DTU-rektor klager til Mette F. over forsker-sag: »Jeg skammer mig som dansker«

DTU-rektor Anders Bjarklev mener, at måden familien Almassalkhi er blevet behandlet på af det danske system er skamfuldt. Illustration: DTU

Sagen om den dansk-amerikanske energiforsker Mads Rønne Almassalkhi og hans mareridtskamp med Udlændingestyrelsen er også landet på statsminister Mette Frederiksens(S) bord.

Som Ingeniøren skrev tidligere i dag, så har Mads Rønne Almassalkhi hustru fået afslag på familiesammenføring og skal derfor forlade landet 2. marts. Det skyldes, at den 38-årig energiforsker for over 20 år siden ikke fik færdiggjort 1. g i gymnasiet og derfor ikke opfylder betingelserne i udlændingeloven.

Mads Rønne Almassalkhi er lige nu gæsteprofessor på DTU ELEKTRO, hvor han forsker i bæredygtige teknologier til gavn både for den grønne omstilling herhjemme - og for et fremtidigt grønt forsknings- og innovationssamarbejde mellem USA og Danmark. Opholdet er betalt af løn fra USA og Otto Mønsteds Fond.

Og Mads' sag har tidligere fået DTU-rektor Anders Bjarklev til at skrive et brev til statsminister Mette Frederiksen(S) sammen med Per Michael Johansen, rektor på AAU, hvor de beder landets statsminister om at skride ind.

»Det er langt fra noget, vi plejer at gøre, men sagen er meget principiel. Og selv om statsministeren selvfølgelig har haft travlt, så ærgrer det mig, vi ikke har fået svar fra hende. Mit håb er jo, at hun kan være med til at skrue et system sammen, hvor at danske statsborgere, der kan bidrage konstruktivt til vores land ve og vel, hvad enten de er ingeniører eller topsportsfolk, vil få behandlet deres sager lidt nemmere.«

»Mads kompetencer er lige præcis det, Danmark har brug for, så det er meget trist, vi står i den her situation. Vi har brug for viden til håndtering af energi på en så optimal måde som muligt. Det kan Mads give os, og det er helt afgørende for, at vi kan klare den grønne omstilling. Danmark kan ikke gøre det alene. Vi er helt afhængige af at kunne tiltrække kloge hoveder,« siger han.

Se brevet til Mette Frederiksen:

Illustration: DTU

I brevet til Mette Frederiksen hæfter de to rektorer sig blandt andet ved, at Mads Rønne Almassalkhi havde været bedre stillet, hvis han kun havde haft et amerikansk statsborgerskab, så kunne familien uden problemer have fået visum til at opholde sig i Danmark et år.

»Vi har fået skruet nogle regler og forordninger sammen herhjemme, der gør, at fordi man har dansk statsborgerskab, så skal man i gennem et meget mindre nåleøje. Det er meget svært at forstå meningen af. Vi har at gøre med en højtkvalificeret forsker med dansk statsborgerskab, der ønsker at komme hertil og hjælpe Danmark med den grønne omstilling i et år - tilmed helt gratis. Vi burde jo have taget i mod ham med kyshånd. I stedet har vi sat ham i en situation, hvor han har skullet bruge meget af den energi, som kunne have hjulpet Danmark, til at kæmpe mod et bureaukratisk system, de færreste af os forstår,« siger han.

Sagen har gjort stort indtryk på Anders Bjarklev og sat tankerne i gang om, hvad det er for et land, forskere som Mads Rønne Almassalkhi møder:

»Vi lever i et land, hvor vi generelt behandler alle ens, og vi har en række love og regler, som selvfølgelig skal overholdes til punkt og prikke, men sagen er her, at man er gået så vidt, at vi behandler danskere dårligere. Det finder jeg fuldstændig urimeligt og pinligt.«

»Og jeg må sige, at jeg faktisk også skammer mig som dansker over den måde familien er blevet behandlet på. De kommer her med deres bedste intentioner for at hjælpe Danmark, og så finder de ud af, at vi går i alt for små sko herhjemme,« siger han.

Anders Bjarklev håber nu, at sagen med Mads Rønne Almassalkhi kan få øjnene op hos Mette Frederiksen og resten af de folkevalgte, så reglerne kan blive revideret:

»Jeg håber, at det her kan råbe noget op i systemet. Det her rammer jo ikke kun universiteterne, men også virksomheder, som ønsker at tiltrække eksperter af forskelig art til landet. Og hvis de løber ind i den her slags problemer på deres familiers vegne, så bliver de altså væk,« siger han.

