DTU-lektor: Vandbesparende toiletter kan give kloakforstoppelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-lektor: Vandbesparende toiletter kan give kloakforstoppelse

I Tyskland slår flere eksperter til lyd for, at tyskerne bør spare mindre på vandet af hensyn til landets kloaksystemer. Også i Danmark kan der være situationer, hvor vandbesparende tiltag ikke nødvendigvis er en god idé.

Læs også: Tyske eksperter: Idioti at spare på vandet

Det interne kloaksystem i en etageejendom har typisk rør med forholdsvis lidt fald og er dermed ikke nødvendigvis dimensioneret til vandbesparende teknikker. Det kan nemlig bevirke, at vandgennemstrømningen bliver for lille, og så kan kloaksystemet stoppe til, påpeger lektor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU Miljø, Karsten Arnbjerg-Nielsen.

»Det kloaksystem kan godt få driftsproblemer, og derfor skal man som boligselskab overveje, hvorvidt det kan betale sig at udbygge kloaksystemet eller installere vandbesparende toiletter eller vandbesparende brusehoveder. Det er ikke altid en god idé,« siger han.

Generelt mener Karsten Arnbjerg-Nielsen dog, det er bedst at spare på vandet, og dermed er han altså ikke enig med de tyske eksperter, der slår til lyd for, at de vandbesparende tendenser kan være en dårlig forretning set i forhold til kloakdriften.

»Overordnet set er fordelene større end ulemperne ved at mindske vandforbruget. Der er nogle bestemte steder i kloaksystemet, hvor der er behov for mere vand, end der er. Så sender man en skyllevogn ud en gang imellem og skyller det igennem, hvis ikke det har regnet et stykke tid. Men folk kan jo ikke selv se, hvor det er henne, og langt de fleste steder er det ikke noget problem,« siger han.

Karsten Arnbjerg-Nielsen fortæller, at regnvandskloakkerne i Danmark kun er dimensioneret til at blive brugt fuldt ud mindre end 1 pct. af tiden, og at det er i tørvejr, at der opstår problemer med tilstopning på grund af vandbesparelser. Men selvom kloakproblemerne melder sig, når vandgennemstrømingen er lille, så mener DTU-lektoren alligevel, det ikke giver mening at lade drikkevandet fosse ud af hanen.

»Du har friheden til at vælge, om det skal være drikkevand, eller om du bruger søvand eller regnvand til at lave skylleproceduren med. Så jeg mener ikke, man skal lade være med at spare på vandet, bare fordi det nogle steder giver driftsproblemer i kloaksystemet. Så må man bygge kloaksystemet om eller leve med mindre driftsproblemer, det er den rigtige vej frem,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

100 liter om dagen

Så længe borgernes vandforbrug ikke kommer under 100 liter om dagen, får kloaksystemet ikke nævneværdige problemer, fortæller Karsten Arnbjerg-Nielsen. Ing.dk kunne tidligere i dag fortælle, at vandforbruget pr. dansker er ca. 110 liter om dagen.

»Jeg har ikke set ordentlige analyser af, hvad der bedst kan betale sig, men hvis du ser på by-niveau, så giver det ikke nogen problemer ved omkring 100 liter pr. person per dag. Hvis du kommer under det, så er det klart, at så får man problemer. Så skal man retrofitte i store dele af det eksisterende boligbyggeri, men man kan jo sagtens indrette sit system efter det,« siger han.

Så selvom Karsten Arnbjerg-Nielsen altså ikke er tilhænger af at lade vandet fosse ud af hanerne for kloaknettets skyld, er det alligevel et aspekt, man bør holde sig for øje, mener han:

»Men selvfølgelig skal man have det med i overvejelserne. Der går ressourcer til at ombygge kloaksystemer, men man skal bare huske, at der så sandelig også går ressourcer til at rense vandet, inden det bliver til drikkevand. Der går også nogle ressourcer til at transportere det rundt i byen. Og også i afledningsenden. Der går ressourcer til at få det flyttet og pumpet, og der går ressourcer til at få det renset,« slutter Karsten Arnbjerg-Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har problemet i mit hus, tidligere 2 familieshus, så med lidt god vilje kan det godt kaldes en etageejendom.
Ideen med at bruge søvand til at skylle igennem med er fin, nu venter jeg bare på at det bliver mørkt nok, til at jeg kan få gravet et rør ned til Nakskov Inderfjord, så jeg kan 'låne' vandet derfra.

  • 0
  • 0

Jeg vil hellere genbruge regnvand til at skylle ud med, det kan snildt opsamles i en beholder og pumpes rundt efter behov, det er også fint at bruge det til tøjvask og bilvask idet der ikke er kalk i regnvand.

  • 0
  • 0

Godt at vide at det som almindelige kloakfolk har vidst i mange år, og tjent mange gode penge på, ved eksperne nu :) er der mon opstået et links melle eksperne og kloakfolkene.

Man skal bestemt overveje om det er rentabelt at spare på lidt vandet kontra at få en slamsuger ud hvert år (til 1200 kr/gang)- og tro mig det kan det ikke så brug mindst 10 l skyl så spare du penge og ærgelser

  • 0
  • 0

Vort "spare" toilet bruger i snit 3 gange så meget vand som
et "ikke spare" toilet, da det er umuligt for teknikken, at få
det hele ud i et skyl.
Så der må trækkes 2 gange + og skylles efter med en spand vand.

  • 0
  • 0

Jeg vil hellere genbruge regnvand til at skylle ud med, det kan snildt opsamles i en beholder og pumpes rundt efter behov, det er også fint at bruge det til tøjvask og bilvask idet der ikke er kalk i regnvand.

Danske afgiftsregler (igen) har forhindret at man kunne lave regnvandsanlæg i etageejendomme til toiletterne, det har man haft længe i udlandet.

  • 0
  • 0

For en god ordens skyld, vil jeg på pege at artiklen ikke er helt entydig i ledningssystemerne.
Der findes regnvandsledninger, spildevandsledninger og fællesledninger.

Artiklen er ikke helt konsekvens med hvor problemet opstår, for der vil aldrig blive problemer med spildevandsmængderne i regnvandsledningen (jf. Karsten Arnbjerg-Nielsens udtalelse), eller blive brugt regnvand til spuling af spildevandsledningerne, så al den vand kommer på rensningsanlægget.

Det ville være ønskeligt hvis journalisten ville sætte sig ind i stoffet....

  • 0
  • 0

[quote]Jeg vil hellere genbruge regnvand til at skylle ud med, det kan snildt opsamles i en beholder og pumpes rundt efter behov, det er også fint at bruge det til tøjvask og bilvask idet der ikke er kalk i regnvand.

Danske afgiftsregler (igen) har forhindret at man kunne lave regnvandsanlæg i etageejendomme til toiletterne, det har man haft længe i udlandet.[/quote]

Det har de ellers i Silkeborg, en etageejendom med genbrug af regnvand.

  • 0
  • 0

En af de mest almindelig toiletkummer IFØ Cera burde have en fra fabrikken påtrykt meddelelse "Brug børsten - og skyl igen".

Der vil være oceaner af vand at spare hvis man skiftede dem ud.

  • 0
  • 0

Vort "spare" toilet bruger i snit 3 gange så meget vand som
et "ikke spare" toilet, da det er umuligt for teknikken, at få
det hele ud i et skyl.
Så der må trækkes 2 gange + og skylles efter med en spand vand.

En af de mest almindelig toiletkummer IFØ Cera burde have en fra fabrikken påtrykt meddelelse "Brug børsten - og skyl igen".

Der vil være oceaner af vand at spare hvis man skiftede dem ud.

Man kan bare justere skylle mængden til at være højere end 4/2 L. Kan justeres op til omkring 8 eller 9 liters skyl.

  • 0
  • 0

Her i min familie, har vi gode erfaringer med IFÖ Cera - indstillet til laveste vandforbrug. De første 6 mdr i 2010 brugte vi 97,6 kbm vand. De første 6 mdr i 2011 med Cera brugte vi 85,1 kbm. Det giver en besparelse pr md på 2,1 kbm, så det toilet er snart tjent ind. Vi har nærmest aldrig haft brug for at gentage en udskyldning. Det skyldes måske en udskyldningsvenlig fordøjelse. Undskyld!!

  • 0
  • 0

Jeg har problemet i mit hus, tidligere 2 familieshus........

For 10 år siden eller mere, blev gadens kloak lavet om, så de sidste 5-8 huse på linien, leder alt regnvand ned i spildevands kloakken, ellers gav det forstoppelse.
Så det er ikke et nyt problem, men spare på vandet gør det nok ikke bedre.

Måske skulle vi også hive noget vand op til toilet og så bare give den fuld skylle i kummen.

  • 0
  • 0

Der skal også spares på vandet af hensyn til grundvandet.

Mere og mere grundvand er forurerenet eller i risiko for at blive forurerenet af human aktivitet ved overfladen (typisk punktkilder, f.eks. virksomheder og landbrug).

Landbrug og Københavns kommune indvinder stigende mængder, bl.a. på Sjælland, og derfor er der al mulig grund til at spare på indvindingen, hvilket betyder at sjællænderne skal spare på vandet. Længere er den ikke. Drift og vedligeholdelse af kloaknettet er noget helt andet, og kan skylning foregå intelligent, f.eks. med regnvand er jo kun godt. Man kan også bare bruge noget af det vand der ledes ud fra spildevandsanlægget til at skylle igennem med. Det er jo rent nok til at blive hældt ud i Øresund, så må det også være rent nok til at blive hældt i kloakken.

Alternativt kan man renovere og bygge kloaknettet til at klare mindre vandgennemstrømning.

Hvis vi skal til at bruge regnvand til kloak og vask, så skal der helt anden afgiftsstruktur på plads. I vor ejendom med separat vandstreng til toiletter kan det faktisk lade sig gøre, bare ikke pga. økonomien. Kommunen kræver særskilt afledningsafgift for den mængde regnvand der tilgår kloaknettet, og dermed fjernes alle økonomiske argumenter for at ombygge systemet. Så var det mere økonomisk at skifte ud til 2-skyls toiletter, og pt. har det ikke givet problemer.

Til gengæld kan det næsten betale sig at lave regnvandsfaskiner for afledning af vand fra taget, fordi kommunen betaler en del af afledningsbidraget tilbage. Den løsning giver så til gengæld en mindre gennemskylning af kloaknettet ...

  • 0
  • 0

DS 432 s.57
"For wc’er med mindre skyllevandsmængde end 6 liter gælder særlige krav til afløbsinstallationen, blandt andet til mindste fald, ledningslængder og bøjninger mv. Sådanne wc’er godkendes til brug i et bestemt system med særlige krav til installationen".

Hvilket betyder, at har du et hus fra før vandsparetoilettet blev "opfundet" vil dit ledningsystem være dimensioneret til min 6l skyl (hvis det overhovedet er beregnet).

  • 0
  • 0

Artiklen referer til tyske erfaringer. I Berlin har kloakvæsnet regelmæssig problemer med tilstoppede kloakledninger pga. af vandsparende tiltag. Dette kureres med regelmæssige gennemskylninger med DRIKKEVAND fra ledningsnettet.

  • 0
  • 0

at man i london i 1800 hvidkål løste dette problem ved at lave kloakkerne æg-formede med den spidse ende nedad, hvilket betyder, at der i høj grad er selvrensende ved lav vandføring, samtidig med, at der er kapacitet til stede ved store vandmængder.

Dette til trods, vedbliver vi at installere runde rør.

Gaab - problemet blev løst for snart 200 år siden! Hvor er dagens "kloge hoveder" ???

  • 0
  • 0

Citat:------"Artiklen referer til tyske erfaringer. I Berlin har kloakvæsnet regelmæssig problemer med tilstoppede kloakledninger pga. af vandsparende tiltag. Dette kureres med regelmæssige gennemskylninger med DRIKKEVAND fra ledningsnettet."-------

Hvorfor skulle Berlin være et forebillede?
Vandforsyningen fandt de ikke selv ud af. Det var englændere som skulle hjælpe.
I dag er vandforsyning og kloakvæsen sammenlagt. Foretagendet er privatiseret. 49 % ejes af et fransk firma -Viola Wasser- sammen med RWE (Rheinisch Westfälische Elektricitetswerke) som har stor ekspertice i den højere teknik, særlig i a-kraft.

Berlins borgere har med rette større aktioner i gang, for igen at få vandforsyningen og kloaksystemet på egne kommunale hænder.

  • 0
  • 0

-grundvands-ressourcer! Der skal aldeles ikke [b]spares[/b] (sic) nogetsomhelst!!

Det er fuldstændig galimatias, ligesom så meget andet.

enhver som har været ude at rejse ved hvor ringe og lidt vand de har rundt om kring. Så er det da sindsygt at beskatte det som død og helvede herhjemme, og endda lægge afgift på at få det ledt væk igen (!!!!!!!!!!). Det er vel nok den største naturressourcev haver, og det er noget at være stolte over.

  • 0
  • 0

Opkrævning af moms og forbrugsafgifter af drikkevand er blot en ekstra beskatning.
Med en vandpris på kr 50 pr m3 betaler alle kr 10 i moms og kr 5 i
afgift på grund af de "knappe" grundvandsressourcer.
Drikkevand burde ikke koste mere end kr 10 pr m3
og spildvandshåndtering max kr 15 pr m3.
Det er så halv pris i forhold til i dag.
Hvorfor betale moms og afgifter af livsnødvendigt drikkevand?
Hvorfor bruge dette rene drikkevand til at skylle toiletter med?

  • 0
  • 0

Danmark har masser af vand.
Politikerne - startende med de radikale - har forlængst fundet ud af, at vores allesammens vand (husk på, det er ikke mere politikernens vand, end det er dit!) - kan beskattes. Det bliver så lanceret som grønne afgifter for at få os til at gøre mindre vrøvl.
Nej, lad vandet strømme gemmen klolakkerne og holde dem rene og pæne.
Og lad os så få sænket den urimelige vandbeskatning. Det koster næppe mere end en rund femmer at hive vandet op i DK og OK noget mere at få det renset, men hvis fader stat var lidt mindre grådig, så var rensningen nok også til at betale.
Ergo, vandbesparelser er ligesom vindmøller tåbelighed i en ret høj potens.

  • 0
  • 0