DTU-Rektor: De studerendes viden er forældet om fem år
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-Rektor: De studerendes viden er forældet om fem år

De kompetencer, man tilegner sig som studerende i dag, vil om fem år være forældede, lyder den samlede melding fra Anders Bjarklev, rektor på DTU, og fremtidskonsulent Anders Hvid, CEO i konsulentvirksomheden DARE DISRUPT.

Den teknologiske udvikling finder sted i en så rasende fart, at universiteternes eksistensmodel er truet til fordel for online platforme, hvor studerende i højere grad selv tilrettelægger deres karrierer. Det er i hvert fald Anders Hvids vurdering. Han mener, vi står midt i et paradigmeskifte, hvor uddannelsessystemet, sammen med resten af verden, udvikler sig med eksponentiel hast, og at vi i en overskuelig fremtid er nødt til at tilpasse systemet til de kompetencer, der i fremtiden bliver nødvendige.

Rektor Anders Bjarklev fra DTU erklærer sig enig i, at fremtiden byder på helt andre muligheder og måder at tilføre de studerende læring på. Men det er ikke meget anderledes end de tidligere bølger af ny teknologi, der er strømmet ind på uddannelsesinstitutionerne de seneste 20-30 år.

Han husker selv, da kassettebåndoptageren blev inddraget i hans tid som studerende. Siden kom internettet til og revolutionerede måden at undervise på. Universiteterne har altid skullet tilpasse sig udviklingen.

»Vi er opmærksomme på, at den nye teknologi kommer. Vi skal bruge og favne den, som vi altid har gjort. Det er helt nødvendigt. Men vi er utroligt hurtige til at tage ny teknologi til os og bruge den aktivt. Det vil vi også være den her gang,« siger rektoren.

Han mener ikke, den historie, vi fortæller i dag, vil være anderledes end den, der fortælles om 100 år - eller som blev fortalt for 100 år siden for den sags skyld. Det er bare nogle andre ting, det drejer sig om, og et andet tempo udviklingen sker i. Derfor vil universitetet også i fremtiden bestå, som det altid har gjort, argumenterer Anders Bjarklev.

Anders Hvid er dog anderledes skeptisk, når snakker falder på, om universiteterne har samme berettigelse i fremtiden.

»I dag er al viden tilgængelig via nettet, og alle kan forbinde sig til eksperter. At vi skal have et fysisk sted at gå hen for at sparre, det tror jeg ikke på i længden,« siger han, men understreger dog, at læringen i høj grad sker i mødet med andre mennesker.

Ingeniørerne skaber udviklingen

Anders Hvid forudser, at professioner som læger, jurister og økonomer i høj grad er truet af den nye teknologi. Det at håndtere en stor mængde viden og bruge det i praksis, som eksempelvis læger gør, kan robotterne både gøre bedre og hurtigere.

Han henviser blandt andet til IBM’s robot Watson, som har lagret informationerne fra Wikipedias enorme database. Derudover kan den kommunikere ironisk, ligesom den kan lave omvendt ordstilling. Det kommer eksempelvis til udtryk, når den banker eksperter i Jeopardy.

»Kunstig intelligens er bedre og hurtigere end mennesket til at håndtere store mængder information og danne konklusioner på det. Det burde vi i højere grad favne. Vil det f.eks. være relevant at lære fremmedsprog i fremtiden, når en robot kan klare det for os?« spørger Anders Hvid retorisk.

Ingeniørerne er til gengæld en faggruppe, som er godt rustet til udviklingen - faktisk er de selv ofte ophavsmændene til den. Derfor vil det også i fremtiden være et yderst relevant uddannelsesvalg.

»Ingeniører er drevet af innovation, og derfor er det også ofte dem, der skaber forandringerne,« som Anders Hvid udtrykker det.

At lære at lære

Fremtiden byder på et marked, hvor man selv i høj grad skal skabe sit job og videreudvikle eksisterende markeder. Derfor skal der fremover i langt højere grad være fokus på tværfaglighed, hvis det står til ham. Fremtidens uddannelsesstruktur skal være endnu mere fleksibel end den er nu, og man skal selv være i stand til at kunne definere hvilken viden, man finder nødvendig og sammensætte sin uddannelse efter behov.

Rektor på DTU Anders Bjarklev mener dog ikke, man kan individualisere uddannelserne på den måde.

»Man kommer ikke til kunne skræddersy dem efter eget behov. Der er nogle basale blokke, som man er nødt til at lære for at kunne bygge ovenpå. Man skal huske på, at det også er et arbejde at studere,« sagde han.

Han mener, de allerede nu er i gang med at uddanne fremtidens ingeniører, for det handler dybest set ikke om at lære de studerende dyb, teknisk viden.

»De studerende skal kunne lære at lære. Den specifikke faglige viden, vi fylder dem med, er forældet inden for relativt kort tid. Men de lærer at tilpasse sig udviklingen og videreudvikle deres viden selv,« siger Anders Bjarklev.

God provokation, men aligevel.

Jeg er for eksempel imponeret over den basisviden, jeg fik for knap 50 år siden. Jeg kan læse og forstå det meste. Jeg har en blind plet mht. biologi og gensplejsning - måske ikke blind, men nedsat forståelse.

Det er selvfølgelig rigtigt, at en studerende anno 1965-70 gik til eksamen uden hjælpemidler (bortset fra logaritmetabel og regnestok). Idag er det lige så rimeligt et medbringe tavle-PC med hurtig internetadgang.
MEN der kræves nu både forståelse og overblik i begge tilfælde.

Gælder det samme for andre uddannelser ? Jura, ..... Ja, sikkert.
Er paratviden om straffelovens paragraf 123 bedre end evnen til at finde, forstå og anvende emnet ? Næppe.

Men artiklen rejser det grundlæggende spørgsmål: hvad er den fundamentale, holdbare viden og metode, som kan holde i 50 år - og som suppleret med endnu utænkte hjælpemidler ? Watson2 og ....
Her er det farligt hvis de lette løsninger, curling-metoder, og lignende vinder indpas i uddannelserne.

  • 11
  • 0

Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det. A. Einstein.

Er det ikke lidt af en falit erklæring af en DTU rektor at gå ud og sige at hans studerende ikke på egen hånd kan sætte sig ind i viden, efter endt uddannelse?

Har aldrig gået på DTU eller højere teknisk uddannelse, men alligevel kan jeg da skrive en AI og nu også bygge en hardwaremæssig meget advanceret eftersom at spintronics nu er blevet kommersielt tilgængelig.

Er DTU sådan en speciel klasse for samfundets tunge drenge? Det er så bare ikke min opfattelse med de ingeniører der er uddannet på DTU og som jeg har arbejdet sammen med.

  • 1
  • 4

Jeg har en blind plet mht. biologi og gensplejsning - måske ikke blind, men nedsat forståelse.

Hvis du har tid, så gå på et universitetsbibliotek og lån nogle undergraduate biologibøger. Ligesom der findes store letlæste fysikbøger til førsteårsstuderende på ingeniørretningerne, findes der (typisk amerikanske) biologibøger hvor man med masser af illustrationer osv. får en bred grundlæggende viden.

Den eneste forudsætning jeg kan komme i tanke om er lidt organisk kemi, men typisk er der også et appendiks med alt det grundlæggende.

Min søster er uddannet biolog. Jeg lånte for et par år siden nogle af hendes bøger, og har absolut ikke fortrudt det - jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har lært så meget om verden på så kort tid. Det er virkelig naturvidenskab, milevidt fra det jeg lærte på gymnasiet/i folkeskolen.

  • 8
  • 0

Måske har DTU ændret sig, siden jeg fik uddannelse. Dengang, blev vi undervist i basisviden, samt øvelse og forståelse. Og det forælder jo ikke. Naturlovene er de samme - Maxwell's ligninger de samme - det eneste som ændrer sig, er erhvervslivets udnyttelse af naturlovene. Og det var ikke det primære i undervisningen. Om erhvervslivet havde opfundet et nyt rundt bord, eller en ny hastighed til processorer, var ikke undervisningens essens. Vi blev ikke undervist i romertal, hvor der skulle købes nye cifre, hver andet år fra seneste nye skrig på virksomhedernes bord.

Der opstår hele tiden nye redskaber, der kan bruges til undervisningen. Og måske, gør redskaberne det muligt, at lære de studerende pensum hurtigere, eller bedre. Men, det de studerende lærer, er basisviden der ikke forælder.

  • 9
  • 0

Da jeg læste på IOT var det en blanding af basisviden og mere specifik viden... Matematik er selvfølgelig universel og Ohm's lov er stadig gældende, men uddannelsen i de forskellige dosbaserede matematikprogrammer er da for længst forældet... Vi lærte også om programmering af HC11-kit og C++ samt principper for projektorienteret programmering... Vedr. relæbeskyttelse fik vi en meget kort introduktion i forskellige beskyttelsesprincipper, men lærte ikke at programmerer et specifikt relæ, undervisningen gik mere på love og regler end på deciderede beskyttelse og sådan kan man sikkert blive ved med at gå i detaljer med hvert enkelt fag...

Alt i alt en blanding af universel basisviden og øvelser i at bruge viden i praksis på noget hardware/software der vil være forældet i løbet af kort tid...

  • 3
  • 0

Alt i alt en blanding af universel basisviden og øvelser i at bruge viden i praksis på noget hardware/software der vil være forældet i løbet af kort tid...


Det er korrekt, at øvelserne foregik med det laboratorieudstyr som dengang var tilgængeligt. Det var dog ikke øvelserne, udstyret, eller programmerne, som var det egentlige formål med undervisningen - hensigten var, at vi altid skulle kunne sætte os ind i de programmer, som måtte komme i fremtiden, og ikke at vi skulle lære et specifikt program udenad, for at blive certificeret fra de producerende virksomheder, som havde noget de gerne vil sælge os. Og formålet med programmeringsundervisningen, var ikke at lære et specifikt sprog - men at lære datalogi, og forståelse for programmering og programmeringssprog. Hvordan at en eller anden havde opdigtet et sprog, var ikke formålet. Oftest, brugte man sprog, som erhvervslivet ikke brugte, og var "opfundet" til lærebogen, for at undgå forældelsen i erhvervslivet.

  • 2
  • 0

det de studerende lærer, er basisviden der ikke forælder.

Men vi kan jo hurtigt komme til at punkt i historien, hvor det ikke længere er nødvendigt at lære denne basisviden... tag f.eks. udgangspunkt i CAD/CAE programmer, de kan jo allerede i dag dimensionere og beregne hvad som helst for dig.
Og hvis man sætter det hele lidt på spidsen, er der faktisk ikke et behov for at den "almindelige" ingeniør har andet end et overfladisk kendskab til emnet.

Nu sidder jeg ikke selv og regner så meget i mit arbejde... men dem af mine kollegaer som gør, sidder i dag bare og putter tal i en computer... it's a brand new world! :)

  • 0
  • 1

En ingeniør er ikke en ingeniør uden den naturfaglige viden, vel ?

Formålet med ingeniørmæssig udvikling er stadig at tage udviklet viden om materialer, fysik, matematik, kemi og datalogi og ud fra den forståelse udvikle nye produkter.

Det bliver jo aldrig forældet, og det gør den logiske problemløsning heller ikke, men det er et problem
at det tager længere tid at lære at bruge værktøjerne og forstå contekst.

At bruge COMSOL til at modellere flow i en cylinder i en motor, er ikke så ligetil som at bruge et indikatordiagram.

På samme måde er der blevet længere fra en Backus Naur formulering til at programmere en IOS app.

Men med mindre vi vil overlade udviklingen til maskinerne er der stadig brug for forskning, overordnet forståelse og kontrolberegninger .

Mon Anders Bjarklev havde fået sin karriere i optoelektronik ved at lade software overtage forskningen _

mvh Jens

  • 4
  • 0

” Men vi kan jo hurtigt komme til at punkt i historien, hvor det ikke længere er nødvendigt at lære denne basisviden... tag f.eks. udgangspunkt i CAD/CAE programmer, de kan jo allerede i dag dimensionere og beregne hvad som helst for dig.
Og hvis man sætter det hele lidt på spidsen, er der faktisk ikke et behov for at den "almindelige" ingeniør har andet end et overfladisk kendskab til emnet.”

Det er desværre efterhånden en almindelig bommert. Jeg citerer her et læserbrev fra et par år siden til American Society of Civil Engineers blad Civil Engineer: ”Pretty soon we will have a bridge fall down and no one will be responsible”

Jeg har personligt to gange i de sidste 20 år fundet fejl i MS EXCEL. Den første var en hvor en specifik multiplikation gav et helt vildt resultat, den anden var i tekstbehandling som de færreste bruger. Når man tænker på hvor mange millioner der daglig bruger det program er det en illustration af den fare man løber ved at stole fuldt og fast på resultatet fra CAD/CAE programmer og andre programmer.

En af mine Amerikanske kollegaer havde den oplevelse at en nybagt bygningsingeniør ikke kunne fortælle ham hvad momentet ville være i en udkraget bjælke der var 2 m lang og udsat for en lodret kraft på 10 kN på enden uden en computer. Jeg har selv været ude for en ung ingeniør præsentere mig for en dimensionsgivende kraft der var 10 i 12 potens for stor og blev fortørnet da jeg øjeblikkeligt sagde at det var forkert.

Der er en enorm fare i alle de programmer der kan beregne alt muligt, hvor det måske end ikke kræves at den der forbereder inputtet forstår hvad det er der beregnes. Det er absolut påkrævet at den eller de ansvarlige for brugen af resultatet har tilstrækkelig indsigt at de kan bedømme om resultatet er rimeligt uafhængigt af det værktøj der er blevet brugt.

Det er her der er behov for basisviden hvor man for eksempel umiddelbart kan se om energiligningen er overholdt, om kraftbalancen er i orden, hvor man kan lave et hurtigt primitivt overslag spændingerne og/eller udbøjningerne, eller hvad det nu er der er vigtigt. Jeg er som regel tilfreds når afvigelserne er mindre and 10%. Det er ikke en garanti der ikke er fejl men broen vil ikke falde ned.

  • 3
  • 0

Min DTU uddannelse - afsluttet 1983 - var allerede outdatet efter 3 år - men jeg fik lært at lære - og har brugt det lige siden. Indenfor mediocoteknologi, fødevarekvalitetskontrol internationalt, DR's TV-studier, kraftværksblokke i Grækenland, samt IT til Region Sjælland's brugere inkl. Universitetssygehus Køges aptering med udstyr.

Så det er ikke nyt at uddannelser forældes hurtigt. Omstillingsevnen er essentiel.

Spændende at DTU's rektor nu indser, at uddannelse skaber omstillingsparathed - og om fysisk deltagelse er nødvendig - det handler i dag om netværk - fysisk som virtuelt.

Jeg ser frem til at DTU's kurser tilbydes kursister i alle aldre - er selv 60.

  • 1
  • 0

Jeg ved ikke hvordan DTU's kurser er skruet sammen på nuværende tidspunkt, men da jeg læste derude omkring 1995 kørte det helt traditionelt med forlæsninger.
Det er selvfølgelig klart at tværfaglighed er vigtigt, men jeg synes også at de har fat i noget rigtigt i Ålborg, med deres projekt arbejde i grupper. Det er nok egentligt den mest effektive måde hvis man skal lære at lære. Det skader heller ikke at blive god til samarbejde. Det er også en vigtig kvalifikation.

  • 1
  • 0

jeg hører Anders Bjarklev antyde, at det stof, de studerende nu om dage modtager, er opdateret. Det er glædeligt at høre - i modsætning til den læring, jeg modtog for næsten 40 år siden. Den måtte nærmere betegnes et grundlag for videre studie.
Derudover lyder betragtningerne så universelle, at de kunne gælde for 8000 år siden. Menneskelig innovation skaber hele tiden nye muligheder og man skaber selv sine muligheder, hvis man har evnerne.
Gik jeg glip af nyheden?

  • 0
  • 0

og tilsyneladende også ingeniørens rolle - i hvert fald hvis man samler sine indtryk af ingeniørens arbejde her på Ing.dk.

Man kunne forledes til at tro, at han er en, der først venter på, hvad ledelsen siger, han skal lave, og som derefter venter på at videnskaben laver det nødvendige arbejde med teorien.

Sådan har det ikke været der, hvor jeg har arbejdet. Der kunne man få lov til at lave det man ville, hvis man kunne argumentere overbevisende for sine idéer. Sådan var det mere eller mindre i alle virksomheder i min ungdom. Hvis ejeren blev gjort opmærksom på en uopdaget guldgrube, ja så greb han da chancen. Sådan har masser af virksomheder skiftet focus hen af vejen.

Da virksomhedens ledelse nu om dage kun ved meget lidt om teknologi, det mulige, markedet, fremtiden og den slags, er det ingeniørens opgave at pege på mulighederne. At have øjnene åbne. Og så skal han, når ledelsen slår til, være i stand til at realisere sine idéer. Han skal være indstillet på, at tage chancer og lide nederlag.

Det er den fremtid DTU skal forberede sine elever på. De skal lære dem de fundamentale principper inden for deres område, og lære dem hvorledes de kan bruges til at lave enestående nye produkter. Ingeniørerne skal, som deres titel siger, være opfindere. Kunstnere.

  • 0
  • 0