DTU: Nu har danske mink også fået svine-MRSA

Foto: Polfoto

På hver tredje minkfarm, som DTU har testet døde mink fra i år, var der dyr, som var bærere af den antibiotika-resistente MRSA- bakterie. Nu skal omfanget kortlægges.

Den antibiotikaresistente svine-MRSA-bakterie har nu spredt sig til en del af de 17 millioner mink, som hvert år bliver opdrættet på 1.400 danske minkfarme. Det viser svabertest, som DTU Veterinær­instituttet i år har udført på 32 små grupper mink, som var syge og døde af andre årsager end MRSA.

12 ud af de 32 grupper viste sig at indeholde dyr med den smitsomme MRSA, som i forvejen har inficeret 68 procent af svinestaldene. Hver gruppe kan indeholde op mod fem dyr, men bliver testet som én indsendelse fra samme farm.

Selv om prøven ifølge DTU er for lille til at drage generelle konklusioner, giver den alligevel et fingerpeg om forekomsten, understreger dyrlæge på DTU Veterinærinstituttet Mariann Chriél.

»Vi kan i hvert fald fastslå, at MRSA findes på farmene, og selv om det ikke er denne bakterie, dyrene er blevet syge af, så kan den have stor betydning for arbejdsmiljøet og for resistensproblematikken,« siger hun.

Også raske mink tjekkes

Mistanken om MRSA i mink blev vakt sidste år, da DTU Veterinærinstituttet isolerede MRSA fra to mink, som var blevet indsendt til obduktion. Det var i forbindelse med denne rutinediagnostik, at den omdiskuterede husdyr-MRSA CC-398 blev fundet.

Siden har instituttet altså fundet 12 yderligere tilfælde af MRSA i indsendelser af mink – hver indsendelse indeholdende op mod fem dyr fra den pågældende farm. Et større sammenligningsgrundlag vil imidlertid først dukke op om nogle måneder, når Fødevarestyrelsen er færdig med sin egen stikprøvekontrol af raske mink fra 50 minkfarme.

Læs også: Ekspertgruppe: Andre dyr skal undersøges for MRSA

Hermed kan det måske blive muligt at få et overblik over, hvorvidt bakterien kun opholder sig i dyr, der i forvejen er syge og eventuelt har været i antibiotikabehandling.

Undersøgelsen foregår i disse uger, hvor op mod 17 millioner mink bliver pelset, og i den forbindelse bliver der foretaget svabertest fra minkenes svælg. Sideløbende vil DTU Veterinærinstituttet få indsendt poter, der bliver undersøgt på laboratoriet.

»Vi har ingen præcise forventninger til de kommende undersøgelser af raske mink, for vi har jo kun undersøgt syge eller selvdøde mink. Men om ikke andet får vi en mere konkret kortlægning af omfanget, så minkene bliver håndteret på rette vis,« siger Mariann Chriél.

Minkfoder under opsyn

I brancheforeningen Kopenhagen Fur, der varetager interesserne for de 6.000 medarbejdere, der hver dag arbejder med mink, fortæller forsknings- og rådgivningschef Peter Foged Larsen, at de siden 2014 systematisk har undersøgt minkenes foder for MRSA.

Der har tidligere været fundet spor af MRSA i foder, men ikke siden begyndelsen af 2014, understreger han.

»Vi bruger produkter, hvor der indgår biprodukter fra svin. Når vi foretager vores uanmeldte kontroller på alle fodercentraler minimum seks gange om året, udtager vi nu en ekstra foderprøve til analyse for MRSA. I de 40 prøver fra 2015 har ingen vist sig positive, og mig bekendt har vi ikke haft nogen syge medlemmer,« siger Peter Foged Larsen.

Mariann Chriél peger på, at selv om der er en mindre udbredelse af MRSA i mink end svin, så bliver mink håndteret direkte af medarbejderne, fordi de skal bæres ind og ud af burene. Sidder bakterien primært i poter og svælg, skal man måske være ekstra påpasselig med ikke at blive bidt eller kradset.

Risici for minkavlere

Selv om MRSA ikke umiddelbart gør hverken mink eller mennesker syge, kan bakterien godt blive problematisk i et hospitalsmiljø. Derfor er minkavlerne blevet underrettet om mulige risici. Ifølge overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut har man konstateret MRSA i mennesker, som har haft kontakt med mink, men foreløbig er tilfældene få.

»Dog har vi set nok til, at vi har informeret minkavlerne om, at der kan være en lille overrisiko for at blive smittet med MRSA, når man arbejder med mink. Foreløbig vurderer vi dog ikke, at grundlaget er stort nok til at spørge ind til, om patienter arbejder med mink, på samme måde som vi spørger, om de arbejder med svin,« siger Robert Skov, som understreger, at der tidligere har været fundet MRSA i foderprøver.

Også professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos er bekendt med MRSA i mink og understreger, at foderet er vigtigt at holde opsyn med.

»Vi ved fra svin, at MRSA kan blive overført på mange forskellige måder, så det er kun en fordel at få kigget på både foder og mink. Bakterien udgør et sundhedsproblem for mennesker, og at finde den i mink er ikke helt ligegyldigt. Det skal tages alvorligt,« siger over­lægen.

»Vi skal dog lige vente og se, hvordan det forholder sig for raske mink, før vi drager forhastede konklusioner, men fundene kalder helt sikkert på flere undersøgelser,« siger Hans Jørn Kolmos.

Syge dyr formentlig mest udsatte

Minkavlerforeningen Kopenhagen Fur indsender desuden løbende mink til Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet, hvor svaberprøver fra både raske og syge mink jævnligt bliver analyseret. Det udmundede i foråret 2014 i et notat, der konkluderede, at MRSA var sjældent forekommende, og lektor Peter Damborg, som var medforfatter på notatet, forklarer, at det kan have en betydning, hvorvidt dyrene har været behandlet med antibiotika.

»Vi har kun fundet en enkelt eller to mink med MRSA i de seneste år. Vi ved dog, at antibiotika selekterer for resistente bakterier som MRSA, så formentlig er forekomsten højere i syge dyr, der har fået antibiotika­behandling,« siger Peter Damborg.

Han oplyser desuden, at forskellen kan skyldes andre faktorer, herunder hvilke organer der er blevet undersøgt. På KU er der fra raske dyr blevet undersøgt fæces samt prøver fra hud, svælg og næsehule. Fra syge dyr er der undersøgt sår, fæces fra dyr med diarré, mælk fra dyr med yverbetændelse, samt milt og lever fra dyr med blodforgiftning.

Sværere at teste mink

Det er ikke så ligetil at finde MRSA på mink som på svin, da man typisk tester svin i næsehulen, hvor staldens støv har samlet sig. I mink har det været anderledes vanskeligt at finde det rette sted på kroppen at lede efter bakterien, og før den rette metode var fundet, var det svært at komme i gang med de større undersøgelser, forklarer Mariann Chriél.

Det optimale har for DTU Veterinærinstituttet vist sig at være svaberprøver fra svælg og poter, hvor de 12 positive prøver blev fundet i den første systematiske undersøgelse af syge mink.

»Der kan selvfølgelig ligge noget i, hvor svaberprøverne er taget fra, eller hvilket medie prøven er blevet analyseret i. Mit gæt er dog stadig, at tidligere antibiotikabehandling er afgørende for forskellen,« siger Peter Damborg fra KU.

Kommentarer (5)

Man kan jo håbe det føre til at enhver der avler mink går konkurs.

  • 1
  • 3

Man kan jo håbe det føre til at enhver der avler mink går konkurs.

Nej, det ville være fjollet, pelsindustrien er en milliard forretning, og det ville ikke give mening at smide alle de milliader væk, der er hospitaler, ældre, skolder, vuggestuer, osv osv, der gavner af disse penge, ergo man skal finde løsningen et andet sted, ergo forbedre forholdne for dyrne og give lidt prygl til politikerne så de gør noget ved problemet, istedet for at lege strudse.

  • 0
  • 3