menu close Teknologiens Mediehus
De fleste husholdninger i Danmark kan sortere plastaffaldet fra, og herefter tager affaldsselskabernes mekaniske sorteringssystem med sensorer sig af resten. På den måde får vi genanvendt mest mulig plast.
Men den måde, europæere i dag tænker cirkulær økonomi, gør os ikke uafhængige af ny plast, påpeger DTU Miljø. Problemet er, at plasten i dag bliver forurenet, når god og dårlig plast ikke skilles ad. Og så har vi ikke højkvalitetsplast til fødevarer.
»Hvis vi har et ønske om at lukke kredsløbet, betyder det, at vi må spare på produktionen af ny plast. Men her spiller kvaliteten af plast ind, for plast består af rigtig mange produkter. Noget har en meget høj kvalitet, og bruges til fødevarer, men hvis det så ender som urtepotter, mangler vi stadig plast i en høj kvalitet, og skal bruge fossile ressourcer på ny plast,« forklarer professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU Miljø til Ingeniøren.
»Så hvis vi med cirkulær økonomi mener, vi vil lukke kredsløbet, er vi nødt til at se på kvaliteten af plast, så vi også fører genanvendelsen tilbage til produkter af tilsvarende kvalitet, ellers går plastens egenskaber tabt,« uddyber han.
DTU Miljø mener, at man fremadrettet er nødt til at tænke på en anden måde end bare i hård og blød plast.
»Måske bør vi ikke fokusere på den plast, der i dag har en lav kvalitet, men fokusere mere på den plast, der er af bedre kvalitet. Så vi indretter sorteringen i to spande – god og dårlig kvalitet. Man kunne måske forestille sig, at man holdt den fødevaregodkendte plast væk fra alt det andet. Selv om denne plast kan være af forskellige typer, så har den været godkendt til fødevarer, og har derfor en høj kvalitet,« « siger Thomas Fruergaard Astrup.
Professoren og hans kolleger på DTU Miljø har netop afsluttet et forskningsprojekt, hvor de har kigget på kvaliteten af den genanvendte plast. Konklusionen er, at man i dag glemmer at tænke på selve kvaliteten af det udsorterede plast, men ofte bare fokuserer på typen af polymeren, og derfor får genanvendt plast ofte en ringere kvalitet og bliver brugt til ting med færre krav til plastmaterialets egenskaber.
Det skyldes, at både Danmark og EU har fokus på genanvendelsesmålene, så man er nødt til at tænke mængde i stedet for kvalitet. Men målene siger intet om, i hvilken udstrækning vi bevarer eller genanvender materialeegenskaberne i plast.
Derfor er man nødt til at se på de forureningsstrømme, der er i plasten. Jo mere forurening, jo lavere kvalitet i genanvendelsen.
»For når vi har plast, der fra begyndelsen har rigtig høje kvalitetskrav som f.eks. fødevareemballage, og blander det sammen med nogle dunke til opvaskemiddel af samme polymertype, kommer plasten ud i en dårligere kvalitet, fordi der sker en slags forurening af plasten,« pointerer Thomas Fruergaard Astrup.
Der er også en række andre forureningskilder, der ødelægger kvaliteten, fortæller ph.d.-studerende Marie Kampmann Eriksen fra DTU Miljø:
»Hvis plasttyperne ikke adskilles, bliver kvaliteten af det genanvendte materiale forringet. På samme måde kan papirrester fra eksempelvis etiketter, der ofte er klistret på plastemballagen, bidrage til at ’forurene’ plasten.«
Der kan også være rester i emballagen, eller den har været brugt til andre ting, end den var beregnet til, så selv om sorteringsanlæg kan fjerne rigtig meget gennem vask, kan anlæggene ikke fjerne alt.
Desuden vil der altid være en grad af fejlsortering, hvor f.eks. en sensor aflæser plasten på emballagen i stedet for selve polymeren, som emballagen består af, så den sorterer i den forkerte container.
Her spiller design af emballagen en afgørende rolle, mener DTU Miljø. For mange af produkterne er lavet af forskellige plasttyper, så hætten er lavet af én polymertype, kraven af en anden, etiketten af noget tredje og selve beholderen af en fjerde type polymer.
»Det kan man løse ved at tænke sig om i designfasen. Nogle af produkterne kan man godt skille ad, men andre gange sidder de fast, siger Thomas Fruergaard Astrup.«
Der peger både han og Marie Kampmann Eriksen på kødbakker som et eksempel. Der kan bakken være én plasttype, mens den gennemsigtige plastfolie er en anden type. Selv om man godt kan tage filmen af, kommer den sjældent helt af, for der sidder ofte en rest tilbage på kanten, som igen er med til at forurene plasten.
»Det vil klart hjælpe, hvis man undgår sammenblanding af mange plasttyper i emballager og undlader papiretiketter, vil det gøre det nemmere at sortere. Og hvis man tilmed på tværs af landene kan blive enige om det, vil det batte noget,« siger professoren.
I forskningsprojektet har DTU Miljø undersøgt tilgængelig forskning på området og selv haft fingrene begravet i skidtet; plastaffald fra danske husholdninger.
De kan se, at der er et stort potentiale i at øge kvaliteten af det genanvendte plast, hvis man vælger de rigtige indsamlings- og sorteringsløsninger. God sortering i hjemmet er nødvendig for at bevare en høj kvalitet, mens sorteringsanlæg, hvor plasten blandes med andre affaldstyper, kan give store mængder, men i en ringere kvalitet.
Men med dagens teknologi og krav til råmaterialer kommer man højst op på at kunne lukke omkring 40 procent af plastkredsløbet for husholdningerne, selv om man har effektive sorteringsanlæg.
Forskningen på DTU Miljø fortsætter, og man kigger blandt andet på, hvordan man kan indrette et sorteringssystem, der kildesorterer de forskellige plastpolymerer i forhold til kvalitetskrav, så man får mest mulig kvalitet ud af plasten.
»Mit indtryk er, at man i Danmark har stor forståelse for, at kvalitet er vigtigt, mens der på EU-plan er meget fokus på genanvendelsesprocenterne og mængderne. Men heller ikke i Danmark er systemerne indrettet til at håndtere plasten optimalt,« siger Thomas Fruergaard Astrup.
Den videnskabelige rapport er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Industrial Ecology.
Man kunne vinde en del, hvis man forbød papiretikker på genbrugelig plast -- både den til fødevarer og den til f.eks. vaskemidler. Den tekst, der normalt er på etiketterne, kan i stedet printes direkte på plasten.
Blækket bør laves, så det kan vaskes væk (uden at det dog smitter af på fingre m.m.), men det burde ikke være svært at sørge for.
Man kunne også kræve, at plast til fødevarer mærkes med et maskinlæsbart symbol, så sorteringsrobotterne bedre kan skelne.
Plastfolie, der er limet fast til hård plastik, kan også forbydes, da det sjældent rives helt af før plastikken smides i plastaffaldsbeholderen.
Skruelåg på mælke- og juicekartoner er også et problem. Skruelåget kommer nemt af, men den del, der er limet fast til kartonen, bliver sjældent genbrugt. Selv om skruelåg på kartoner kan være praktiske, så er de i det store og hele overflødige -- de fleste kartoner kan genlukkes. Hvis man ikke kan undvære sit skruelåg, må man købe mælk og juice i genbrugelige plastflasker (evt. med pant).
Jeg synes det er ret håbløst at sortere sig ud af plastproblemet. Er det virkelig så slemt at brænde det af? CO2 udledningen kan håndteres på samme måde som naturgas: læg en afgift på plastindholdet af de ting man køber og brug pengene på tilskud til produktion af plast på biomasse. Plast er så nyttigt at det sagtens kan bære en høj afgift.
Sortering er godt, men det virker kun hvis det også er let. Det er simpelthen for besværligt at sortere i små fraktioner - hvilket bare betyder at mere ryger i restaffald.
Svaret er krav til emballagen (undgå etiketter som allerede nævnt, undgå at mixe materialer) - samt forbedret automatisk vask, fraktionering og sortering.
Målet er klart at opnå et kvalitetsresultat som kan genbruges direkte...
Det afhænger af plasten.
PVC er den værste, ca. ⅓ af atomerne er klor, men der er andre plasttyper der er "besværlige" på andre måder.
For de fleste andre typer plast er det bare et enormt spild af resourcer.
Man kan lige så vel sige at det er et enormt spild af resourcer at vaske og sortere småbidder af plast.
Kilde sortering bør/skal starte på fabrikken allerede inden det der skal blive til affald produceres.
Det gælder både selve produktet og den embelage produktet er pakket ind i.
Alt andet er at påføre miljøet og samfundet unødvendige byrder.
Struer kommune har stillet en plast container ud til os. Jeg har fundet ud af, at der ikke skal plasticposer i, kun hård plast. Men hård plast er jo også mange ting.
På genbrugspladsen fik jeg at vide at havestole blot blev brændt, der var ingen aftagere til plasten.
Jeg synes jeg følger godt med, men kan alligevel ikke overskue det.
Den klare folie sikre, at du ikke køber katten i sækken.
Så hvad vil du erstatte den med?
Kunne man ikke erstatte den med "hård" plast/folie?
Det giver nok lige en udfordring med hensyn til at kunne lukke emballagen helt tæt --- kan man svejse/smelte to "hårde" plastdele sammen?
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig synspunktet med at sorterings-processen skal starte allerede ved fremstilling/pakning - og det optimale må være at vi "dumme" forbrugere kan komme al plast i samme beholder og lader affalds-anlægget sortere skidtet. Det sparer plads og fejlsortering.
Etiketter
klar plast
Vil der ikke altid være forurening i genbrugsmaterialer som skal håndteres?
Kender du nogle eksempler, som virker ?
Feks. citronsaft har printet salgsdato direkte på plasten. Marmelade har det på låget. Kort tid efter produktet er taget i brug (3-5 gange), så er datoen ulæselig.
Synes motivationen i systemmet vi har nu stinker.
Der sorteres nu glas,papir/pap metal og plastik fra husholdningsaffaldt.
Ingen kritik af det, men mit problem er at glas, papir/pap og metal er der helt sikkert penge i, tror også der er penge i plastik til afbræding.
I min boligforening (Åhus) er huslejen blevet forhøjet ed 70 kr pr måned fordi vi nu sortere affald og ikke bare sender det hele til forbrænding.
Ved godt det koster et engangsbeløb at få de nye kontainerne, men føler bare at der er nogle virksomheder der sidder og score penge på at jeg nu sortere mit affald.
anden måde at formulere det på.
Der kommer mindre affald ved at sortere affald = mindre udgift til bortskaffelse af affald
sorteret glas = penge
sorteret metal = penge
sortert papir/pap = penge
resultat = det er dyre at sortere affald (noget passer ikke)
Alle plasttyper burde kunne mærkes på den måde.
Det behøver ikke engang være synligt for mennesker.
Pt. er man igang med at etablere indsamlingssystemer for plast i mange kommuner. Og her får man en masse plast, som reelt ikke med fordel kan genvendes.
Fra 1. januar 2020 udbygges pantsystemet til at omfatte en række emballager, som pt. ikke modtages i pantsystemer.
EU påtænker at indføre mere producentansvar fra 2024.
Hvad bliver der så tilbage at indsamle i de kommunale henteordninger? Med stor sandsynlighed kun det, som mest fordelagtigt kan energigenvindes - dvs. brændes.
Når vi nu indsamler plast, bliver det i vid udstrækning sendt ud af landet. I den blandede plast er der meget lidt, som det med fordel er muligt at udsortere til genanvendelse, men i en række andre EU-lande regnes energigenvinding som genanvendelse og indgår i genanvendelsesprocenten.
I Danmark har vi affaldsforbrændingsanlæg, hvor vi har en meget høj udnyttelse af energien i affaldet - i de andre lande sker energi-genvindingen i cementfabrikker og tilsvarende, hvor alene varmeenergien udnyttes.
På forbrændingsanlægget er der store krav til røggasrensning og tæt kontrol - på cementfabrikkerne er kravene betydeligt mindre og kontrollen med sikkerhed mindre.
Alligevel må den danske form for energiudnyttelse af plasten ikke kaldes genvinding eller indgå i genanvendelsesprocenten.
Alene derfor betaler vi dyrt for at sende plastaffald ud af landet - så kan vi nemlig kalde hele mængden genanvendt selv om hovedparten bliver brændt.
Vi sender altså mere og mere god energi ud af landet med store udgifter til følge og skal så købe os til anden energi for at kunne få den nødvendige fjernvarme og el.
Hvor tåbelige kan vi tillade os at være?
Plastfolie, der ikke er limet fast til den hårde plastik, og nemt lader sig adskille fa denne.
PVC er der slet ingen, der til have- På forbrændingsanlæg og forgasningsanlæg giver det korrosion i kedlen og ekstra røgrens-udgifter. I cementovne havner den i deres produkt og giver øgede HCl-emissioner til atmosfæren da de ikke renser deres røggas. På plastpyroslyseanlæg havner kloren i olieproduktet og gør det usælgeligt. PVC deponeres derfor oftest.
For de andre plasttyper er det muligvis et moderat spild af ressourcer at energiudnytte det hvis plasten er helt ren og homogen (f.eks. rester og dunke fra industrien). Men hvis den indeholder urenheder, tilsætningsstoffer eller består af blandede plasttyper, kan miljøbelastningen ved at forsøge at genanvende den være værre end energiudnyttelse. Grænsen mellem hvor det ene er bedre end det andet kan man arbejde på at flytte. Men i dag synes jeg at alle udmeldinger peger på at det er rigtig svært at få økonomi og miljø i selv relativt rene plastfraktioner. Især under danske forhold med kraftvarme.
Umiddelbart tror jeg at olieproduktion ved plast-pyrolyse er det bedste bud hvis man absolut vil materiale-genanvende sammenblandet plast (uden PVC!) . Men den teknologi er stadig i sin vorden, så det reelle miljøaftryk og økonomi må vurderes når den reelt er afprøvet med blandet affaldsplast.
Som vacuumpak?