DTU-rektor: Ingeniørmangel er klynk

»Hvis ingeniørmanglen er så stor, som nogle erhvervsfolk giver udtryk for, så er det mærkeligt, at det ikke slår hårdere igennem i prissætningen på ingeniører. Normalt vil merefterspørgsel føre til højere pris, og jeg kan ikke se, hvorfor markedsmekanismen skulle være sat ud af kraft lige netop, når det gælder ingeniørlønninger.« Med den melding går rektor på DTU, Lars Pallesen, nu skarpt i rette med industriens vedvarende klager over for få ingeniører:

»Jeg synes, der er behov for en lidt mere nuanceret debat, så det ikke bliver en alt for ensidig jammer om den såkaldte mangel på ingeniører. Der er muligvis en vis ingeniør­mangel, men i øjeblikket er der jo mangel på alle typer af arbejdskraft i Danmark. Og det er ikke mit indtryk, at manglen på ingeniører adskiller sig væsentligt fra andre grupper,« siger han.

"Arrogant udmelding"

Hos Dansk Industri kalder forskningschef Charlotte Rønhof udmeldingen "arrogant":

»Det er da utroligt, at DTU's rektor tror, han kan sidde på sit kontor og være klogere end de virksomheder, som lige nu kæmper for at skaffe ingeniører. Der har muligvis ikke været voldsomme lønstigninger blandt ingeniører, men deraf kan han ikke udlede, at der så ikke er nogen mangel,« siger hun og mener, at globaliseringen har sat en ny dagsorden:

»Mange ingeniører er udmærket klar over, at de er i konkurrence med ingeniører fra resten af verden og holder måske derfor lidt igen med lønkravene.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I den verden jeg befinder mig i, ser virkeligheden - nemlig - helt anderledes ud. Der er allerede nu mangel på ingeniører, og den bliver større dag for dag. Og så har vi slet ikke set toppen af ingeniørmanglen endnu: En undersøgelse foretaget af bl.a. Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet viser, at vi i 2020 vil mangle op mod 14.000 ingeniører. Dertil kommer, at gennemsnitslønnen for privatansatte ingeniører sidste år steg med mere end fem procent, og det er en stigning, der ligger en del højere end den, vi har set de seneste år. Og alt tyder på endnu større lønstigninger i år.Men ikke alene får ingeniører højere løn, de ansættes faktisk stadig oftere allerede inden de er færdige med uddannelsen. I den senere tid har vi fået en hel del ansættelseskontrakter ind fra endnu ikke færdiguddannede ingeniører i et omfang, vi slet ikke så for 5 år siden. Ligesom vi i dag - heldigvis - kun har en ledighed på ca. 2,2 pct.Alt sammen entydige tegn, som bekræfter mig i, at der er noget om snakken: Danske virksomheder mangler ingeniører. I 2006-undersøgelsen i Ingeniøren Året Rundt, placerer de danske ingeniørvirksomheder rekruttering som en absolut topprioritet. Samtidig melder de om konsekvenser som begrænsning af væksten i virksomheden, længere leveringstider og mistede ordrer - i nævnte rækkefølge.Derfor er jeg helt uforstående overfor Lars Pallesens udmelding. Der mangler nemlig ingeniører, og opgaven består i - også for Lars Pallesen/DTU - at få uddannet nogle flere. I Ingeniørforeningen har vi derfor udarbejdet et katalog med 10 konkrete initiativer, som på sigt kan løse opgaven. Så selv om vi ikke kan trylle de nødvendige ingeniører frem her og nu, er der meget som kan gøres, både på kort og lidt længere sigt. Den opgave vælger JEG at give mig i kast med, indtil jeg hører blandt andet erhvervslivet sige: ”Vi har ingeniører nok”. Den melding har jeg ikke hørt endnu – og så burde Lars Pallesen komme ud fra universitetets tykke vægge og opleve, hvordan den virkelige verden er ...

  • 0
  • 0

Lars Bytoft Olsen skrev:I den verden jeg befinder mig i, ser virkeligheden - nemlig - helt anderledes ud. Der er allerede nu mangel på ingeniører, og den bliver større dag for dag. Og så har vi slet ikke set toppen af ingeniørmanglen endnu: En undersøgelse foretaget af bl.a. Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet viser, at vi i 2020 vil mangle op mod 14.000 ingeniører. Dertil kommer, at gennemsnitslønnen for privatansatte ingeniører sidste år steg med mere end fem procent, og det er en stigning, der ligger en del højere end den, vi har set de seneste år. Og alt tyder på endnu større lønstigninger i år.Men ikke alene får ingeniører højere løn, de ansættes faktisk stadig oftere allerede inden de er færdige med uddannelsen. I den senere tid har vi fået en hel del ansættelseskontrakter ind fra endnu ikke færdiguddannede ingeniører i et omfang, vi slet ikke så for 5 år siden. Ligesom vi i dag - heldigvis - kun har en ledighed på ca. 2,2 pct.Alt sammen entydige tegn, som bekræfter mig i, at der er noget om snakken: Danske virksomheder mangler ingeniører. I 2006-undersøgelsen i Ingeniøren Året Rundt, placerer de danske ingeniørvirksomheder rekruttering som en absolut topprioritet. Samtidig melder de om konsekvenser som begrænsning af væksten i virksomheden, længere leveringstider og mistede ordrer - i nævnte rækkefølge.Derfor er jeg helt uforstående overfor Lars Pallesens udmelding. Der mangler nemlig ingeniører, og opgaven består i - også for Lars Pallesen/DTU - at få uddannet nogle flere. I Ingeniørforeningen har vi derfor udarbejdet et katalog med 10 konkrete initiativer, som på sigt kan løse opgaven. Så selv om vi ikke kan trylle de nødvendige ingeniører frem her og nu, er der meget som kan gøres, både på kort og lidt længere sigt. Den opgave vælger JEG at give mig i kast med, indtil jeg hører blandt andet erhvervslivet sige: ”Vi har ingeniører nok”. Den melding har jeg ikke hørt endnu – og så burde Lars Pallesen komme ud fra universitetets tykke vægge og opleve, hvordan den virkelige verden er ...Jeg ved ikke hvilken rolle Lars Bytoft har i Ingeniørforeningen (fremgår ikke af profil), men forhåbentlig ikke nogen rolle med ansvar for faglige forhandlinger. For hans kommentar til Lars Pallesens indlæg er i hvert fald helt forkert. Hvis der virkelig er mangel på ingeniører kan det undre at kandidater fra fag som jura og økonomi (der vel egentlig er akademisk mindre krævende fag) har bedre lønninger; det er i dag ikke usædvanligt for disse fag med en startløn over den offentlige overenskomsts sluttrin og med løfte om ca. fordobling inden for et år. Og rekruttering inden kandidateksamen er heller ikke usædvanligt. Og selv om man ser bort fra den nuværende overophedede situation har det altid undret mig at industrien har klaget over ingeniørmangel, men aldrig gjort noget for at udnytte de ingeniører man havde bedre, fx ved at ansætte sekretærer, telefonpassere, programmører og tekniske assistenter til aflastning. Det er ikke ingeniørforeningens opgave at presse på for at vi skal importere ingeniører, eller uddanne personer der ikke egner sig til faget.  

  • 0
  • 0

Dette har også undret mig, der her sidste år har givet mig i kast med en videreuddannelse pga manglende jobmuligheder - så dette indlæg er ikke kun begrænset til Ingeniørstanden.Hvis det virkeligt står så grelt til, hvis det virkeligt er så slemt som klynkesangen fortæller.Hvordan kan det så være at det eneste sted der har været lønfest, er på direktionsgangen? (Vi andre skal jo vise det rette samfundssind)Hvordan kan det være at virksomhederne stadig, overfor ansøgerne, fører sig frem med deres sædvanlige arrogance - som om at de stadig kan vælge og vrage imellem titusinder af ansøgere til hvert job? Virksomheder ikke sørger for at annoncer for besatte jobs fjernes fra opslagstavlerne. Virksomheder der søsætter jobannoncer, bare for at virke interessante/dynamiske i øjenene for eventuelle kunder, uden at der gemmer sig jobs bagved. Virksomheder er end ikke gider at give respons på at de har modtaget ens ansøgning, eller gider at give nogen som helst respons på en jobsamtale.Jeg vil give rektor Lars Pallesen ret i at for et erhvervsliv der tilsyneladende er ved at gå til grunde pga mangel på arbejdskraft er det en dybt mistænksom adfærd det udviser.

  • 0
  • 0

Det er meget sjældent dimitender der er brug for. Det, som erhvervslivet efterspørger, er Ingeniører som kan klare de problemer, som de ikke selv (endnu) har ingeniører som kan løse. Det er - med andre ord - specialister de søger. I nogle tilfælde, kan de "nøjes" med nogen, som er på niveau, med de andre i virksomheden. Men, de søger også dem, som er bedre.Problemet er ganske enkelt, at det til enhver tid, er problemer som erhverslivet ikke formår at løse. Og dimitender, er ikke for erhvervslivet løsningen. Jeg tror, at DTU kunne hjælpe virksomhederne, og i bedre grad anvende dimitenderne, end virksomheder formår.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten