg, vil det resultere i lukning af uddannelser.

»Nej, det er klart, at hvis vi er enige om, at der er for mange uddannelsestilbud, og at der er brug for færre, jamen, så skal nogle uddannelser ikke være der mere. Og helt ærligt har der også været lidt for meget knopskydning igennem årene. En mulighed kan også være at slå uddannelser sammen, så der kommer mere robuste faglige miljøer,« siger han til Berlingske.

De mange uddannelser er dels et modespørgsmål, dels et profileringsspørgsmål på universiteterne.

Hvad ved en 18/19-årig i almindelighed om de mange specialiserede studievalg ?

Det er muligvis sådan, at fortidens 4 retninger på DTU: elektro, bygning, maskin og kemi idag er for få.
Men mon ikke der er en vis styrke i højst 4--8 batchlor-valg med tilhørende valgfag det sidste år ?

De nævnte 4 retninger blev så på 2. del (kandidat) blev foldet ud til måske 4-5 gange så mange hvortil kom valgfag.
Men en brøkdel af 400 blev det aldrig; specialiseringen - efter det grove indgangsvalg - kom på 2. del når vi var meget mere bevidste om fagenes nuancer.

  • 5
  • 1

Og hvis man går hen til en buffet med 100 retter er der større sandsynlighed for at en del retter ikke er særlig gode, at nogle er genopvarmede fra i går og i forgårs, at der er et par stykker hvor nogen er kommet til at slikke på skeen og at nogen retter simpelthen har stået for længe ved forkert temperatur og er blevet uspiselige eller fordærvede.

Der er mange muligheder mellem 1 og 100 og det forekommer fornuftigt at lytte til om der er noget der kan forbedres. Det er ikke første gang at vi læser om DTU rektor der ikke vil lytte, men hellere vil fremstå macho-ubøjelig.

10 gode retter er bedre end 100 varianter af sursødsovs.

  • 3
  • 2

Findes der ikke selvkritik og noget som hedder inhabilitet i Danmark?

Er en rektor ikke inhabil i en sag om flere/færre ressourcer til sit område? Han har jo klart en personlig interesse i at se sit universitet vokse. Ligesom skolelærerne vil have flere skolelærere og sygeplejerskerne flere sygeplejerske. Ja og så højere løn også!

Hvad skal vi bruge disse selvfølgeligheder til?

  • 4
  • 7