DTU-professor: Praktiske løsninger kan halvere antibiotika i svinestalde

Brugen af antibiotika i svinestaldene kan halveres med bedre hygiejne, bedre indretning af staldene samt øget kontrol.

Det mener professor på DTU Food Frank Møller Aarestrup er et ambitiøst, men realistisk mål for de danske landbrug, som bruger mere og mere antibiotika i svineproduktionerne.

»Jeg mener, at både politikere og landmændenes interesseorganisation i langt højere grad må støtte og presse på for at skabe forbedringer frem for at forsøge at minimere problemet. F.eks. kunne myndighederne tilbyde skattefritagelse for nye staldrør, o.l. Der kan gøres meget af praktisk karakter,« mener han og peger også på vacciner som et ønsket middel i nedsættelsen af antibiotikaforbruget.

Hvad angår en bedre rørføring, peger Frank Møller Aarestrup på muligheden for at medicinere mere individuelt gennem vandet, så der kun bliver givet antibiotika til få grise frem for som i dag til en hel sti. I dag medicinerer landmænd alt for ofte svin gennem foderet, og får på den måde delt for rundhåndet ud af antibiotika for at være på den sikre side, mener han.

Stigning kan medføre resistens

Nye tal fra DTU Veterinærinstituttet viser, at brugen af antibiotika i landbruget er stærkt stigende. Alene i svineproduktionen, som er den største aftager af antibiotika, er brugen steget med 11,5 procent i løbet af et år, selv om antallet af svin i samme periode kun steg 3-4 procent.

Set over en længere årrække er forbruget af antibiotika til svin steget 22 procent fra 2001 til 2007, hvilket primært skyldes et voksende brug af tetracykliner. Til fravænnede svin er forbruget af tetracykliner steget med 118 procent fra 2003 til 2008.

Ifølge Frank Møller Aarestrup kan stigningen medføre øget resistens over for antibiotika med konsekvens for både dyr og mennesker.

»Flere resistente bakterier kan betyde, at det bliver sværere at behandle sygdomme hos grise, så man hele tiden skal bruge mere antibiotika. Men mennesker har også en større risiko for at blive smittet, enten gennem luften eller gennem kødet,« siger Frank Møller Aarestrup.

»Det er svært at udpege en bestemt årsag til den glidende forøgelse, men vi kan ikke forklare stigningen med en pludselig opblusning af nye sygdomme. Dog kan vi se en særlig stigning i mængden af antibiotika, som udskrives til behandling af luftvejs- og lungesygdomme, og det kunne tyde på for dårlig ventilation i staldene,« siger han.

Reel stigning i forbruget

Hans eget institut plejer hvert år at analysere tallene på kryds og tværs med alle usikkerhedsfaktorerne indregnet såsom voksende produktion, eksport og nye antibiotikatyper.

»Om vi ser rigtigt på tallene, kan man diskutere længe, men vi er ret sikre på, at stigningen er reel« siger Frank Møller Aarestrup.

I Videnscentret for svineproduktion, som varetager landbrugets interesser, er afdelingschef og dyrlæge Poul Bækbo helt med på, at sygdomsforebyggelse er vejen frem, og at bedre vandføring og hygiejne kan fjerne en del af sygdommene. Præcis hvor stor denne reduktion kan blive, vil han dog ikke spå om.

Alligevel mener han, at svineproducenter og dyrlæger allerede gør meget for at begrænse sygdomme uden mere brug af antibiotika.

»Al medicin bliver jo registreret, og dyrlægen er ansvarlig for, at medicinen bliver brugt rigtigt. Desuden tager Fødevarestyrelsen stikprøvekontroller blandt dyrlægerne. Så kan man altid strides om, hvorvidt det hele bliver gjort godt nok. Myndighederne tjekker jo heller ikke alle,« siger Poul Bækbo, der i store træk mener, at kontrollen er god nok.

Vil undgå 'børnehaveeffekt'

Han ser selv en udvikling blandt landmændene mod fx køb af patogenfri grise, som er garanteret fri for visse lungesyge- og diarresmitstoffer og derfor kan holde sygdomsfri, hvis de ikke blandes med grise fra andre besætninger. Derudover prøver flere at holde grisene afskilt i grupper af højst 500 grise gennem hele levetiden, så der ikke opstår denne 'børnehaveeffekt', hvor grisene smitter større grupper.

»Vi arbejder hele tiden på at finde ud af, hvordan man kan skabe produktion, der forebygger og håndterer sygdomme bedst muligt. Desuden har vi i mange år presset på for at få udviklet vacciner, så grisene selv kan danne antistofferne mod sygdommene frem for at blive behandlet,« siger Poul Bækbo.

Lille risiko for smitte til mennesker

Han vil dog ikke sætte et direkte lighedstegn mellem merforbruget af antibiotika og risikoen for resistente bakterier. Ej heller ønsker han at gisne om omfanget af smitte fra dyr til mennesker, om end han ikke vil udelukke, at det en sjælden gang kan finde sted.

»Der er en risiko, men den er formodentlig meget lille. Desuden går man i højere grad væk fra de antibiotika, som er centrale i behandling af resistente bakterier hos mennesker,« understreger han.

Videnscentrets direktør har tidligere sagt til Politiken, at Danmark har langt færre problemer med resistente bakterier end Holland, men at sammenligne sig med Holland giver Frank Møller Aarestrup fra DTU Food ikke meget for.

»Holland har formentlig Europas største forbrug, så dem skal vi måske ikke sammenligne os med. Essensen er, at vi kan se, at noget går den forkerte vej,« siger han.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra DTU Veterinærinstituttet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo sådanne tiltag der har været foreslået i årtier, hvor dansk landbrugs konsulenter ikke er med i sådanne betragtninger. Dertil mine mangeårige forslag til rottefri dyrehold. Først nu hvor forskerindsatsen flyttes fra KVL til DTU kan man komme med de rigtige forslag til at løse nogle af dansk landbrugs værste og mest omkostningstyngende problemer.

  • 0
  • 0

Mon professoren nogensinde har været i en svinestald eller holder han sig på Frederiksberg. DK landbrugs brug af antibiotika er under 50 % af hvad der bruges i lande vi normalt sammenligner os med. Selvfølgelig er sanitære rørføringer og god hygiejne vigtigt, dette er allerede i stor grad praktiseret. Dog ikke i samme grad som Novo Nordisk insulin produktion, men nu er der jo også en betydelig forskel i kilo prisin på insulin og svinekød (pt 9,00 kr). Da produktion af svinekød er en hård branche med små marginaler, må man finde det økonomiske optimum. til slut et par facts. 1 % af DK svineproduktion er økologisk, producenterne står i kø for at producere mere - problem der kan ikke afsættes mere. 80 % af DK's svineproduktion eksporteres.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten