’Klart misvisende på en række punkter’.
Sådan lyder en opsigtsvækkende karakteristik af måden, som Fødevarestyrelsen i en redegørelse beskriver Danmarks Tekniske Universitets rolle i forløbet, om myndighedernes og politikernes håndtering af en specifik MRSA-bakterie.
En bakterie hvis forekomst fra 2011 har spredt sig eksplosivt fra 16 procent i de danske slagtesvinebesætninger i 2011 til 68 procent i 2014 – samt med et stigende antal af smittede mennesker.
Politikerne og Fødevarestyrelsen er løbende beskyldt for at have sovet i timen, men i en redegørelse offentliggjort 26.oktober har Fødevarestyrelsen frifundet sig selv. Men centrale dele af Fødevarestyrelsens fremstilling huer ingenlunde Danmarks Tekniske Universitet(DTU), der har fungeret som rådgiver af Fødevarestyrelsen.
Rektor Anders Overgaard Bjarklev og koncerndirektør Niels Axel Nielsen har svært ved at genkende Fødevarestyrelsens beskrivelse af DTU’s rolle i forløbet. Det fremgår af en bemærkning, som DTU’s direktion har offentliggjort 28.oktober – altså to dage efter publiceringen af Fødevarestyrelsens redegørelse.
Læs også: DTU: Genindfør MRSA-test på slagterierne
Baggrunden for DTU’s bemærkninger er, at universitetet anser Fødevarestyrelsens fremstilling på en række punkter for at være så misvisende, at der risikerer at hænge fejlagtig fremstilling for eftertiden. Samt at Fødevarestyrelsens fremstilling kan indikere, at DTU har været upræcis i forløbet og på tidspunkt bevæget sig så langt væk fra sin rolle som rådgiver for Fødevarestyrelen, at det var nødvendigt med ministerkritik fra Esben Lunde Larsen(V).
Særligt på fem punkter mener DTU’s direktion, at Fødevarestyrelsens fremstilling afviger fra virkeligheden.
I Fødevarestyrelsens redegørelse beskriver styrelsen, at i 2010 nævner DTU Fødevareinstituttet for første gang behovet for mere viden om forekomsten af MRSA-bakterien i avls- og opformeringsbesætninger.
’Dette kan efterlade det indtryk at DTU først i 2010 har fokuseret på avlstoppen, hvilket ikke er korrekt,’ pointerer rektor Anders Overgaard Bjarklev og koncerndirektør Niels Axel Nielsen og fremhæver, at i 2007 tog DTU initiativ til, at EU i 2007 planlagde en undersøgelse om forekomsten af MRSA i avlstoppen.
DTUs ønske om undersøgelse af avlstoppen blev gennemført i 2008, hvilket Fødevarestyrelsens også ved og ellers tidligere omtaler i sin egen redegørelse.
’Alle forslag, der var opnået enighed om i MRSA aktionsgruppen, blev sat i gang,’ skriver Fødevarestyrelsen i sin gennemgang.
Det er på sin vis korrekt, bemærker DTU, om end enigheden ikke omfattede udeladelsen af de forslag, som blev skrottet forinden. Blandt andet DTU’s rådgivningsforslag om at undersøge avlstoppen, kunne der ikke opnås enighed om.
I redegørelsens delkonklusion kritiserer DTU blandt andet, at Fødevarestyrelsen tillægger DTU en indsigelsesret, som DTU i praksis hverken rådede over eller kunne gøre brug af, fordi DTU fungerer som rådgiver for Fødevarestyrelsen.
’Paradoksalt’, lyder kritikken fra DTU’s direktion.
To gange i Fødevarestyrelsens redegørelse optræder der en påstået enighed, som DTU føler sig nødsaget til at reagere på og rette. Det sker, fordi Fødevarestyrelsen skriver:
’Fødevarestyrelsen har lagt til grund, at DTU, uagtet sin rådgivning vedrørende avlsbesætninger, stod bag den samlede anbefaling, som styregruppen i enighed besluttede at prioritere.’
Den formulering møder noget af den stærkeste kritik i DTU's bemærkninger.
’DTU er stærkt forundret over disse pludselige påstande, da FVST på ingen måde kan have været uvidende om, at styregruppens/FVST’s prioritering ikke afspejlede DTU’s rådgivning om betydningen af at undersøge avlstoppen,’ understreger DTU i sin gennemgang af Fødevarestyrelsens egen redegørelse.
Heri mere end antyder DTU også, at aktører fra erhvervslivet eksempelvis landbruget har haft for meget at skulle sige i en styregruppe:
’Hvad angår DTU’s rådgivning om dette er den klart fremført i arbejdsgruppen og senere såvel skriftligt som mundtligt i styregruppen. Dette fremgår også af referatet. For god ordens skyld skal det gentages, at DTU’s rådgivning og faglige prioritering af denne naturligvis ikke ændres eller kan drages i tvivl, fordi et flertal i en styregruppe, med blandt andet interessenter fra erhvervet, vælger ikke at følge rådgivningen,’ kritiserer DTU.
I samme ombæring betegner DTU det som værende ’ganske mærkeværdigt’ at Fødevarestyrelsen i sin redegørelse inddrager DTU i en beklagelse for, at Fødevarestyrelsen valgte at svinebesætningernes alvstoppe blev nedprioriteret og ikke underlagt nærmere undersøgelser.
’Det kan ikke være DTU’s ansvar at formidle baggrunden for de afvejninger, som Fødevarestyrelsen har valgt at lade indgå i deres beslutninger,’ tordner DTU i sine bemærkninger.
Det værste er, mener DTU, at Fødevarestyrelsen skriver, at der undervejs i MRSA-udredningsforløbet opstod tvivl om DTU’s rolle som rådgiver, og tvivl om DTU’s officielle rådgivning.
DTU er især pikeret over denne tvivl sået af Fødevarestyrelsen, fordi den bliver gentaget i en pressemeddelelse udsendt af miljø- og fødevareministeriet og kommenteret af ministeren Esben Lunde Larsen(V).
For ifølge DTU har universitets rådgivning og opfattelse af sin rolle hele tiden været entydig og sikker, uanset om DTU har deltaget i arbejdsgrupper, aktionsgrupper, ekspertgrupper eller styregrupper i forsøget på at dæmme op for MRSA.
For i den forbindelse er DTUs rolle egentlig ret simpel. Universitetets forskere skal foretage en vidensbaseret vurdering af risikoen og på baggrund heraf rådgive Fødevarestyrelsen, som så skal beslutte, hvilken form for håndtering, der skal iværksættes.
At DTU så i Fødevarestyrelsens redegørelse bliver beskyldt for at være i tvivl om sin rolle, mener universitet er helt ude af proportioner. Særligt når det er Fødevarestyrelsen selv, der udskifter DTUs rådgivende kasket med en beslutningstager kasket i sin egen redegørelse.
’Her tages DTU til indtægt for Fødevarestyrelsens og interessenters håndteringsmæssige beslutning om ikke at prioritere DTU’s rådgivning om avlstoppen. Som det fremgår er det FVST, der nu pludselig med redegørelsen blander rollerne sammen. På den baggrund er DTU stærk forundret over at læse i pressemeddelelsen og redegørelsen, at DTU har haft behov for at få klargjort sin rolle.’ skriver DTU i sin bemærkning.
Baggrunden for, at Fødevarestyrelsen mener, at DTU har sået tvivl om sin officielle rådgivning har grund i udtalelser til medierne fra DTU’s professor Frank Aarestrup. Han har i klare meldinger kritiseret myndighedernes håndtering af MRSA-smitten. Men de udtalelser faldt ikke god jord hos Fødevarestyrelsens, der forsøgte at lægge låg på DTU’s professorens kritik ved at fremstille den som værende fremsat i Frank Aarestrups position som privatperson og ikke som DTU-forsker.
En problematisk facon imod forskernes ret til at udtrykke sig, pointerer DTU i sine bemærkninger.
’Udtalelserne om håndtering står ganske rigtigt for Frank Aarestrups egen regning, men DTU mener ikke, at forskernes ytringsfrihed som forskere kan afgrænses, således at de kun må udtale sig om, hvad der bør gøres og på ingen måde kan udtale sig, når de mener, at problemer bliver større, hvis rådgivningen ikke følges.’ skriver DTUs direktion.
Dette er et af de eneste punkter, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er ret klar i mælet i sin opbakning til DTU.
»Selvom Fødevarestyrelsen ikke selv har en opfattelse af, at den skulle have forsøgt at begrænse forskeres ytringsfrihed, skal diskussionen slet ikke opstå. Derfor vil jeg præcisere over for Fødevarestyrelsen, at forskningsfriheden er ukrænkelig, og at forskere har ret til at benytte sig af deres ytringsfrihed,« siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Det er lykkedes ikke Ing.dk at få fat på rektor Anders Overgaard Bjarklev eller koncerndirektør Niels Axel Nielsen for uddybninger til DTUs kritik af Fødevarestyrelsen. Et interview er aftalt tirsdag formiddag, og vi regner herefter med at følge op.