Mette Frederiksen sender aben videre

Illustration: Socialdemokratiet

Ingeniøren har stillet en række spørgsmål til Mette Frederiksen(S) , herunder:

- Hvad tænker statsministeren om, at en international klimaforsker med dansk statsborgerskab, der skal hjælpe Danmark med den grønne omstilling, ikke kan få familiesammenføring, fordi han ikke fik færdiggjort 1. g?

- Er statsministeren bekymret for, at de danske regler om familiesammenføring kan afskære kloge hoveder/forskere med dansk statsborgerskab i at tage ophold i Danmark?

I et kort mail-svar lyder det fra statsministerens presserådgiver:

»Jeg skal henvise dig til Udlændinge- og Integrationsministeriet.«

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye(S) har tidligere i et skriftligt svar til Ingeniøren om familien Almassalkhis sag, der også bliver beskrevet i Politiken, skrevet:

»Da ægtefællesammenføringsreformen blev forhandlet i 2018, var det netop vigtigt for Socialdemokratiet, at danskere der ønskede at vende hjem fra fx USA med en ægtefælle, skulle opleve mere fornuftige og gennemskuelige regler. Jeg kan naturligvis ikke kommentere på den konkrete sag, som jeg i øvrigt kan forstå på Politiken er påklaget til Udlændingenævnet. Men vi har set flere eksempler på afslag på familiesammenføring, der har skabt debat. Jeg har selv udtalt, at reglerne skal være stramme, men ikke skøre.«

»Da det nu snart er fire år siden, at de nuværende regler blev indført, mener jeg, at der er behov for at evaluere, hvordan de fungerer i praksis. Jeg har derfor inviteret både advokater, organisationer og myndigheder til at foretage et serviceeftersyn af de paragraffer, der blev indført med ægtefællesammenføringsreformen i 2018. Arbejdet er gået i gang, og det skal være afsluttet om et par måneder. Herefter vil jeg invitere Folketingets partier til en drøftelse af, om der kan være behov for at ændre lovgivningen,« skriver ministeren.

Emner : Energi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 2013 måtte en amerikansk professor ved DTU/Compute rejse hjem, fordi nogle af vores danske medborgere behandlede hans kone rigtig uforskammet. De bor nu i Oregon US

Det forestår en alvorlig opdragelsesopgave!

  • 40
  • 3

Jantelovens 10 bud lyder som følger:

"Du skal ikke tro, du er noget." "Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os." "Du skal ikke tro, at du er klogere end os." "Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os." "Du skal ikke tro, at du ved mere end os." "Du skal ikke tro, at du er mere end os." "Du skal ikke tro, at du dur til noget." "Du skal ikke le ad os." "Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig." "Du skal ikke tro, at du kan lære os noget."

.. men er du udenlandsk statsborger er du meget velkommen

  • 11
  • 4

Endnu en absurd situation forårsaget af den omsiggribende angst for fremmede alt, der lugter af andet end frikadeller og øllebrød. Historien er desværre fyldt med grusomme eksempler på hvor den slags tvangstanker kan ende. Man skammer sig over intolerancen hos vores politiske ledere og over at være dansk, hver gang man hører den slags historier........

  • 34
  • 11

Jeg syntes ikke, at der skal tages særlige hensyn til udlændinge, fordi de er professorer i Danmark. Alle udlændinge i Danmark, skal behandles af samme lov. Naturligvis er nogle mere end andre, men vores lov bør behandle alle ens.

  • 19
  • 10

Jeg syntes ikke, at der skal tages særlige hensyn til udlændinge

Manden er Dansk statsborger, men har også Amerikansk citizenship.

Jeg vil gerne quote en navnebror - Egon Olsen

"Det er det samme hver gang. Man har en plan, en genial plan! Og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!"

Så går det i vasken, sorte vasken

  • 30
  • 2

Da jeg for 50 år siden befandt mig på Lundtofte-sletten var det politisk helt at Helveg til derude, sådan var det bare, det var det rigtige og ikke noget man satte spørgsmålstegn ved. Og jeg formoder ud fra ordvalget at tiden har stået stille derude siden så det stadig er sådan!

Men udenfor er verden gået videre, det politiske parti man så som idealet blev arkitekten bag den katastrofale udlændingelov fra 1983 som stadig er i kraft og som danskerne må leve med senfølgerne af - destabilisering af samfundet, sikkerhedsricisi og ikke mindst en årlig udgift på anslået op mod 40 milliarder netto på grund af indvandrerproblemer.

På den bagrund er det bemærkelsesværdigt at danskerne faktisk ikke generelt er mere fjendĺligt stemte overfor udlændinge, men vi er et tålmodigt folkefærd der finder os i meget og sjældent går til yderligheder.

Men når stærke kræfter modsætter sig reformer og kæmper for at fastholde status quo og kræver at fattigdomsflygtninge fra lorteland og forskere fra vesten behandles ens og opbygger et kolossalt bureaukrati for at sikre dette så er det klart at at en situation som den beskrevne kan opstå!

Så har DTU-rektor Bjarklev grund til skam? Ja, hvis man derude i årtier bevidstløst har stemt på et parti der har hævet idealerne så højt at man svævede frit over virkeligheden, mens den jævne dansker måtte se på at vort trygge samfund blev forvandlet til noget der måske engang ender som Libanon hvis ikke nogen mobiliserer det politiske mod til at ændre kurs!

  • 9
  • 22

...hvorfor skal professorer ikke køre under de samme love og regler som andre i DK?

Vi kan debatere rimeligheden i lovene og reglerne (som er idiotiske) men vi skal fandme ikke til at lave specielle undtagelser for bestemte grupper.

Man kunne bare have formuleret reglerne som de var i Australien og så var der ingen problem (kort formuleret: du kan være her og arbejde hvis du er til gavn for landet).

Desværre var der mere fokus på HVOR folk kom fra i stedet på hvad de kunne gøre for landet - og så endte man med den lovgivning som man har. Den anden udgave er naturligvis også problematisk da den suger kompetent arbejdskraft fra de lande som har behov for den.

  • 19
  • 4

det er jo blot endnu et eksempel, på hvor langt invandrings popoulismen , i vores land,er nået, det triste er at det åbenbart er måden,at vinde valg på.

vores politiker , der i øvrigt mener vi kan belære andre om hvordan verden skal se ud.

ikke al logivning bygger på sund fornuft. han haruden tvivl et godt cv og de er næppe kriminelle, så hvad betyder det om han har 1g, er det nogen speciel kvalifikation? det normalt det,som kommer efter, der betyder noget.

mig bekendt havede anker jørgsen ikke en 1g. og han var næppe et geni? nu kan, den så ligge og sejle hos en ministre der,har haft flere år til at gøre noget ved problemmet.

selv om jeg helst så fornuften sejre, men det er jo ikke det som kendetegner chr.borg. så,det ender jo nok,med de må rejse til USA,

Med chrborgs logik, loven gælder for alle,forsker eller ej.

det er tab for danmark,næppe for dem.

  • 8
  • 1

Manden er Dansk statsborger, men har også Amerikansk citizenship

sikkert et torskedumt spm.(?):

Kunne han ikke midlertidigt opholde sig (+ familie) her i kraft af "Denmark Green Card Scheme":

In order to bring family members to Denmark you must meet certain financial and employment requirements. This means you:

Must be employed in Denmark

Must have an employment contract stating that you will be employed for at least one year after the date of you application to bring a family member to Denmark

You must have received at least one salary payment from your employment

You must earn the following monthly salary, depending on which family members you wish to bring to Denmark:

DKK 10,849 per month if you plan to bring your partner/spouse to Denmark

DKK 14,416 per month if you plan to bring one or more dependent children (regardless of whether you wish to bring you partner/spouse)

https://workpermit.com/immigration/denmark...

kkr. 14/måned burde aftalen vel kunne kaste af sig???

  • 1
  • 4

Nogen burde have forberedt den inviterede forsker bedre på forholdene her, i stedet for at tro at lovene er som de selv synes rimelige. Det er det rene amatørisme at invitere en udnelandsk forsker til Danmark uden at undersøge hans og familiens mulige opholdsgrundlag.

  • 10
  • 3

Enig - men hvem er ansvarlig i denne sag

Ifølge en tidligere artikel her på ing.dk så er grunden: "Den manglende færdiggørelse af 2. semester i 1. g er derfor årsagen til, at Mads ikke kan få det nødvendigt ekstra point, som skulle til for at tælle som en ‘rigtig’ dansker i Udlændingestyrelsens øjne. Det kræver, at mindst fire ud af seks betingelser/point opfyldes. Mads opnåede kun 1. point, mens hustruen fik 2."

Det er altså Mads's "skyld" at han forlod Danmark inden han færdiggjorde gymnasiet - set fra 'systemets side'.

Havde han ikke haft Dansk statsborgerskab, men udelukkende Amerikansk skulle der efter sigende ikke være problemer.

Det MÅ da siges at være forskelsbehandling der skriger til himlen. Janteloven må da have sejret sig til helvede - eller elendige protektionistiske, inkompetente, uduelige, misOndelige embedsfolk/politikere har fejlet totalt i deres embede. Der har været snak om at ændre systemet..... SNAK

Uanset hvad, så må det nok vurderes at være et tab for Danmark og retfærdigheden generelt. Hvorfor skal Danske statsborgere behandles dårligere, fordi de har boet i udlandet i en længere periode - og vælger at tage "hjem" for en tid/permanent?

  • 23
  • 0

Hvorfor kan vi ikke lave et system hvor vi lukker dem ind, som vi stort set alle kan blive enige om vi gerne vil have ind, og lukker dem ude som vi stort set også alle kan blive enige om at vi ikke vil have ind? Måske skulle vi have politikkerne til at bestemme, og ikke embedsmænd. Som hele tiden synes at administrere i strid med det der var hensigten med reglerne, og hænger sig stift i lovens bogstav i stedet for lovens ånd.

  • 2
  • 6

Hvorfor kan vi ikke lave et system hvor vi lukker dem ind, som vi stort set alle kan blive enige om vi gerne vil have ind, og lukker dem ude som vi stort set også alle kan blive enige om at vi ikke vil have ind?

Link: Det hedder ikke Udlændingestyrelsen for ingenting.

Det er da fuldstændigt usandsynligt at de skulle arbejde for flere af deres egne kommer til landet, ved at fortolke de pressevenlige sager på en måde, der får the usual suspects og folk der tænker med hjertet til at kræve lempelser.

  • 1
  • 7

Hvorfor kan vi ikke lave et system hvor vi lukker dem ind, som vi stort set alle kan blive enige om vi gerne vil have ind, og lukker dem ude som vi stort set også alle kan blive enige om at vi ikke vil have ind? Måske skulle vi have politikkerne til at bestemme, og ikke embedsmænd. Som hele tiden synes at administrere i strid med det der var hensigten med reglerne, og hænger sig stift i lovens bogstav i stedet for lovens ånd.

Det skal være formuleret så det er gennemskueligt hvem er velkommen til at blive og hvem kun kan komme som turist...

...og det må ikke være i strid med menneskerettighederne (dvs. man kan ikke skrive at man ikke vil have bestemte religioner, sexuelle orienteringer, etniske grupper eller køn).

Man kan til gengæld godt skrive at der er behov for bestemte faggrupper i landet og derfor kommer de igennem "på fribillet" forudsat de kan dokumentere det, det er hvad Australien gjorde.

  • 4
  • 2

Jeg kan ikke forstå at staten har nogen mulighed for at afvise en Dansk statsborgers ret til at bo i Danmark med sin familie, under nogen omstændigheder. Det er et overgreb på personlig trivsel og frihed. Jeg er ellers ikke specielt libertær, men at kunne bo i sit hjemland med sine nærmeste burde være en helt og aldeles uanfægtelig ret, uanset øvrige forhold.

  • 8
  • 2

Det er fordi man ikke vil gøre forskel på danske stasborgere og danskere.

En meget let administrerbar definition på at være dansker kunne være at man enten selv stod registreret som dansk statsborger i CPR registret ved dets oprettelse, eller er efterkommer af en person der gjorde det.

  • 3
  • 5

Jeg kan ikke forstå at staten har nogen mulighed for at afvise en Dansk statsborgers ret til at bo i Danmark med sin familie, under nogen omstændigheder. Det er et overgreb på personlig trivsel og frihed

det kan man mene, men sådan har folketinget altså ikke 'ment': Det tidligere praktiserede tilknytningskrav er bortfaldet (som følge af en kendelse fra EU-domstolen), og i stedet er indført "(Nye) regler for ægtefællesammenføring":

https://www.nyidanmark.dk/da/News%20Front%...

  • 1
  • 7

Hvem er sine nærmeste? Ægtefælle, børn, forældre, og i særlige tilfælde fætre, kusiner, onkler, tanter, fraskilte, ??

Som dansk statsorger har du sandsynligvis en lang række rettigheder som andre fra udlandet ikke kan opnå umiddelbart, men kun efter mange år i landet? danskprøver?

  • 0
  • 0

Som dansk statsorger har du sandsynligvis en lang række rettigheder som andre fra udlandet ikke kan opnå umiddelbart, men kun efter mange år i landet? danskprøver?

Du skal vistnok ikke regne med rettigheder som dansk statsborger hvis du har været for længe i udlandet.

Du skal i hvert fald regne med at skulle igennem integrationsvurdering.

Det er tankevækkende at som kun US borger havde han kunnet få GreenCard til sig selv og familien, men den mulighed kan han på grund af det danske statsborgerskab ikke bruge.

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten