DTU-forskeres præcise kortlægning: Havet i Arktis stiger 2,2 mm om året
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forskeres præcise kortlægning: Havet i Arktis stiger 2,2 mm om året

Illustration: Pink floyd88 a via Wikimedia Commons

Når forskere har skullet undersøge, hvor meget verdenshavene stiger, har de arktiske have altid voldt problemer. Dårligere satellitdækning og tykke islag gør det sværere for forskerne at måle havstigningerne lige så præcist som andre steder på kloden.

Nu har forskere fra DTU Spaces geodæsi-afdeling og det geodætiske forskningsinstitut ved Münchens tekniske universitet analyseret omfattende datamængder med satellitmålinger gennem 27 år. Forskerne har analyseret i alt 1,5 mia. målinger fra radarsatellitter. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

Siden 1996 har de arktiske have oplevet en gennemsnitlig havstigning på 2,2 mm om året. Kigger man kun på området ved havstrømmen Beaufort Gyre nord for Grønland, Canada og Alaska, er den årlige stigning over 10 mm, viser forskernes resultater.

Den øverste figur viser havstigningen fra 1991 til 2018, som er på gennemsnitligt 1,55 mm/år, mens den nederste figur viser havstigningen fra 1996 til 2018 med gennemsnitligt 2,22 mm/år. Illustration: DTU Space/TUM

Undersøgelsen er baseret på højdemålinger fra rummet via satellitter og strækker sig over perioden fra 1991 til 2018, selvom det mest præcise overblik kun fås, hvis man skærer en satellit fra før 1996 fra og dermed kun måler mellem 1996 og 2018.

»Vi har nu det hidtil mest komplette og præcise overblik over havstigningerne i det arktiske ocean,« siger Stine Kildegaard Rose i pressemeddelelsen. Hun er forsker ved DTU Space og førsteforfatter til forskningsartiklen.

»Det er information, der er vigtig i forhold til at kende den faktiske udvikling og kunne estimere fremtidige havstigninger i forbindelse med klimaforandringer,« fortsætter hun.

Algoritme analyserer signaler

Havstigningerne sker, når temperaturerne stiger, og isen i Grønland smelter. Når isen smelter, risikerer det også at ændre på globale havstrømme, hvilket vil have en effekt på hele Jordens klima.

Hidtil har det været svært at måle havstigninger i Arktis. Normalt gør forskerne det med højdemålinger, som måler afstanden til havoverfladen, men fordi store dele af havet i Arktis er dækket med is meget af året, er nøjagtige højdemålingerne vanskelige at foretage.

I det nye studie har forskerne fra DTU og München derfor udviklet særlige algoritmer til at analysere de radarsignaler, som reflekteres fra havets overflade, når vandstanden skal fastsættes.

»Udfordringen består i at finde signalet fra vandet i de målte data. Radar-satellitterne måler kun afstanden til overfladen, men store dele af Arktis' have er fyldt med is, der så at sige dækker for havvandet,« siger dr. Marcello Passaro fra Münchens tekniske universitet, som har udviklet algoritmer til forskningsprojektet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man skal supplere tallene for Grønland og Arktis med et mere globalt billede, kan man på følgende figur aflæse gennemsnitlige havstigninger i forskellige regioner. Taget fra https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/do...

Reconstructed local sea level trend (mm yr−1) for the periods (a) October 1994 to May 2008 coinciding with the altimetry data used, (b) September 1901 to May 2008, (c) September 1901 to December 1949, and (d) January 1950 to December 1999. Shown are the mean from the training cases given in Table 1. Areas with absolute values less than twice the corresponding standard deviations of the ensemble are dotted.

Som man ser er der tale om store havstigninger ved Grønlands sydspids, som dog aftager væk fra området. Tallene i artiklen som Ingeniøren omtaler stemmer meget godt med de tal man har fundet for Arktis. Tallene for den globale gennemsnitlige havstigning viser ikke nogen akcelleration over lange tidsrum, som man kan se af nedenstående figur

a Reconstructed global mean sea level anomaly. Shown is the mean from the nine training cases given in Table 1 together with their standard deviation . The results from Wenzel and Schröter and Church and White are included for comparison. b Cutout from Figure 8a for the period 1994–2010.

Hvis man ønsker at forstå havstigninger gennem de sidste 200 år er følgende graf nyttig- taget fra en nylig artikel om havstigninger - skrevet af en norsk forsker:

Her ser man en sænkning af havniveauet frem til ca 1850 , som er det tidspunkt hvor den lille istid ophører og klodens temperaturer begynder at stige igen. Længe før CO2 havde nogen virkning. Og som man ser er der tale om en lineær stigning i tiden efter frem til nutiden. Og stigningen er meget mindre end IPCC påstår den skulle være med deres teoretiske studentikose modeller. kun 1,8 mm per år. svarende til det man har målt i Arktis (bortset fra de lokale variationer som kan være betydelige - se første figur ovenfor)

  • 9
  • 10

Betyder det at Grønlands masse tiltager deroppe nordpå? Det skulle jo trække vandet til sig.
Desværre er relative tidevandsmålinger få og med store udfald i det arktiske, så det er svært at få noget at sammenligne med.

  • 4
  • 9

Men hvis forskerne bekræfter hinandens resultater, hvad er så problemet?

Et svar kan du måske finde her

https://klimarealisme.dk/2019/07/17/et-uan...

Hvis man har resultatere, der ikke behager klimahysterikerne i forsker- og medieverdenen og som afviser alle påstande om alarmerende havstigninger, som tværtimod findes at være konstante lineære forløb over lange tidsrum, siden ca, 1850, så kommer de primitive og lidt grinagtige indvendinger jo.

  • 8
  • 9

Grafen fra NVJ viser en kraftig niveau stigning fra 1850 til 1870, CW-grafen har udgangspunkt i 1870. Førstnævnte graf viser en begrænset stigning i perioden 1960-80 hvorimod CW viser en konstant stigningstakt. Begge forhold påvirker de tre hældningskurver.

  • 0
  • 1

Hvordan kommer man til en stigning på 2,2 mm/år når de målinger der refereres til angiver 1,8 mm/år ( klik på den og se øvre venstre hjørne. )

Det eneste som synes at give mening er kommentarerne.

  • 2
  • 3

Det er mærkeligt at DTU sletter data for at finde en højere stigning. Ganske vist er ingeniører notorisk dårlige til matematik og isæ statistik ( det var de på min tid), men så dårlige?

En meget mærkelig artikel.

  • 4
  • 5