DTU-instrumenter hjælper med måling af Jordens magnetfelt

Ok, jamen det var da næsten synd at den ikke kom til at hedde Risbo misionen så, det klinger også godt. ;-) Men kan man forestille sig at jordens magnetfelt kunne påvirkes af kræfter uden for jorden, evt. solen eller andre himmellegemer der også har stor magnetisk kraft. ?

Der er dog ingen særlig grund til at dette vil ske. Hvis man går ind til kernen for at se på hvordan feltet egentlig tager sig ud finder man at feltet har to hovedpoler (sydpoler) på den nordlige halvkugle, en under Canada og en under Sibirien. De modsvares af tilsvarende nordpoler der ligger på kernen under Antarktis's kant. Denne struktur kan man se gennem de 150 år man har haft gode instrumentelle magnetiske målinger verden over. Og videre kan man se at strukturen er stabil, positionerne ligger fast på jordkernen. Det var nordmanden Christoffer Hansteen der påpegede dette i 1800-tallet. Siden har satellitmålinger som NASA's Magsat og danske Ørsted bekræftet denne struktur og forståelse af magnetfeltets konfiguration. Og siden den tyske CHAMP og nu vil ESA's nye mission vise det samme. Jeg kan tilføje at netop Hansteens teori var det der fik mig til at foreslå Ørsted-missionen o 1990. Af nationale grunde kom den så til at hedde Ørsted.

Det man i almindelighed forstår ved den magnetiske pol (dip-polen) er det sted på jordoverfladen hvor feltet er lodret. Dette punkt flytter sig rigtig nok nordpå fra Canada. Man skal nok ikke lægge så meget i dette. Der er tilbage i tiden set hurtige vandringer af dette punkt.

Hvis man skal prøve at forudsige noget om en snarlig polvending skal man gå ind og se på tingene inde på jordkernen. Her ser tingene ud til at have en stor stabilitet. Den nye ESA mission vil have en forbedret mulighed for at studere kernefeltet ved sine tre satelliter.

Torben Risbo Geofysik Afdeling Niels Bohr institutet

Der er herhjemme siden Ørsteds opsendelse opstået nogle overdrevne forestillinger om den magnetiske polaritets snarlige vending. Disse deles ikke i almindelighed i den faglige verden udenom. Der er således ikke tale om at den magnetiske sydpol (!) har flyttet sig 6000 km ind i Sibirien. Det der karakteriserer jordens magnetfelt er at det ændrer sig hele tiden, men at hovedfeltet som vi ser det på jordoverfladen har været stabilt og bevaret sin polaritet gennem 760 000 år. Dipoldelen af feltet har dog i den tid vi har haft instrumentmålinger været (150 år) i aftagen og er det i stigende grad således at denne del af feltet vil være nul om 1200 år

Der skrives hvornår polerne skifter, men er det ikke et faktum at en pol vending allerede er godt i gang, eller mener man hvornår de vender pludseligt ? 1: for ca 2 år siden måtte man male nye kompas koordinater på landingsbanerne i Californien, grundet nye afvigelser i magnetfeltet,
2: den magnetiske nordpol har på få år flyttet sig ca. 6000 km ind i Sibirien 3: vejrsystemer ser ud til at opføre sig på en ny måde jorden rundt 4: forskellige havdyr strander rundt om på kloden uden forklaring, dette kan vel skyldes at de bruger jordens magnetfelt til at navigere efter ? 5: fænomenet nordlys kan nu også ses af folk længere mod syd, og er vel et mere udbredt end tidligere ? 6: for 3-4 år siden lavede Viden om på DR 1 et program om emnet pol vending, det gik mest på at boreprøver i vulkanske stenarter viste at jernpartikler i en bestemt dybde alle vendte den modsatte vej end de gjorde i andre dybder, dette kunne jo tyde på at samtidig med at der har været vulkanske udbrud, har der også fundet et pol skifte sted. Man kunne sikkert finde flere eksempler på at en pol vending er godt i gang.