DTU-professor: Ødelagte vindmøllefundamenter endnu på forskningsstadiet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-professor: Ødelagte vindmøllefundamenter endnu på forskningsstadiet

Vi har langt fra tilstrækkelig viden om samlinger mellem højstyrke-beton og stål under forskellige typer belastninger. Og når man - som med møllefundamenterne i Nordsøen - begynder at bruge specialbeton-typer til helt nye formål og extrapolere ud fra den eksisterende viden, så risikerer man at ramle ind i problemer.

Det vurderer professor Henrik Stang fra DTU Byg i en kommentar til revnedannelser på hovedparten af alle offshore-fundamenter i Nordsøen.

»Vi har for lang tid siden identificeret langtids- og udmattelsespåvirkninger på skilleflader mellem stål og beton som et meget vigtigt forskningsområde. Det arbejder vi seriøst med, fordi vi simpelthen ikke ved nok om, hvad der sker, når man presser teknologien til det yderste,« siger han.

Læs også: Infografik: Her svigter betonen i havmøllefundamenterne

Han forklarer, at beton-samlinger af stål-elementer oprindelig er designet til olie-gas offshore konstruktioner, som kræver stor trykstyrke på grund af vægten af den tusind-ton tunge platformen oven på.

Når man så bruger den til offshore havmølle-fundamenter, så bliver den udsat for både træk og tryk og for en udmattelsespåvirkning. Og så er det ikke bare betonen, men også vedhæftningen til stålet, som er et væsenligt parameter.

»Hvis vedhæftningen er perfekt, er der ingen problemer. Men hvis der er nogle revner i skillefladen mellem stål og beton, så man sagtens forestille sig, at revnerne begynder at løbe, når de belastes« siger han og tilføjer, at det er meget svært at gøre vedhæftningen helt perfekt.

En anden udfordring ved højstyrke beton er, at svind i betonen i hærdnings-processen foregår over meget længere tid, hvilket også kan mindske betonens evne til at modstå udmattelses-laster.

Henrik Stang understreger, at han ikke kender møllefundaments-konstruktionen i detaljer, men at man fra undersøgelser af beslægtede problemer ved betonforstærkede stålbrodæk ved, at vedhæftningen mellem stålet og højstyrkebetonen er alfa og omega for, om betonforstærkningen virker efter hensigten. Opstår der revner i skille-fladen, mistes forstærkningseffekten.

»Vi er på forsknings-stadiet med det her - hvordan man skal designe og udføre disse samlinger er ikke bare noget, man kan slå i en manual i dag,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man bestiller 100 sokler til en havmøllepark, er det så klart defineret at møllerne monteres på forsøgs sokler?

  • 1
  • 0

Nu kender jeg ikke noget til dette special beton. Men beder man ikke om problemer, idet jernrøret ændre sin diameter mellem sommer og vinter? Betonet gør vel ikke i samme grad. Mit bud vil da også være at tårnet synker mest i perioden med stigende temperaturer, hvorimod den krymper sig fast igen ved faldende.

  • 0
  • 0

Til denne kan nævnes at "SCADA" har en målemetode "on line" med mulighed at beregne max forskydning og -retning, men det er vel en ringe trøst, hilser Tyge

  • 0
  • 0

idet jernrøret ændre sin diameter mellem sommer og vinter? Betonet gør vel ikke i samme grad.

Christian Munch-Petersen forklarede os om beton til et fagmedarbejdermøde engang og han sagde at beton og jern har samme termiske udviddelse i det relevante temperaturområde og at det var derfor ingen andre armeringsmaterialer (kulfiber etc) havde vundet indpas, selv ikke i "high-performance" applikationer.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Omfanget af dette problem får det til at løbe koldt ned at ryggen. Har nogen det nøjagtige antal fundamenter og investeringsbeløbet. Hvad med garanti, der er jo tale om nye møller. Er der nedstyrtningsfare, således man ikke kan servicere.

Hvilken holdbarhed kan nu påregnes på møllerne, 5, 10 eller 15 år?

Mange spørgsmål, men som vindkraftland bliver det de vel svaret straks.

Hvor mange penge er der afsat til nedtagning af disse møller.

  • 0
  • 0

I 1970erne udviklede jeg en metode til opbygning af armering i tynde (2 cm) ferrocement skaller.
Den herskende faglige fordom var, at ville man punktsvejse tynde (1,3 mm) tråde og 6 mm armeringsjern, ville den tynde tråd enten blot klistre til armeringsjernet, eller brænde over inden armeringsjernet blev varmt nok til at en ægte svejsning kunne etableres. Ved forsøg og efterfølgende kontrol på Svejsecentralen blev det fastlagt, at jeg med min fremgangsmåde opnåede fuldgyldige svejsninger.
Min antagelse er, at strømmen vandrer lettere på overfladen af en stålstang eller plade, og at det er årsagen til, at man lokalt kan opnå de rette betingelser i punktsvejsningen mellem et tykt emne og en tynd tråd.
Min konstruktion blev i øvrigt godkendt af Det Norske Veritas.
Vindmøllefundamenter:
Lægger man i samlings zonen armering helt ud til forskallingen ved støbning af tårn fundamenterne, kan man efterfølgende punktsvejse et par lag trådnet til armeringen (det kan gøres af en robot). Tilsvarende kan man punktsvejse et antal lag trådnet til indersiden af stål tårnet i samlings zonen. Da punktsvejsningen kan foretages af en robot, vil man kunne etablere lige så mange svejsepunkter på stålrøret som man af styrkemæssige årsager måtte ønske. Efter højtryksinjektion vil en sådan samling formodentlig optræde væsentligt mere homogen.

  • 0
  • 0

Vi savner stadig at se et ærligt regnskab for elektricitet produceret af havvindmøller.
Vi har investeret for milliarder af kroner, og flere vil følge efter, så det kan vel ikke være uinteressant, hvad vi får for pengene?

  • 1
  • 0

På hjemmesiden www.densit.com kan man se, som jeg tidligere har påpeget, at et produkt af densit-type type idag anvendes rutinemæssigt til injektion på et stort antal vindmølleparker. Er det også det, der er anvendt i den danske del af Nordsøen ? Hvis ikke, må jeg spørge hvorfor. Det er jo et dansk udviklet produkt med helt ekstraordinære egenskaber
Hans Arup

  • 0
  • 0