DTU og Ingeniørhøjskolen i København smelter sammen

Nu er det officielt: DTU og Ingeniørhøjskolen i København (IHK) fusionerer 1. januar 2013 - såfremt uddannelsesminister Morten Østergaard godkender fusionen. Det anses dog kun for at være en formalitet.

Ingeniøren kunne allerede i november oplyse, at fusionen mellem de to ingeniøruddannelsessteder ville ske 1. januar, men efter et bestyrelsesmøde på DTU i sidste uge og på IHK i går er parterne nu blevet enige om hele fusionsaftalen.

Fusionen får størst betydning for de 3.500 diplomingeniørstuderende. IHK's nuværende lokaler i Ballerup, som omdøbes til DTU Ballerup campus, skal være omdrejningspunktet for diplomingeniøruddannelser, som med aftalepartnernes ord skal være et 'flagskib for diplomingeniøruddannelserne i Danmark'.

DTU's bestyrelsesformand Sten Scheibye siger:

»Fusionen skal både bidrage til at indfri regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal have en videregående uddannelse, ligesom den skal imødekomme erhvervslivets behov om flere ingeniører, der er løsningsorienterede og innovative.«

Med denne fusion vil stort set alle danske ingeniører i fremtiden blive uddannet ved universiteterne. VIA University College i Horsens vil i fremtiden være det eneste uddannelsessted for ingeniører, som ikke er en del af et universitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

VIA University College i Horsens vil i fremtiden være det eneste uddannelsessted for ingeniører, som ikke er en del af et universitet.

Så er det da sjovt at ordet University indgår i navnet.

  • 1
  • 0

Så er det da sjovt at ordet University indgår i navnet.

Ja det er sjovt, at et University College ikke er er universitet, men sådan er det.

Professionshøjskolerne kan kalde sig University College på engelsk, så de lyder lige så fine, som de udenlandske institutioner, de sammenligner sig med.

  • 0
  • 0

... Så blev DTH til DTU, DIA blev nedlagt for at blive en bachelorgrad fra DTU kaldet diplomingeniør samtidig med at teknikumingeniøruddannelsen blev teoretiseret op til diplomingeniør niveau....

Jeg tror nok jeg var på en af de sidste årgange, der kunne kalde sig akademiingeniør (som jeg synes lyder flottere end diplomingeniør) - i januar 1997. Jeg gik på DIA på DTU, hvilket faktisk var meget hyggeligt.

Jeg valgte dog allerede inden jeg var færdig på DIA at fortsætte på DTU, for at blive civilingeniør (her synes jeg til gengæld at \"Master of Science in Engineering\" lyder flottere, så den titel elsker jeg at bruge, hahahaha). Det blev jeg så færdig med medio 1999. Overbygningen var ikke kun 3 semestre - jeg mener det var 2 år. Og på DIA var det 3½ år.

  • 0
  • 0

Ministeriet for videregående uddannelse m.v. siger nej tak til diplomingeniører. De er ikke kvalificeret til at virke som videnpiloter i virksomheder. Som professionsbachelor er ingeniøruddannelsen på linie med en lang række uddannelser som i dag gives ved erhvervsakademierne og professionshøjskolerne (prøv blot at google professionsbachelor) .

Hvorfor bruge 3.5 år på en uddannelse som ikke giver akademisk status. Brug dog 1.5 år mere og bliv civilingeniør. Adgangsbetingelserne er nøjagtig de samme.

Før oprettelsen af Professionshøjskolerne de såkaldte University College\'s havde akademiingeniører, diplomingeniører og teknikumingeniører ret til at anvende den akademiske grad B.Sc. Eng. Det må de ikke længere. Nu må de nøjes med B.Eng , som ikke er en anerkendt akademisk grad i Danmark.

Det næste bliver givetvis, at offentligt ansatte diplomingeniører gliver ud af den fælles akademiske lønskala. Det vil formentlig ske, når der - med henvisning til ingeniørernes \"højere\" løn - kommer et lønpres fra de øvrige professionsbachelorer.

v.h. Kurt Vanggaard

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten