DTU om betalingsringen: En samfundsøkonomisk bommert

De samfundsøkonomiske ulemper ved en betalingsring omkring København overstiger langt de samfundsøkonomiske fordele.

Sådan lyder budskabet fra DTU Transport, som i en kronik i dagens udgave af Berlingske forsøger at skabe klarhed i den ophedede debat om SF's og Socialdemokraternes plan om at forebygge trængslen i København ved at etablere en betalingsring.

Professor i trafikplanlægning Otto Anker Nielsen fra DTU Transport og Niels Buus Kristensen, institutdirektør samme sted, skriver i kronikken, at omkostningerne til anlæg og drift af betalingsringen 'æder' alle de trafikale fordele.

De store anlægs- og driftsomkostninger skal nemlig sammenlignes med, at 'man kunne opnå lignende skattemæssige og trafikale effekter på anden vis - eksempelvis ved at hæve parkeringsafgifterne i København og udvide parkeringszonen samt måske indføre en skat på privat parkering'. (...) 'Uanset om man er for eller imod yderligere beskatning af bilister, så vil det være meget billigere at inddrive sådanne afgifter end at anlægge en bompengering', skriver professoren og institutdirektøren.

De to kronikører skoser debatten om betalingsringen for i alt for beskedent omfang at interessere sig for den forskning, der rent faktisk har belyst emnet: en analyse fra 2006 fra Institut for Miljøvurdering og DTU samt en analyse fra rådgivervirksomheden Cowi fra 2006.

Otto Anker Nielsen og Niels Buus Kristensen medgiver, at der inden for betalingsringen vil være positive miljøeffekter i form af færre biler, mindre trafikstøj og en reduktion i sundhedsskadelig luftforurening. Men værdien er de lokale miljøeffekter er ifølge kronikørerne relativt lav sammenlignet med andre effekter som f.eks. den stigende omvejskørsel for at undgå betalingen eller det faktum, at nogle bilister vil vælge destinationer - eksempelvis indkøb - længere væk end hidtil for at undgå betalingsringen:

'I København er der mange muligheder for at køre uden om ringen. Derfor viser de forskellige beregninger i København større omvejskørsel blandt de bilister, der fortsat benytter bilen. Det er en vigtig forskel i forhold til Oslo og Stockholm, hvor fjorde og fjelde er naturlige barrierer, som gør en bompengering til en bedre løsning i disse byer, som i hvert fald for Stockholms vedkommende er samfundsøkonomisk rentabelt'.

Dokumentation

Kronik i Berlingske

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så kan man også gøre det mere besværligt at køre i københavn.

Og forbedre mulighederne for kollektiv transport og cyklisterne.

Lav tidsbestemte (eller permanente) busbaner. Det reducerer mængden af biler, og giver busserne bedre muligheder for at køre.

Flere, bredere og bedre cykelstier. Dem der er nu i København er for smalle mange steder, de er hullet, og bilister synes at de er rigtig gode at parkere på.

Før cykelstierne frem ved de store lyskryds. Her har Københavns kommune i mange år "forbedret" trafikken, ved dels at lave to højrebaner (f.eks. ved søerne), og dels har man trukket cykelstien tilbage, så ligeudkørende cyklisterne nu kæmper en (forgæves) kamp med biler, der skal til højre.

Det letter kørslen for bilerne, men giver en meget ujævn kørsel for cyklisterne.

Længere grønt for ligeudkørende cyklister. Flere steder på åbuolevarden omkring Rådhuspladsen, er der der kun 10-15 sek. grønt for cyklister. Mange gange kommer kun 1/3 til halvdelen over krydset.

Så ja, der kan gøres mange ting for at forbedre busser og cyklisters fremkommen. Desværre har kommunen de sidste mange år haft en anden politik, der gik ud på at forbedre bilernes kommen-rundt i byen. Det har så givet plads til lidt flere biler.

Mvh.

  • 0
  • 0

Og så kan man også gøre det mere besværligt at køre i københavn.

Og forbedre mulighederne for kollektiv transport og cyklisterne.

Lav tidsbestemte (eller permanente) busbaner. Det reducerer mængden af biler, og giver busserne bedre muligheder for at køre.

Hvad så med de smalle veje?

Dem kunne man lave ensrettet. Fx. så kunne HC.ørstedsvej være ensrettet den ene vej imellem Åboulevarden og Vigerslev Alle ved Enghave station. Parallel vejene Bülowsvej, Madvigs Alle, Platanvej og Vesterfælledvej kunne så være ensrettet den anden vej. Det burde give plads til cykelstier, busbaner, en vogbane til biler og en række parkerede biler.

Flere, bredere og bedre cykelstier. Dem der er nu i København er for smalle mange steder, de er hullet, og bilister synes at de er rigtig gode at parkere på.

"Straffen" skal helst komme øjeblikkeligt. Fx. ved at pigge/knive skærer dækkene op hvis en bil kører op på cykelstien?

Før cykelstierne frem ved de store lyskryds. Her har Københavns kommune i mange år "forbedret" trafikken, ved dels at lave to højrebaner (f.eks. ved søerne), og dels har man trukket cykelstien tilbage, så ligeudkørende cyklisterne nu kæmper en (forgæves) kamp med biler, der skal til højre.

Det letter kørslen for bilerne, men giver en meget ujævn kørsel for cyklisterne.

Før kommunen lavede rødt for cyklister og grøn svingbane for billisterne, var der flere billister som ikke gad vente mere og bare drejede til højre ind foran cyklister, så vil jeg altså hellere have rødt lys end at blive kørt ned.

Men nu vi snakker om rødt lys. Alle stoplys er timet til bilernes hastighed. Hvis de nu var timet til cyklisternes hastighed så ville cyklisterne meget lettere kunne glide igennem byen. Det ville også være lækkert hvis alle stoplys havde nedtælling så cyklisterne kan se om de skal skynde sig for at nå over, har god tid eller om det kan være lige meget.

Længere grønt for ligeudkørende cyklister. Flere steder på åbuolevarden omkring Rådhuspladsen, er der der kun 10-15 sek. grønt for cyklister. Mange gange kommer kun 1/3 til halvdelen over krydset.

Vi kan lære meget af Holland. Fx. så kunne der være en cykel/gang grønt fra alle sider på en gang, koblet med rødt for alle billister.

  • 0
  • 0

[quote Før kommunen lavede rødt for cyklister og grøn svingbane for billisterne, var der flere billister som ikke gad vente mere og bare drejede til højre ind foran cyklister, så vil jeg altså hellere have rødt lys end at blive kørt ned. [/quote]

Hvor mange cyklister stopper for rødt! I København er det vist mindre end 1/3 af cyklisterne som gider stoppe op.

Men skulle vi en dag have lidt overskud af penge - ja så det kunne være rart med mere overvågning af lyskryds -f.eks kamera som viste såvel lyssignal som cykelsti og kørebane. Kom en bilist / lastbil så til at køre en cyklist ned som kørte ud for rødt - ja så var der ingen restatning til cyklisten og bilisten fik repareret sit køretøj af cyklisten.

Kære cyklister - indrøm det nu bare - rigtig mange af Jer kører ganske råddent! (og 10% af bilisterne gør det også)

  • 0
  • 0

Mine bemærkninger om busser, cykelstier mm. er primært i forhold til de store indfaldsveje. De mindre veje regulerer jo sig selv, omend cykelstierne også her kunne være bredere.

På mellemstore veje med plads til til kun tre baner, kan "midterbanen" være busbane i forhold til myldretiden, og skifte retning i løbet af dagen.

"Grøn svingbane for biler" Det er jo netop de svingbaner der mange steder er "skrottet" og nu erstattet med sammenblandingen af biler og cyklister. Hellere bevare adskillelsen og gerne grønt lys for biler, så kan længden af grønt lys for biler reguleres ned efter behov.

Cyklister og rødt lys. Jeg har endnu ikke set nogen cyklister køre over for rødt, når de skal over søerne, f.eks. ved åboulevarden og Gyldenløvesgade.

Desuden vil jeg tro at der nu er politisk flertal for at cyklister må dreje til højre ved rødt lys, men det er en anden diskussion.

  • 0
  • 0

så skal man vel også indføre påkørsels pligt i samme ombæring ik? Nogle stater i Canada har man da kamera i lyskryds for at fange billister der køre over for rødt. Det så jeg gerne indført i DK asap (selv billist/cykellist). Så er det også meget lettere at færdes i trafikken i DK.

