menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En underviser i materialeteknologi fortalte engang undertegnede, at al teknologisk udvikling grundlæggende tog udgangspunkt i fremkomsten af et nyt materiale. Tænk bare på bronzealderen for 2-3.000 år siden, aluminium i 1800-tallet, eller da de første plastmaterialer dukker op før Anden Verdenskrig.
Nye materialer vender op og ned på alt det, vi ved, og pludselig kan vi gøre noget, som vi aldrig før har været i stand til: smede knive og sværd, bygge store flyvemaskiner og isolere kraftkabler.
Måske er grafen også sådan et materiale. Det kan nemlig virke besnærende at få præsenteret et materiale som er 1.000 gange stærkere end stål, har dobbelt så god varmeledningsevne som kobber, er elektrisk ledende, gennemsigtigt for lys og uigennemtrængeligt for gasmolekyler.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt grafen er noget for din virksomhed, så ring til os på DTU eller til vores kolleger på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.Peter Bøggild, professor, DTU
Når det så oven i alle superlativerne kan graves op af jorden i tonsvis eller dyrkes som krystaller fra metangas, så ligner det en god idé. Derfor er antallet af forskningsprojekter og udtagne patenter, siden materialet i dets nuværende form blev ‘opdaget’ i 2004, også eksploderet. Det er især Kina og Sydkorea, der står for de fleste patenter og forskningsprojekter.
Men hvad kan det så bruges til, og hvordan kommer man i gang? På DTU er professor Peter Bøggild ikke i tvivl om, at grafen har nogle helt unikke egenskaber, som danske virksomheder skal udnytte:
»Hvis du er i tvivl om, hvorvidt grafen er noget for din virksomhed, så ring til os på DTU eller til vores kolleger på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Vi er altid parate til at tage en snak om, hvorvidt grafen kan bruges i dit produkt, og hvordan,« siger han.
For selvom egenskaberne for grafen lyder besnærende, kan det være vanskeligt at komme i gang. Man kan godt købe en pose grafen på internettet og gå i krig, men det er ikke sikkert, at man bliver meget klogere. Grafen er mange ting og findes i mange former og kvaliteter – og det er sværere at navigere i, end man må lige skulle tro. Derfor vil det også være Peter Bøggilds anbefaling, at man starter med et lille projekt sammen med et universitet, for eksempel et masterprojekt eller en erhvervs-ph.d., hvis det skal være noget større.
Der er dog et lille men, for hvis man er uerfaren med at bruge sådanne meget flygtige materialer, skal man være på vagt over for grafen i pulverform. Det kan nemlig være skadeligt at indånde ligesom alle andre nanopartikler.
Der er masser af steder, hvor grafen kan bruges og måske allerede bruges i dag, fastslår Peter Bøggild. For eksempel inden for tyndfilmselektroder til elektronik og solceller, printerblæk med ledende egenskaber, barrierer i batterier og superkapacitorer, sensorer og grafenforstærkede polymercoatninger og korrosionsbeskyttelse. Peter Bøggild tror, at polymerer og kompositter bliver et af de store områder på kort sigt.
»Grafen ændrer fundamentalt polymerers egenskaber, somme tider på overraskende måder. Forskere har opdaget, at hvis edderkopper bliver fodret med grafen, så bliver deres spind tre gange stærkere; det samme gælder for silkeorme. Man kan gøre noget lignende ved at blande grafenpulver eller grafenopløsning i polymerer. Så lige nu ligger der vildt mange muligheder og venter. Jeg glæder mig til at se, hvad der først slår igennem på den helt store skala,« siger professoren.
