DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien

Illustration: Wikipedia

I 2020 flytter det veterinære bered­skab, der skal diagnosticere og bekæmpe smittefarlige husdyrsygdomme, fra øen Lindholm i Stege Bugt til Amager. Det sker, når DTU Veterinærinstituttet efter 13 år mister opgaven til Statens Serum Institut og Københavns Universitet (SSI/KU).

En del af beredskabet flytter dog væsentligt længere: Dyreforsøg med store dyr skal foregå på forskningsinstitutionen IRTA i Barcelona, hvor SSI/KU i god tid skal booke plads i de spanske staldlaboratorier.

Læs også: DTU tabte veterinærberedskabet – måske var det også meningen

Udflytningen kan vise sig at blive den første af en række store ændringer af myndighedsbetjeningen i Danmark, eftersom regeringen også vil ‘konkurrenceudsætte’ andre områder for at få mest for pengene.

Lindholm rummer tre sikrede staldfaciliteter, hvor man kan lave stordyrsforsøg med for eksempel svinepest og mund- og klovsyge. Der er tale om isolations-staldfaciliteter under tryk med sluse og badefaciliteter til forskerne. Desuden er affaldshåndteringen sikret. Illustration: DTU

Dermed kan veterinærberedskabet blive en generalprøve på de faglige slagsmål, der kan opstå mellem institutioner, der traditionelt har stået for betjeningen, og dem, der gerne vil tage over – måske gennem markante ændringer af arbejdsgangene.

Og flytningen af dyreforsøg ud af Danmark er markant. Den er faktisk et historisk brud med den hidtidige danske politik, der har fremhævet nødvendigheden af at kunne foretage forsøg på dansk jord med store dyr i sikrede staldlaboratorier.

Ifølge DTU Veterinærinstituttet vil Barcelona-løsningen forringe den forskningsbaserede rådgivning om husdyrsygdomme som fugleinfluenza og afrikansk svinepest, der kan stoppe den vigtige landbrugseksport. Andre parter i sagen lader dog tvivlen komme det nye beredskab til gode – eller er helt uenige med DTU.

Øen i Stege Bugt

For at forstå forandringen, skal vi først en tur til Stege Bugt, hvor øen Lindholm i dag huser hele beredskabspakken med diagnostik og staldlaboratorier til alle slags dyreforsøg. Men driften koster mange penge, og derfor havde DTU planlagt flytning til nye staldlaboratorier i Lyngby. DTU har dog droppet den flytning, fordi byggeriet blev for dyrt.

SSI/KU vandt i juni en konkurrenceudsættelse af opgaven, hvor Fødevarestyrelsen havde indbudt de to til sammen at give et tilbud på beredskabet fra 2020 i konkurrence med DTU Veterinærinstituttet. Tilbuddet måtte som noget helt nyt gerne indtænke samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner.

SSI vil selv kunne klare forsøg med minigrise og grise op til 30 kilo. Resten vil man købe sig til i Barcelona – og det gør SSI/KU­-løsningen billigere end DTU’s.

Hos DTU Veterinærinstituttet mener man, at højtspecialiseret faglig ekspertise dermed vil blive fjernet fra dansk jord – og at let adgang til stordyrsforsøg i sig selv er vigtig:

»Stordyrsfaciliteter er primært relateret til forskning, men vores erfaring er, at der ofte er brug for den viden ret hurtigt, f.eks. hvis nye sygdomme pludselig truer,« forklarer viceinstitutdirektør for DTU Veterinærinstituttet og chef for det veterinære beredskab Kristian Møller.

»I sådanne tilfælde kan det være problematisk at skulle vente måneder og samtidig skulle anvende f.eks. spanske dyr. Så det er helt klart en forringelse,« uddyber han.

Veterinærchef i Fødevarestyrelsen Per Henriksen mener dog, at den fremtidige adgang til dyreforsøg rækker fint til det danske behov:

Forskningsinstitutionen på Lindholm rummer også sikrede laboratorier, der blandt andet indgår i akutberedskabet til diagnostik. Når der er mistanke om for eksempel svinepest, bliver prøverne straks transporteret til Lindholm, hvor de bliver undersøgt. Hvis der er tale om smitte, træder Fødevarestyrelsens kriseberedskab til. Illustration: DTU

»Forsøg er forskning, der skal planlægges. De skal finansieres og godkendes af dyreforsøgstilsynet, før man kan lave smitteforsøg. Det er en misforståelse at tro, at man laver det akut,« siger Per Henriksen og pointerer, at SSI’s staldfaciliteter til grise op til 30 kilo er tilstrækkelige til forsøg med de to typer svinepest, man er mest bekymret for, også fordi svinesygdomme ifølge ham primært rammer yngre grise, der ligesom små børn er ekstra udsatte.

Han peger desuden på, at Fødevarestyrelsen for år siden meddelte, at Danmark ikke længere skulle lave stordyrsforsøg med mund- og klovsyge, hvorfor det slet ikke er en forringelse ikke at have adgang til sådanne laboratorier i Danmark.

Men det er ukorrekt og en misforståelse, når Fødevarestyrelsen udtaler sig om kvægforsøg og mener, at Amager-faciliteterne til svin rækker, siger Kristian Møller:

»Vi har med Fødevarestyrelsen været enige om ikke at skulle udføre forsøg med mund- og klovsyge. Men det er ikke det samme som ikke at skulle lave forsøg med kvæg og andre større dyr, for de kan få andre alvorlige sygdomme. Inden for de seneste år har vi haft to eksempler, der ramte danske kvæg og får: bluetongue og Schmallenberg-virus.«

På SSI, der sammen med KU har designet det kommende beredskab, er man naturligvis som hos Fødevarestyrelsen uenige i DTU’s kritik og mener tværtimod, at det er en fordel at have forsøg både her og Spanien. Det har man set ved influenza­forsøg, som man også samarbejder med Barcelona om, siger faglig direktør i SSI Kåre Mølbak.

Han siger også, at tiden er ved at løbe fra staldfaciliteterne på grund af udviklingen inden for molekylære laboratorieforsøg og nye teknologier, hvor man kan arbejde med inaktivt materiale, der ikke er smitsomt – en argumentation, som DTU’s Kristian Møller dog heller ikke køber:

»Uden forsøg i de dyr, virus angriber, kan man f.eks. ikke tjekke, hvor farligt et nyt virus er, om og i hvor høj grad det slår an i danske produktionsdyr, og i hvor høj grad det spredes. Og det kan være nødvendigt at smitte dyr for at udvikle nye specifikke analysemetoder,« siger han.

DTU står alene med kritikken

Så vidt den faglige strid mellem de to kombattanter. I det erhverv, som beredskabet skal betjene, er hverken Landbrug & Fødevarer (L&F) eller Den Danske Dyrlægeforening umiddelbart bekymret:

»Det, der optager os mest, er, at Fødevarestyrelsen – uanset hvem der har opgaven – sikrer sig, at vi har de nødvendige kompetencer til at lave den nødvendige diagnostik i Danmark, for det handler om vores troværdighed på eksportmarkederne,« siger direktør for veterinære forhold i L&F Jens Munk Ebbesen.

Hos Den Danske Dyrlægeforening påpeger formand Carsten Jensen, at det er Fødevarestyrelsen, der bestemmer, hvad der skal være i et beredskab og i udredningen af et sygdomsudbrud og sikre sig, at laboratoriefaciliteterne passer til det.

»Jeg kan ikke gå ind og sige, at vi ikke har et beredskab, der fungerer i fremtiden. Det er klart, at der skal ske en kompetenceopbygning på SSI/KU på nogle fagområder. Og det ser jeg frem til, at DTU, SSI/KU og Fødevarestyrelsen får løst i fællesskab, så vi oppebærer det og er klar til et eventuelt smitteudbrud. Man skal også fortsat være klar i tiden fra i dag og frem til at ansvaret overdrages,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi ser på Penkowas rotteforsøg i Spanien, så kunne de jo gøres helt gratis.

Jeg undskylder ydmygt min upassende kommentar ;o)

  • 5
  • 0

Vet.Inst. har siden 2007 "hoppet på tungen" for dansk landbrug - ydet konkret vejledning til FVSTs dyrlæger, praktiserende dyrlæger, udviklet supersikre analyser med endeligt lab.svar inden for ét døgn - også om natten, og på helligdage! ang. svinepest og fugleinfluenza - Mon der fortsat vil være en sådan service ved "billigere" løsninger?

Måske viser de "billigere løsninger" sig at blive MEGET dyre for dansk landbrug... - Hvad mon der står i udbudsmaterialet og hurtig og effektiv hjælp, når "lokummet brænder"???

De allerbedste hilsener

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten