DTU-forskere: Vores biomarkør afslører om kemo virker

Forskere ved DTU har fundet en metode til at forudsige, om en bestemt form for kemoterapi vil have en virkning på den enkelte brystkræftpatient.

Ved behandling af brystkræft gives der oftest også kemoterapi, men de mest almindelige typer kemoterapi virker kun effektivt på 20-30 procent af patienterne.

De resterende 70-80 procent vil ikke få andet ud af behandlingen end alvorlige bivirkninger som hjerteproblemer og hårtab, samtidig med at de kommer senere i gang med en behandling, der rent faktisk virker.

Det vil derfor have stor betydning, hvis lægerne på forhånd kan sige, hvilken kemoterapi, der vil virke på patienten. Og nu er DTU-forskerne altså kommet et vigtigt skridt i den retning.

Forskerne har ved hjælp af bioinformatik og genekspressionsanalyse opdaget, at nogle af de mest anvendte typer af kemoterapi, anthracycliner, ikke har nogen effekt på en bestemt gruppe af brystkræftpatienter, der alle har en høj aktivitet (overekspression) af et bestemt gen på det 8. kromosom. Hos disse patienter vil anthracycliner aldrig nå ind i kræftcellens kerne.

Gælder 500 patienter årligt

Professor Zoltan Szallasi, der leder forskerholdet fra DTU Systembiologi, anslår, at ca. 500 brystkræftpatienter om året i Danmark vil falde i denne gruppe, og denne gruppe vil kunne spares for unødige bivirkninger og hurtigere sættes i behandling med en anden type kemoterapi.

Han forventer, at resultaterne vil kunne bruges i praksis inden for et år eller to, og kalder det et vigtigt gennembrud.

»Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient. Vi er også begyndt at forstå, hvorfor nogle typer medicin virker eller ikke virker på forskellige typer kræftceller,« siger professoren ifølge en pressemeddelelse fra DTU.

Resultaterne, der er skabt i samarbejde med amerikanske forskere fra blandt andet Harvard Medical School, blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine for nylig.