DTU Miljø: God og dårlig plast bør skilles ad i hjemmet

De fleste husholdninger i Danmark kan sortere plastaffaldet fra, og herefter tager affaldsselskabernes mekaniske sorteringssystem med sensorer sig af resten. På den måde får vi genanvendt mest mulig plast.

Men den måde, europæere i dag tænker cirkulær økonomi, gør os ikke uafhængige af ny plast, påpeger DTU Miljø. Problemet er, at plasten i dag bliver forurenet, når god og dårlig plast ikke skilles ad. Og så har vi ikke højkvalitetsplast til fødevarer.

»Hvis vi har et ønske om at lukke kredsløbet, betyder det, at vi må spare på produktionen af ny plast. Men her spiller kvaliteten af plast ind, for plast består af rigtig mange produkter. Noget har en meget høj kvalitet, og bruges til fødevarer, men hvis det så ender som urtepotter, mangler vi stadig plast i en høj kvalitet, og skal bruge fossile ressourcer på ny plast,« forklarer professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU Miljø til Ingeniøren.

»Så hvis vi med cirkulær økonomi mener, vi vil lukke kredsløbet, er vi nødt til at se på kvaliteten af plast, så vi også fører genanvendelsen tilbage til produkter af tilsvarende kvalitet, ellers går plastens egenskaber tabt,« uddyber han.

DTU Miljø mener, at man fremadrettet er nødt til at tænke på en anden måde end bare i hård og blød plast.

»Måske bør vi ikke fokusere på den plast, der i dag har en lav kvalitet, men fokusere mere på den plast, der er af bedre kvalitet. Så vi indretter sorteringen i to spande – god og dårlig kvalitet. Man kunne måske forestille sig, at man holdt den fødevaregodkendte plast væk fra alt det andet. Selv om denne plast kan være af forskellige typer, så har den været godkendt til fødevarer, og har derfor en høj kvalitet,« « siger Thomas Fruergaard Astrup.

Genanvendelsesmål rettet mod mængde

Professoren og hans kolleger på DTU Miljø har netop afsluttet et forskningsprojekt, hvor de har kigget på kvaliteten af den genanvendte plast. Konklusionen er, at man i dag glemmer at tænke på selve kvaliteten af det udsorterede plast, men ofte bare fokuserer på typen af polymeren, og derfor får genanvendt plast ofte en ringere kvalitet og bliver brugt til ting med færre krav til plastmaterialets egenskaber.

Det skyldes, at både Danmark og EU har fokus på genanvendelsesmålene, så man er nødt til at tænke mængde i stedet for kvalitet. Men målene siger intet om, i hvilken udstrækning vi bevarer eller genanvender materialeegenskaberne i plast.

Derfor er man nødt til at se på de forureningsstrømme, der er i plasten. Jo mere forurening, jo lavere kvalitet i genanvendelsen.

»For når vi har plast, der fra begyndelsen har rigtig høje kvalitetskrav som f.eks. fødevareemballage, og blander det sammen med nogle dunke til opvaskemiddel af samme polymertype, kommer plasten ud i en dårligere kvalitet, fordi der sker en slags forurening af plasten,« pointerer Thomas Fruergaard Astrup.

Forureningskilder i plasten

Der er også en række andre forureningskilder, der ødelægger kvaliteten, fortæller ph.d.-studerende Marie Kampmann Eriksen fra DTU Miljø:

»Hvis plasttyperne ikke adskilles, bliver kvaliteten af det genanvendte materiale forringet. På samme måde kan papirrester fra eksempelvis etiketter, der ofte er klistret på plastemballagen, bidrage til at ’forurene’ plasten.«

Der kan også være rester i emballagen, eller den har været brugt til andre ting, end den var beregnet til, så selv om sorteringsanlæg kan fjerne rigtig meget gennem vask, kan anlæggene ikke fjerne alt.

Desuden vil der altid være en grad af fejlsortering, hvor f.eks. en sensor aflæser plasten på emballagen i stedet for selve polymeren, som emballagen består af, så den sorterer i den forkerte container.

Emballagedesign bliver afgørende

Her spiller design af emballagen en afgørende rolle, mener DTU Miljø. For mange af produkterne er lavet af forskellige plasttyper, så hætten er lavet af én polymertype, kraven af en anden, etiketten af noget tredje og selve beholderen af en fjerde type polymer.

»Det kan man løse ved at tænke sig om i designfasen. Nogle af produkterne kan man godt skille ad, men andre gange sidder de fast, siger Thomas Fruergaard Astrup.«

Der peger både han og Marie Kampmann Eriksen på kødbakker som et eksempel. Der kan bakken være én plasttype, mens den gennemsigtige plastfolie er en anden type. Selv om man godt kan tage filmen af, kommer den sjældent helt af, for der sidder ofte en rest tilbage på kanten, som igen er med til at forurene plasten.

»Det vil klart hjælpe, hvis man undgår sammenblanding af mange plasttyper i emballager og undlader papiretiketter, vil det gøre det nemmere at sortere. Og hvis man tilmed på tværs af landene kan blive enige om det, vil det batte noget,« siger professoren.

Heldigt hvis vi kan lukke 40 pct. af plastkredsløbet

I forskningsprojektet har DTU Miljø undersøgt tilgængelig forskning på området og selv haft fingrene begravet i skidtet; plastaffald fra danske husholdninger.

De kan se, at der er et stort potentiale i at øge kvaliteten af det genanvendte plast, hvis man vælger de rigtige indsamlings- og sorteringsløsninger. God sortering i hjemmet er nødvendig for at bevare en høj kvalitet, mens sorteringsanlæg, hvor plasten blandes med andre affaldstyper, kan give store mængder, men i en ringere kvalitet.

Men med dagens teknologi og krav til råmaterialer kommer man højst op på at kunne lukke omkring 40 procent af plastkredsløbet for husholdningerne, selv om man har effektive sorteringsanlæg.

Sker noget i nær fremtid

Forskningen på DTU Miljø fortsætter, og man kigger blandt andet på, hvordan man kan indrette et sorteringssystem, der kildesorterer de forskellige plastpolymerer i forhold til kvalitetskrav, så man får mest mulig kvalitet ud af plasten.

»Mit indtryk er, at man i Danmark har stor forståelse for, at kvalitet er vigtigt, mens der på EU-plan er meget fokus på genanvendelsesprocenterne og mængderne. Men heller ikke i Danmark er systemerne indrettet til at håndtere plasten optimalt,« siger Thomas Fruergaard Astrup.

Den videnskabelige rapport er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Industrial Ecology.