Jeg ser helst at man lukker nogle veje for billisterne 100% og overlod det til busser og cykellisterne.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke at betalingsringen er udtryk for en ideologisk tvangstanke (mens meget af modstanden ser ud til at være ren rygmarv). Med udgangspunkt i at er at der er et trængselsproblem som belaster økonomien, miljøet og produktiviteten i hovedstadsområdet med 8 milliarder/år (kan det anfægtes? Hvad med sundhedsomkostninger?), så skal der findes en løsning - uanset brokkehoveder. Og hvis betalingsringen ikke er den optimale løsning, så find en bedre. Nøglekravene er at trafikmængden skal ned og den kollektive trafik forbedres. Hvordan omstillingen finansieres er ikke vigtigt. Hvis man kan nedbringe trængselsomkostningerne med f.eks 50% = 4 milliarder/år, kan man vel også finde pengene. Samfundsforrentningen kan kun blive enorm.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

En langt enklere løsning er kun at tillade bilkørsel i byen for lige nr plader på lige datoer og ulige nr plader på ulige datoer.Så halverer vi biltrafikken med et fingerknips...

  • 0
  • 0

Før kommunen lavede rødt for cyklister og grøn svingbane for billisterne, var der flere billister som ikke gad vente mere og bare drejede til højre ind foran cyklister, så vil jeg altså hellere have rødt lys end at blive kørt ned.

Hvor mange cyklister stopper for rødt! I København er det vist mindre end 1/3 af cyklisterne som gider stoppe op.

Men skulle vi en dag have lidt overskud af penge - ja så det kunne være rart med mere overvågning af lyskryds -f.eks kamera som viste såvel lyssignal som cykelsti og kørebane. Kom en bilist / lastbil så til at køre en cyklist ned som kørte ud for rødt - ja så var der ingen restatning til cyklisten og bilisten fik repareret sit køretøj af cyklisten.

Kære cyklister - indrøm det nu bare - rigtig mange af Jer kører ganske råddent! (og 10% af bilisterne gør det også)[/quote]

Nu er jeg selv ivrig cyklist og dit postulat om at '1/3 af alle cyklister i københavn ikke holder for rødt' holder simpelthen ikke. Hvis det forholdte sig sådan, ville vi se langt flere trafikuheld og det ville samtidig betyde at der vil være en enorm ventetid for de lovlydige bilister, der skulle holde tilbage for alle de lovløse cyklister. Men ja, der er forholdsvis mange cyklister der kører 'råddent' men der er desværre lige så mange 'rådne' bilister.

  • 0
  • 0

@Tobias Meulengracht

Nu er jeg selv ivrig cyklist og dit postulat om at '1/3 af alle cyklister i københavn ikke holder for rødt' holder simpelthen ikke. Hvis det forholdte sig sådan, ville vi se langt flere trafikuheld og det ville samtidig betyde at der vil være en enorm ventetid for de lovlydige bilister, der skulle holde tilbage for alle de lovløse cyklister. Men ja, der er forholdsvis mange cyklister der kører 'råddent' men der er desværre lige så mange 'rådne' bilister.

Sikke da en omgang vrøvl. Selv om mange cyklister kører over for rødt, gør de det vel ikke med hovedet under armen. De ser sig for, men overtræder færdselsloven og kan modsat bilister ikke få et klip i kortet for den forseelse. Derfor holder bilister for rødt (også mest hensynsfuldt), også selv om der ikke er andre trafikanter, mens mange cyklister tager chancen, da de 'kun' risikerer en bøde, skulle Lars betjent se og stoppe ham/hende.

  • 0
  • 0

Når DTU nu så entusiastisk udnævner betalingsringen til en samfundsøkonomisk bommert, ja så er det tankevækkende at DTU har holdt en ekstremt lav profil med at benytte deres "normale" beregningsmodeller til at beregne de samfundsøkonomiske aspekter af den meget kostbare ringmetro. Umiddelbart lyder det imponerende at ringmetroen forventes at transportere 275.000 personer pr. dag - men dette transportarbejde ligger antagelig ret tæt på de en komma en MILLIONER person-kilometer som Københavns cyklister får tilbagelagt hver dag (idet langt de fleste rejser med ringmetroen ikke vil være ret lange). Men EN ENKELT ringmetrostation koster noget mere end prisen for alle cykelstier i København. Så det kunne være interessant hvis DTU kom med en tilsvarende analyse af ringmetroens samfundsøkonomi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten