DTU: Hændeligt uheld bag et døgns løbsk-kørsel med Mors-vindmølle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU: Hændeligt uheld bag et døgns løbsk-kørsel med Mors-vindmølle

Et hændeligt uheld. Sådan kalder leder af Godkendelsessekretariatet for Vindmøller på DTU Peggy Friis de omstændigheder, som den 16. januar førte til, at en 175 kW-mølle med 24 år på bagen kørte ude af kontrol i et døgns tid og til sidst havarerede.

Læs også: Løbsk vindmølle væltet efter et døgns afspærring

»Det var en kombination af, at skivebremsen var slidt, og at der var en fejl på strømforsyningen til vindmøllen, så den ikke kunne krøje og dermed kom til at køre i bagvind, hvor spoilerne virker dårligt,« forklarer Peggy Friis fra Godkendelsessekretariatet, som opsamler erfaringer fra alle vindmøllehavarier i Danmark.

Forløbet var ifølge Peggy Friis, at en medarbejder fra servicefirmaet tilfældigt passerer vindmøllen onsdag eftermiddag på vej hjem fra arbejde. Han kan se, at møllen kører med en spoiler ude, hvilket er en fejl, og stopper derfor møllen for at vende tilbage næste dag og udbedre fejlen.

Der var altså ikke tale om, at møllen fik et servicetjek, som både Ingeniøren og andre medier tidligere har skrevet.

Læs også: Løbsk vindmølle blev efterset i tirsdags

Men da skivebremsen på møllen åbenbart har været defekt, er møllen alligevel begyndt at køre i løbet af natten. Da der samtidig har været fejl i strømforsyningen, har møllens krøjesystem ikke virket, og vindmøllen kommer derfor til at stå og køre i bagvind med én spoiler ude.

Dermed forbliver omdrejningstallet relativt lavt af en løbsk-kørsel, og derfor kunne centrifugalkraften ikke presse de andre spoilere ud. Disse er nemlig designet til at virke, når møllen kører almindeligt i forvind, hvor vinden rammer vingerne først.

Peggy Friis betegner det ikke som usædvanligt, at en skivebremse kan stå og sive lidt olie hen over ventilerne:

»Møllen har fået service for 4-5 måneder siden, hvor manualen siger én gang om året for så gamle vindmøller – så der er ikke umiddelbart noget at komme efter der,« siger hun.

Læs også: Teknisk konsulent: Gamle vindmøller er sikre nok

Efter godt et døgns løbsk-kørsel faldt en vinge af, og møllen kom så meget i ubalance, at maskinkabinen med to vinger faldt af og styrtede til jorden.

Godkendelsessekretariatet bliver også brugt som rådgiver for beredskabsfolk med hensyn til, hvor mølledelene vil lande efter et havari, og hvor stort et areal man skal afspærre af sikkerhedshensyn.

»Vi rådgav folkene på Mors om afspærringen, og jeg er da godt tilfreds med, at delene faldt inden for de afspærringerne og at hele forløbet ikke udsatte nogen for fare,« siger hun.

Denne video er optaget af Ingeniøren-læseren Martin Svenningsen under løbsk-kørslen.

Der var tale om en 175 kW-mølle af fabrikatet DWP – Danish Wind Power. Firmaet eksisterer ikke længere.

Møllen blev opstillet i juni 1989 og har altså 24 år på bagen. Vindmøllens rotordiameter er 23 meter og navhøjden 30,7 meter

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten