DTU går sammen med hospital om ny kræftbehandling
I dag er blærekræft er en af de dyreste sygdomme at behandle herhjemme. Ofte må patienterne vente op til fem dage på, at vævet kommer tilbage fra analyse. Det betyder, at den rette behandling kan være flere uger om at komme i gang.
Selvom lægerne ved operation får fjernet tumorvævet helt, kommer det ofte tilbage - og for mange patienter desværre for resten af livet. Danske læger foretager 6-8.000 af sådanne operationer om året.
Læs også: Immunterapi brager frem på danske sygehuse
Den forudgående rutineundersøgelse er heller ikke optimal.
»Normalt må man se op i blæren med en kikkert via urinrøret for at visualisere tumorvæv. Det tager kun ti minutter, men er ikke så fornøjeligt for patienten,« siger overlæge Gregers Hermann fra Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.
Ny lysbehandling giver resultat med det samme
DTU og Frederiksberg Hospital håber på snart at kunne imødegå det tidskrævende og dyre forløb med hurtigere, nemmere og billigere blærekræftbehandlinger på sygehusene. Sammen står de to instanser nu i spidsen for et EU-støttet forskningsprojekt, hvor ingeniører og læger er gået sammen om at udvikle nye instrumenter og optiske metoder til afbildning af blærevæggen hos blærekræftpatienter.
Grundlæggende er der tale om en parallel til ultralyd, hvor vævet reflekteres over på en skærm og viser et billede af blærevæggen. Undersøgelsen af vævet i et mikroskop bliver på den måde overflødig.
»Snart kan vi trykke på en knap, få et billede op på en skærm og se de samme ting, vi før skulle se i mikroskopet. På den måde ved vi omgående, om der er farligt eller mindre farligt væv i blæren,« siger overlæge Gregers G Hermann.
Løsningen gør brug af fire forskellige optiske metoder, der skal kombineres i ét endoskop. Her har forskere fra DTU Fotonik udviklet en speciel optisk teknologi med kompakte lyskilder og højhastigheds-billeddannelse. Målet er, at lægerne i løbet af få sekunder får et detaljeret billede af, hvor dybt kræftcellerne er vokset ind i blærevæggen.
Tidligere behandling
»Vi gør brug af en multimodal tilgang, hvor de enkelte metoders styrker kompenserer de andres svagheder. På den måde kan vi forbedre diagnosen og tilmed gøre det tidligere. Det kan få stor indflydelse på resultatet af behandlingen, som kan igangsættes tidligere med færre opfølgende procedurer,« siger Peter E. Andersen, seniorforsker ved DTU Fotonik.
Alt i alt betyder det, at mange flere patienter snart kan behandles uden indlæggelse og bedøvelse. Er der noget galt, kan lægerne hurtigt vurdere, om det kan ordnes med et simpelt indgreb i ambulatoriet, eller om en større operation er nødvendig.
Det giver patienterne større livskvalitet og vil kunne spare danske sygehuse for mere end 100 mio. kr. over en femårig periode ifølge Peter E. Andersen.
»Vi mener, at vi dermed har en enestående mulighed for at tilvejebringe ny diagnostik bestemt af kliniske behov. Håbet er, at vi kan bringe teknologien i spil og nå frem til at diagnosticere og behandle blærekræft bedre, hurtigere og tidligere end hidtil. Det vil være banebrydende,« siger Peter E. Andersen.
På DTU Fotonik regner man med, at udviklingen vil være på plads om fire-fem år.
Nyt europæisk læge-ingeniørsamarbejde
Projektet mellem DTU og Frederiksberg Hospital, med forkortelsen MIB, har fået en bevilling på 45 millioner kroner fra EU's forskningsstøtteprogram Horizon 2020. Foruden Frederiksberg Hospital indgår flere europæiske universiteter i samarbejdet.
Den nye lysbehandling danner samtidig grundlag for det netop opstartede danske samarbejde MOC (Medico Optisk Center), hvor ingeniører bringes direkte ind på operationsgangen og ambulatoriet på Frederiksberg Hospital for bedre at forstå den virkelighed, lægerne arbejder i.
Læs også: Ny kræftbehandling hjælper immunforsvaret med at opdage kræftceller
Når læger og ingeniører forstår hinandens tankegang, drager de langt bedre fordel af hinandens ideer, mener Gregers Hermann, der har inviteret ingeniørene ind på hospitalet og regner med, at flere løsninger til gavn for patienter vil komme ud af samarbejdet de kommende år.
»Det er sjældent, at ingeniører inviteres helt ind på operationsgangen. Ofte kommer de med en opfindelse og siger: 'Kan I bruge det her?' Nu definerer vi behovet sammen. Det er EU-projektet her et godt eksempel på,« siger han.
På DTU og Frederiksberg Hospital, hvis aktiviteter snart flyttes til Gentofte Hospital, håber man, at konceptet på sigt også kan overføres til diagnosticering af tarm-, prostata-, mave-, spiserørs- og lungekræft.
