DTU-rapport: Send droner til Grønland

DTU-forskerne peger på, at man frem mod 2017 kan begynde at benytte Global Hawks i Arktis. De benyttes i dag af det amerikanske luftvåben og Nasa. Illustration: US Air Force

Droner kan inden for få år spille en afgørende rolle i mange af Forsvarets og civilsamfundets opgaver i Arktis.

Det er en af hovedkonklusionerne i en rapport, som DTU udarbejder for Uddannelses- og Forskningsministeriet om potentialet for anvendelsen af ny teknologi i Arktis. DTU har netop publiceret en midtvejsrapport fra projektet.

»Man kan komme meget langt i Arktis med droner. Mulighederne spænder lige fra de store Global Hawks, hvor man i princippet kan overvåge store dele af Arktis fra en enkelt drone i 60.000 fods højde, til de små droner, som for eksempel kan sendes i forvejen fra et skib for undersøge havisen. Og derimellem har vi de mellemstore droner, som i redningsopgaver kan sendes ud til et nødstedt skib,« siger seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, DTU Space.

Særligt egnede til redningsopgaver

Netop redningsopgaver bliver i midtvejsrapporten fremhævet som et område med oplagte anvendelsesmuligheder for droner. Her vil droner være et værdifuldt supplement til redningshelikoptere, konkludere forskerne. Ikke mindst, fordi nogle droner har større rækkevidde end helikoptere.

Dronerne kan samtidig levere både almindelige og infrarøde billeder, hvilket gør dem anvendelige til at eftersøge objekter på havet, og de kan også aflevere udstyr til nødstedte på havet.

»Redningsopgaver foregår ofte i dårligt vejr. Og i de eftersøgningsopgaver, hvor man ikke kan flyve med helikoptere, kan droner benyttes, uden at man udsætter en helikopterbesætning for risiko. Vi ved fra erfaringer fra Færøerne, at man ofte er forhindret i at sende en helikopter afsted på grund af tåge. Det er ikke noget problem for en drone,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

DTU-forskerne forudser, at man allerede frem mod 2017 kan begynde at benytte eksempelvis Global Hawks i overvågningsopgaver. Global Hawks benyttes i dag af det amerikanske luftvåben og Nasa og hører med en pris på over 200 millioner dollars til sværvægterne på dronemarkedet.

De benyttes blandt andet i militære operationer, men canadiske myndigheder har tidligere overvejet at bruge dem i det arktiske område, mens New Zealands forsvar har overvejet Global Hawks over Antarktis.

Større militær og civil betydning

Formålet med rapporten til Uddannelses- og Forskningsministeriet er at styrke løsningen af Forsvarets såvel som civilsamfundets opgaver i Arktis, som kommer til at tage til i omfang og kompleksitet i de kommende år.

Klimaforandringer i området medfører en øget tilgængelighed og dermed nye muligheder for udvinding af råstoffer og mineraler, nye sejlruter mellem Atlanterhavet og Stillehavet samt mere forskning i området.

Forsvaret vurderer ligeledes, at den geopolitiske betydning af Arktis i de kommende år vil blive mere markant. Det er med forsvarsforliget 2013-2017 blandt andet vedtaget at oprette en såkaldt Arktisk Kommando og en arktisk beredskabsstyrke.

»Her er pludselig et område, hvor forsvarspolitikerne rent faktisk er villige til at bruge flere penge, hvorimod de normalt hele tiden prøver at spare. Vores vinkel er, at det er fint med skibe og slædehunde, men man skal også vide, hvor man skal sende dem hen. Og i den forbindelse kan teknologien spille en afgørende rolle,« siger DTU's Jens Olaf Pepke Pedersen.

Læs også: Ny forskningsstation skal belyse klimaændringer i Arktis

DTU regner stadig på, hvor meget det vil koste at benytte droner i det arktiske område. Men der er tale om en større investering, eftersom droner kan supplere, men ikke erstatte, de eksisterende fartøjer i området.

'Det er også fremhævet, at dronerne ikke kan erstatte helikopterens anvendelsesmuligheder, men være et nyttigt supplement. Der forventes derfor ikke nogen besparelser ved at anvende droner, men den kan udgøre en ekstra kapacitet, hvilket dog også skaber et behov for uddannelse og personale til vedligeholdelse og drift af dronen,' skriver DTU i midtvejsrapporten.

Samtidig er det nødvendigt at foretage omfattende tests med droner for at sikre, at de også kan flyve i dårligt vejr, og at de kan bruges som supplement til redningshelikoptere uden risiko for, at de kolliderer med helikopterne.

'Der er således et behov for et egnet testområde for droner konstrueret til arktiske forhold, og her kan Færøerne være en god mulighed, da man kan drage fordel af de lavere omkostninger, god infrastruktur og mulighed for at afprøve dronerne under vanskelige vindforhold,' skriver DTU videre.

Nye forskningsmuligheder

Også forskningen i det arktiske område kan ifølge DTU-forskerne styrkes betydeligt med droner. De kan ikke mindst bruges til at forbedre vejrmålinger og til udvikling af bedre vejrmodeller, med målinger til havs af temperatur, bølgehøjde, vindhastigheder og havstrømme.

'Droner kan også supplere satellitovervågninger tæt på kysten, hvor satellitmålinger ofte ikke findes, for eksempel for havoverfladetemperatur og klorofyl. Droner kunne også være interessante til vegetationsanalyser, hvor opløsningen fra satellit ikke er god nok eller ofte er generet af skydækket,' skriver DTU i midtvejsrapporten.

Samspillet mellem satellitter og droner spiller i det hele taget en gennemgående rolle i DTU-forskernes anbefalinger. Ingeniøren skrev i januar, at samme DTU-rapport også kommer til at pege på behovet for et dansk satellitprogram for det arktiske område.

Læs også: DTU-rapport: Danmark har brug for egne satellitter i Arktis

Også hvad angår kortlægningen af dyrelivet i det arktiske område kan droner udgøre et supplement til satellitovervågning.

'Både fra forskerside og fra myndighedernes side er der et ønske om at kunne overvåge jagt og dyreliv. For eksempel er der forskerinteresse for systematiske optællinger af fugle- og pattedyr. Her kan satellitter anvendes til habitatkortlægninger, og fremskridt inden for højtopløste satellitbilleder kan muliggøre, at store dyr som hvaler og isbjørne kan overvåges fra satellit, men især anvendelse af droner være relevant i overvågning af dyrelivet i Arktis,' konkluderer DTU-forskerne i midtvejsrapporten.

Forsvaret efterlyser også droner

Anbefalingen fra DTU kommer, samtidig med at en arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet i øjeblikket gennemfører analyser, som skal resultere i anbefalinger til Christiansborg om forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Også fra den side kommer droner til at indgå i anbefalingerne. Det fortalte chefen for Arktisk Projektorganisation i Forsvarsministeriet, Kim Jesper Jørgensen, i januar i Ingeniøren.

Læs også: Forsvaret: Vi skal have droner, kampfly og satellitter over Arktis

Danske forskere benytter i forvejen i begrænset omfang droner i Grønland. Til sommer tager forskere fra Aarhus Universitet en såkaldt quadrocopter-drone med rotorer med op til en ny forskningsstation ved Station Nord i det nordøstligste hjørne af Grønland. Den skal bruges til vegetationsanalyser i området. Derudover vil Aarhus Universitet teste forskellige sensorer til at undersøge luftens sammensætning med droner.

Overvågning ved hjælp af droner er også relevant for politiets arbejde i Grønland, vurderer DTU. Det er en anvendelse af droner, som går igen i politistyrker verden over, herunder i USA, Australien og senest i Norge.

'Landskab og ressourcer gør det svært at skygge kriminelle på normal vis, ligesom droner kan bruges til at få overblik i forbindelse med indsatsopgaver som brande, større forsamlinger samt ved eftersøgninger, hvor tåge og dårligt vejr kan forhindre flyvning med helikopter,' skriver DTU.

Endelig kan droner også være nyttige i kortlægningen af det arktiske område, hvor DTU særligt for Grønland peger på et behov for bedre og hurtigere opmåling og databearbejdning.

Her har erhvervsliv, myndigheder og forskere gennem længere tid efterlyst en opdatering og ensartning af kortgrundlaget. Kortene over Grønland kan afvige med op mod 500 meter fra GPS-positioner, hvilket indebærer en risiko ved sejlads tæt på land eller is, og det giver problemer i mineprojekter, hvor efterforskningsområderne kan være ned til 1 km2.

'Der er behov for bedre og hurtigere opmåling såvel som hurtigere databearbejdning. […] Opmåling på land kan afhjælpes ved brug af satellitter og droner, men især søkortopmålingen er meget utilstrækkelig, og her kan situationen afhjælpes med målinger fra droner samt midlertidige data fra kommercielle skibe og Forsvarets skibe,' skriver DTU i midtvejsrapporten.

Læs midtvejsrapporten på DTU's hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ideen med det danske rigsfællesskab som "droneland" virker umiddelbart meget oplagt, da det må omfatte en af verdens længste kystlinjer, blandt meget andet. Med et lille forbehold overfor rigsfællesskabets fremtid, men det er vel ikke forbudt at samarbejde på sådanne områder, allerede nu med f.eks. Norge og Island, der i den henseende at de er udpræget kystlande ligner Grønland, og for den sags skyld Færøerne og Danmark. Redning, opmåling og ressourceeftersøgning, territoriel hævdelse, og måske endda frosking og opmåling under havoverfladen, samt eventuelt senere kommercielle formål og erhvervelse af kompetencer. Vi burde have nogle gode forudsætninger, både ud fra virksomhedssynspunkt og overordnet samfundsnytte, set ud fra "almindelig sund fornuft".

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten