DTU nedlægger forskergruppe inden for bæredygtig transport

Foto: DTU

DTU lukker instituttet DTU Transport og opretter i stedet nyt center for transportforskning. Omrokeringen betyder, at universitetet fyrer op til ti medarbejdere.

I stedet for et selvstændigt institut for transportforskning opretter DTU nu et center for transportforskning under et andet institut. DTU meldte i januar ud, at instituttet DTU Transport bliver nedlagt som organisatorisk enhed, og ledelsen har siden afvist at udtale sig om de konkrete konsekvenser af lukningen.

Men DTU skriver nu i en pressemeddelelse, at universitetets transportforskning fremover bliver samlet i et nyt center med navnet Transport DTU under instituttet DTU Management Engineering.

En af konsekvenserne bliver nedlæggelsen af en forskergruppe under det gamle DTU Transport, som blandt andet arbejder med bæredygtig transport. Det drejer sig om gruppen, der arbejder med styring, regulering og evaluering af transportsystemer.

»Vi har over de seneste uger lavet en indgående analyse af de forskellige forskningsdiscipliner på DTU Transport. Med udgangspunkt i DTU's strategi samt vores forventninger til fremtidig behov i transportforskning på DTU har vi foretaget en strategisk prioritering. I den forbindelse har vi valgt ikke at prioritere Governance and Policy-disciplinen,« skriver Søren Salomo, institutdirektør i DTU Management Engineering og DTU Transport, i en e-mail til Ingeniøren.

Afskediger medarbejdere

DTU indledte i januar en undersøgelse af, hvordan transportforskningen kunne videreføres under universitetets øvrige institutter. Undersøgelsen er nu gennemført, og ledelsen har i løbet af de seneste uger afholdt en række møder med de involverede ansatte. DTU har informeret universitetets ansatte om omrokeringen ved et orienteringsmøde i sidste uge.

Den betyder også, at mellem fem og ti stillinger skæres væk.

Læs også: DTU kan ikke udelukke flere nedskæringer

»Det er korrekt, at DTU påtænker at afskedige medarbejdere i forbindelse med beslutningen om fokuseret transportforskning,« skriver Søren Salomo.

Beslutningen har mødt kritik fra Linda Christensen, seniorforsker ved DTU Transport, som omtaler lukningen af gruppen i et nyligt debatindlæg på netavisen Altinget.

»Hvis man tager de mere kritiske briller på, er resultatet dog også, at DTU nedlægger den gruppe, der har sit fokus på udviklingen af bæredygtig transport. Ikke alene, hvordan miljøbelastningen kan reduceres, men også hvordan god regeringsførelse kan fremme en udvikling i bæredygtig retning. En gruppe, der yderligere har stort internationalt udsyn,« skriver Linda Christensen, som ikke har ønsket at uddybe sin kritik over for Ingeniøren .

Stadig forskning i bæredygtighed

Institutdirektør Søren Salomo afviser at forholde sig til, om DTU's forskning i bæredygtig tranport dermed bliver reduceret.

»At området bliver omtalt som bæredygtig transport må stå for den pågældendes egen regning. DTU har et stort omfang af forskning, som fokuserer på bæredygtighed – også forskning, med relevans for transportsektoren. Så bæredygtighed i transport vil også fremover være genstand for forskning på DTU,« skriver han i en e-mail til Ingeniøren.

Læs også: DTU fortsætter transportforskning trods lukning af institut

Ifølge de ansatte på DTU, som Ingeniøren har talt med, udgør forskning i bæredygtig transport imidlertid en central del af forskergruppens arbejde, og det er retvisende at sige, at DTU's forskning i bæredygtig tranport nu bliver reduceret.

Blandt de afskedsvarslede er ifølge Ingeniørens oplysninger også to forskere, hvis primære fokus er bæredygtighed og miljøhensyn i transportsektoren.

En gennemgang af gruppens senestes projekter viser da også, at bæredygtig transport har spillet en gennemgående rolle, med titler som 'Green Region for Electrification and Alternative fuels for Transport', 'En ny fremtidig bil-afgiftsmodel baseret på tekniske kriterier', 'Kollektiv trafik og delebiler' samt 'Performance indicators frameworks for national sustainable transport planning'.

Uddyber begrundelse

DTU nuancerer samtidig det økonomiske argument for at lukke DTU Transport. Ledelsen pegede i januar på, at Venstre-regeringens nedbarbering af transportforskningsmidlerne fra 40 til 20 millioner kroner på finansloven for 2016 var den direkte årsag til at lukke instituttet, og Ingeniøren bragte dengang en artikel, der sætter spørgsmålstegn ved den begrundelse for at lukke instituttet.

Dels har de samme midler til transportforskningsmidler ikke før været oppe på 40 millioner kroner, men har varieret fra 15 millioner til 30 millioner kroner. Dels har DTU Transports bevillinger fra den pågældende pulje varieret kraftigt, og nogle år har instituttet slet ingen bevillinger fået.

Læs også: Begrundelsen for at lukke DTU Transport holder ikke

DTU's rektor Anders Bjarklev fastholdt dengang, at nedskæringer på finansloven har været den udløsende årsag til at lukke transportforskningsinstituttet, om end det ikke er hele årsagen.

I gårsdagens pressemeddelelse uddyber DTU den udlægning og skriver nu, at reduceringen af forskningsmidlerne udgør en generel udfordring for DTU, men at de specifikke økonomiske udfordringer for DTU Transport skyldes, at bidragydere i Danmark og resten af EU prioriterer forskningssamarbejde med industrien.

Læs også: DTU-rektor: Jeg har ingen intentioner om at kommentere på DTU-forskeres udsagn i pressen. Men det er jo et frit land

»Behovet for omorganisering skyldes økonomiske udfordringer for DTU generelt og transportforskningen specifikt. Generelt oplever DTU en betragtelig nedgang i indtægterne. Blandt andet bliver universiteternes uddannelsesindtægter reduceret med 2 % årligt de kommende fire år. Samtidigt skæres der kraftigt i nationale forskningsmidler med i alt 1,4 mia. kr. i 2016. Desuden sker der en vedvarende reduktion af den forskningsbaserede rådgivning med 2 % årligt. Disse udfordringer stiller nye krav til, hvordan DTU organiserer og tilpasser opgaverne,« skriver DTU i sin pressemeddelelse.

»De specifikke økonomiske udfordringer for transportforskningen omfatter blandt andet, at flere af de største offentlige bevillingsgivere – i Danmark såvel som i EU – prioriterer midlerne til forskningssamarbejder med industrien,« uddyber DTU.

Samtidig var DTU Transport universitetets mindste institut med 83 årsværk. Det svarer til en tredjedel af den gennemsnitlige institutstørrelse på DTU.

Kommentarer (11)

Har de ikke lavet noget der nyere ? - i 1999 holdt vi i Skanderborg en konference om Samkørsel, hvor et del område også var hvordan delebiler kunne anvendes som kollektiv transport via Samkørsels systemer. Efterfølgende havde vi dialog med Finansministeriet, for at få vores ideer til " Samkørsles motiverende afgifter " debatteret og optimeret ... i 1999...

  • 4
  • 1

Tak Steffen - det jeg mener er, i 1999 lavede vi udviklingsarbejde inden for dette område - og så i 2015 kommer der en rapport fra DTU. I øjeblikket udvikler jeg inden for Magnettog i Norden - kommer der så i 2030 en rapport om det fra DTU ?

  • 2
  • 2

En del af " DTU Management Engineering " hedder " Strategisk Analyse og Systemdesign " . Der skrives om det her http://www.dtu.dk/Uddannelse/Bachelor/Stra...

Citat:
"
I den vestlige verden vil vi i de næste årtier opleve store forandringer. Globale udfordringer som energi, økonomi, sikkerhed, infrastruktur, klima, sundhed og fødevarer vil få stor betydning for vores samfund – både nationalt og internationalt.

Problemstillingerne er meget komplekse, og enorme mængder information og data skal analyseres for at forstå, planlægge og prioritere de mulige løsninger. Der er derfor behov for ingeniører med specialviden inden for både teknologi, økonomi og ledelse, hvis kernekompetence er at kunne håndtere komplekse problemstillinger. ........

De bedste løsninger

På Strategisk Analyse og Systemdesign får du en kombination af teknisk-naturvidenskabelige, forretningsmæssige og samfundsmæssige kompetencer. Du bliver uddannet til at planlægge, beslutte og lede ingeniøropgaver, så en ny teknologisk løsning ( "hurtigt" ) både kan blive en god forretning og til gavn for samfundet. .....

"
Til gavn for samfundet .... fint .... ( "hurtigt" er ikke i teksten )

  • 1
  • 1

Tænkt eksempel:

I Danmark bruger vi 1% af vores BNP på forskning, i USA buger de også 1% af deres BNP på forskning.

Begge lande har transportproblemer og klimaudfordringerne er de samme.

Da USA er betragteligt større end Danmark, giver det i kroner og øre cirka 60 gange flere penge til forskning.

Den logiske konklusion er altså to ting:

  • Der er langt bedre økonomiske muligheder for forskning i USA end i Danmark
  • Der er mulighed for langt mere dybdegående forskning i USA end i Danmark

På områder hvor vi har fælles interesser, kan det altså slet ikke betale sig for Danmark at forske, da vi med de samme forudsætninger og de samme udfordringer vil nå de samme konklusioner - dog langt mindre detaljerede og dybdegående i Danmark.

Har vi så glæde af det? Næ, det er spild af penge.

Dansk forskning må derfor nødvendigvis specialiseres i områder med en unik problemstilling for Danmarks vedkommende, eller specialiseres i mindre områder.

Transport er ikke et af dem - det er en global udfordring.

  • 2
  • 4

mon ikke der også er 60 gange så mange forskere i USA. i så fald ville der være lige vilkår.

reelt har det de sidste år været langt bedre at være i DK som forkert. efter den sidste finanslov er det lang værre end i USA

  • 0
  • 0

Når man nedlægger noget er det oftest, fordi økonomien halter. Man nedlægger ikke en guldgrube. Måske har der været en nedgang i antallet af eller succesraten for eksterne projekter på området og lille udsigt til bedring på grund af offentlige besparelser.

  • 1
  • 0

@Allan: Det er så indpakningen.
Indholdet er, at kun få ønsker at lytte til de budskaber transportforskningen fremfører: De fleste af dem træder rigtig mange over tæerne - og som alt muligt andet er det fyldt med interessenter, som plejer deres.

Ingen bliver genvalgt på at sige nej tak til en motorvej i x-strup på et veldokumenteret grundlag.

Det døve øre har mange ansigter.

  • 1
  • 0

Siden midten af 90'erne har transportforskning været en torn i øjet på danske politikere. Det startede med Jan Trøjborg, der ville nedlægge Transportrådet fordi rådet havde udgivet to Flyvbjerg-rapporter om Femern Bælt. Heri påvistes det bl.a. at blot fordi der blev anlagt store infrastrukturprojekter, så gav dette i sig selv ikke anledning til den vækst, som mange politikere antog. Den slags måtte rådet ikke skrive - rent helligbrøde.
Få år senere - det var stadig under SR-regeringen - indledte asfaltlobbyen et felttog mod Rådet, men først da Fogh kom til, fik de held med at nedlægge Rådet, der blev rubriceres som smagsdommere og det, der var værre.
En række forskere, der var ved at blive "udklækket" under Transportrådets auspicier, mistede jobbet. Nogle søgte til udlandet, andre søgte andre arbejdsområder.

Siden da har dansk transportforskning aldrig været den samme. Bevares, der er da kommet gode rapporter fra DTU - hvis ellers de måtte for VK-regeringen (jvfr. Tove Hels-rapporten om højere hastigheder på motorvejene).

Men meget af det, der kom fra DTU Transportforskning var tilpasset skiftende regeringers glæde ved bilismen, og at denne "var kommet for at blive".

Nu får transportforskningen så det næste hug - hvilket jo falder fint i tråd med de massive nedskæringer, der sker generelt indenfor universitetsverdenen. Nedskæringerne er et resultat af Lunde Larsens krig mod de "kornfede universiteter".

Mere er på vej. Blå blok vil fortsætte med at skære ned, så vi alle blive lige så dumme og uimodtagelige for sund fornuft, og grundighed og faglighed, som de regeringsbærende partier er.

  • 2
  • 0