DTU-rektor: Jeg har ingen intentioner om at kommentere på DTU-forskeres udsagn i pressen. Men det er jo et frit land

DTU-rektor: Jeg har ingen intentioner om at kommentere på DTU-forskeres udsagn i pressen. Men det er jo et frit land

Foto: DTU

DTU-rektor Anders Bjarklev fastholder, at regeringens besparelser på forskningen har hovedansvaret for lukningen af DTU Transport, om end de ikke er hele årsagen. Han afviser at kommentere på en kritisk forskningsevaluering af instituttet, der ifølge flere kilder har bidraget til beslutningen.

Nedbarberingen af transportforskningsmidler på finansloven har været den udløsende årsag til at lukke transportforskningsinstituttet DTU Transport, om end det ikke er hele årsagen.

Det fortæller DTU's rektor Anders Bjarklev, efter at Ingeniøren i dag bringer en artikel, der sætter spørgsmålstegn ved DTU-ledelsens begrundelse for at lukke instituttet. Ledelsen har nemlig peget direkte på, at nedskæringerne på transportforskning fra 40 til 20 millioner kroner på finansloven for 2016 har tvunget ledelsen til at lukke instituttet.

Læs også: Begrundelsen for at lukke DTU Transport holder ikke

Udviklingen i forskningsmidlerne for de senere år understøtter imidlertid ikke den begrundelse. Det er der flere grunde til.

Dels har de samme midler til transportforskningsmidler ikke før været oppe på 40 millioner kroner, men har varieret fra 15 millioner til 30 millioner kroner. Dels har DTU Transport modtaget bevillinger på meget forskellige størrelser fra den pulje, og nogle år slet ingen bevillinger. Samtidig får DTU Transport stadig en fast rammebevilling fra Transportministeriet.

Er der en direkte sammenhæng mellem midlerne i Innovationsfonden og midlerne til DTU Transport?

»Nej, det er der selvfølgelig ikke. Du har ret i, at vi ikke kan forvente en fast andel af et øremærket beløb til transportforskning. Men hvis beløbet reduceres betydeligt fra 40 til 20 millioner kroner i en situation, hvor der selvfølgelig også er andre økonomiske elementer i spil, så er vores potentielle mulighed for at få midler ad den vej naturligvis mindre,« siger Anders Bjarklev.

Men du peger som begrundelse for lukningen på fondsmidler, som bliver skåret ned til 20 millioner, selv om den samme fond nogle år har givet DTU Transport nul kroner og andre år 2,5 millioner kroner.

»Det er korrekt, men de år har heller ikke været nogen spøg, og i de år har overvejelserne om lukning også været der. Nu må vi bare se i øjnene, at vi ikke længere tror på, at det holder,« siger Anders Bjarklev.

Læs også: DTU kan ikke udelukke flere nedskæringer

»Vi har en vis størrelse i det danske transportforskningsmiljø, og derfor må vi hvert år se på, hvor stor en andel af DTU's samlede indtægt, der kommer fra eksterne forskningsmidler. Det ved vi selvfølgelig ikke med sikkerhed, men vi laver et estimat. Og det estimat indebærer efter bedste evne, hvor meget vi forventer at få. Og hvis kilderne pludselig løber tør eller bliver meget mindre, så bliver vores forventninger til estimatet også mindre. Og det fører til, at det samlede regnskab ikke hænger sammen,« siger han.

Transportforskningsmidlerne i Innovationsfonden har ikke før 2015 været oppe på 40 millioner kroner. Hvordan kan det samlede budget for DTU Transport være betinget af, at Innovationsfonden får 40 millioner til transportforskning?

»Det er det på den måde, at det var den udslagsgivende faktor i dette tilfælde, fordi vores forventning til den kilde er mindre end tidligere. Og så er vi nødt til at handle på det,« siger Anders Bjarklev.

Andre årsager

Ledelsens begrundelse er blevet mødt med kritik fra universitetets egne rækker. Seniorforsker Linda Christensen fra DTU Transport betegner over for Ingeniøren finanslovsbegrundelsen som ren politik fra rektors side. Hun bakkes op af andre kilder med indsigt i sagen, som ikke har ønsket at udtale sig til citat.

Seniorforsker Linda Christensen siger, at det under ingen omstændigheder er et spørgsmål om finansloven, og at man ikke kan hævde, at det er en nedskæring af DTU Transports bevillinger. Hun kalder det urimeligt at hænge politikerne ud.

»Det synspunkt må hun have. Jeg har ingen intentioner om at kommentere på DTU-forskeres udsagn i pressen. Men det er jo et frit land,« siger Anders Bjarklev.

DTU Transport er imidlertid økonomisk trængt på andre fronter. Instituttet har blandt andet fået afslag på en række tunge EU-ansøgninger, herunder forskningsprogrammet Horizon 2020 og transportmodellen Transtools 4.

Men du fastholder, at det er finansloven og ikke instituttets øvrige økonomiske forhold, der er årsagen til lukningen?

»Det er den udslagsgivende faktor. Det er klart, at havde vi fået en masse EU-projekter og andre projekter, vi har søgt om, så havde billedet været et andet,« siger Anders Bjarklev.

Kritisk forskningsevaluering

Flere af Ingeniørens kilder peger desuden på en anden grund hos DTU-ledelsen til at nedlægge instituttet, nemlig en mindre tilfredsstillende forskningsevaluering af DTU Transport i efteråret, som har været en torn i øjet på ledelsen. Instituttet fik et såkaldt grade 2, som svarer til et ledende forskningsinstitut i Danmark, men ikke et internationalt ledende institut.

Er det korrekt, at der i november blev lavet en forskningsevaluering, som gav DTU Transport et såkaldt grade 2?

»Det har jeg ingen kommentar til, eftersom vi har lovet vores eksterne evaluatorer, at deres evaluering holdes internt og ikke bruges eksternt. Det skyldes, at vi gerne vil have dem til at sige deres helt uforbeholdne mening,« siger Anders Bjarklev.

Kan du uden at røbe yderligere detaljer bekræfte, at slutresultatet af forskningsevalueringen var grade 2?

»Nej, fordi så bryder jeg mit ord. Men jeg kan bekræfte, at der i efteråret blev lavet en forskningsevaluering af instituttet. Det gør vi på alle institutter med omkring fire års mellemrum. Men vi offentliggør dem ikke; de bruges som internt redskab af ledelsen og medarbejderne til at forbedre instituttets performance,« siger han.

Har den forskningsevaluering været en medvirkende årsag til at lukke DTU Transport?

»Nu begynder vi at rode os ud i noget, der er lidt bøvlet, da jeg ikke vil kommentere på resultaterne overhovedet. Så er spørgsmålet, om det giver mening, at svare på det. Jeg kan sige det på den måde, at når vi træffer beslutningen om dette her, så er der selvfølgelig tale om et samlet billede. Og jeg vil også sige, at forskningsevalueringen naturligvis bruges internt til at se på, hvad mulighederne er. Men det bånd vil jeg ikke begynde at binde nu, for så begynder jeg at indikere, om resultatet har været på den ene eller den anden måde,« siger Anders Bjarklev.

»Selvfølgelig er det et samlet billede, der gør, at vi lukker DTU Transport. Men hvordan forskningsevalueringen indgår, vil jeg ikke kommentere på, for det har jeg lovet at holde internt,« siger han.

Kommentarer (2)

Citat fra artiklen: "»Det har jeg ingen kommentar til, eftersom vi har lovet vores eksterne evaluatorer, at deres evaluering holdes internt og ikke bruges eksternt. Det skyldes, at vi gerne vil have dem til at sige deres helt uforbeholdne mening,« siger Anders Bjarklev."

Jeg kan forstå at instituttet gerne vil holde en dårlig karakter for sig selv.

Men jeg kan ikke forstå at den " eksterne evaluatorer" kun kan sige sin mening hvis den holdes hemmelig, for det er jo ikke evaluators (manglende) evner, der bliver bedømt ---- jeg går naturligvis ud fra at evaluator laver et arbejde der ikke kan kritiseres.

Sagt på en anden måde: Hvis jeg er til eksamen og får en dårlig karakter, vil jeg nok gerne skjule det, men censor kan ret beset være ligeglad med hvilken karakter jeg får, blot han har giver karakteren på saglige og anerkendte parametre.

  • 4
  • 1