DTU-forskere vil tvinge skimmelsvampen ud af boligerne

Det river i næsen, vejrtrækningen er besværet, og det gør ondt i hovedet.

Sådan er hverdagen for tusindvis af mennesker, som til dagligt er udsat for skimmelsvamp i deres huse. Op til hver fjerde danske bolig kan være angrebet af skimmelsvamp.

Det problem vil et forskningsprojekt på Biocentrum-DTU nu gøre noget ved. Med lektor Birgitte Andersen i spidsen har forskningscentret nu søsat projektet "svampekonsortier i vandskadede bygninger" som skal afsløre, hvad der får skimmelsvampene til at angribe og sprede sig.

Illustration: Lars Gejl/Scanpix Danmark

»Mange boliger er for dårlige til at modstå angreb fra skimmelsvampe. Problemet er, at forskerne kun har en begrænset viden om svampene selv, og derfor er det svært at sætte ind over for dem,« siger Birgitte Andersen.

Hun mener, indsatsen mod svampene formentlig skal ske ved at udvikle gifte, som kan slå de farlige skimmelsvampe ihjel. Det kræver, at forskerne kender alle de svampearter, som findes i husene.

Nedbringelse af fugtighed kan også forhindre svampe i at brede sig, for svampene er helt afhængige af fugtige omgivelser. Men erfaringer fra tidligere forskningsprojekter viser, at det er svært at holde fugtigheden nede i bygninger.

10- 15 skimmelsvampe på spil

Resultater fra tidligere forskningsprojekter viser, at de fleste skimmelsvampeangreb i danske huse skyldes 10-15 svampearter. Det nye forskningsprojekt skal studere, hvordan svampene samarbejder, og om der er én dominerende svampeart, hvis tilstedeværelse alle de andre svampe er afhængige af.

»Noget tyder på, at svampene samarbejder i konsortier, som skaber en slags nedbrydende biofilm«, siger Birgitte Andersen.

Ifølge Birgitte Andersen er konsortierne små lokalsamfund, hvor skimmelsvampene kommunikerer og samarbejder indbyrdes - hver svamp spiller en rolle i dannelsen og udbredelsen af konsortiet. En svamp producerer bestemte stoffer, som virker fremmende på de andre skimmelsvampe i konsortiet, mens den hæmmer svampearter, der forsøger at invadere gruppen udefra.

Lykkes det at finde frem til de vigtigste svampe og bekæmpe dem, betyder det døden for hele konsortiet.

Forskere tester tapetklister

Forskerne kender i dag ikke de enkelte svampes præcise rolle, men det skal forskningsprojektet gøre dem klogere på gennem flere forsøg. Forsøgene, som udføres under kontrollerede vækstbetingelser, skal studere svampene enkeltvis og dernæst samspillet mellem to eller flere svampe fra samme konsortium.

Svampene dyrkes på såkaldte agarplader, som rummer vidt forskellige næringsindhold, som f.eks. tapetklister eller savsmuldstapet.

Forsøgene skal også gøre forskerne klogere på hvilke byggematerialer skimmelsvampene fortrækker.

De fleste byggematerialer, der indeholder celullose, kan angribes, når de bliver våde.

Nogle svampe har specialiseret sig i at leve på vådt isoleringsmateriale, mens andre gror på f.eks. vinduesrammer. En del skimmelsvampe producerer enzymer, der nedbryder træ, papir og andre celluloseholdige materialer.

Gips og tapet er de værste materialer, men også træværk kan give problemer. Birgitte Andersen håber på, at resultaterne kan føre til udviklingen af nye byggematerialer, som skimmelsvampene ikke kan angribe.

»Projektets langsigtede mål er at finde frem til svampehæmmende stoffer, som kan indgå i fremtidens byggematerialer«, siger Birgitte Andersen, som bl.a. fremhæver, at planteolier ser ud til at være effektive svampehæmmende midler.

»Æteriske olier og andre konserveringsmidler er effektive til at kunne hæmme vækst af skimmelsvampe i fødevareindustrien. Mit håb er, at de samme principper kan forhindre svampevækst i fremtidens bygninger,« siger hun.

Godt nyt for forsikringsselskaber

Anne Pia Koch fra Teknologisk Institut Fugt og Indeklima, mener projektets resultater kan skabe værdifuld viden om, hvilke byggematerialer, som er særligt udsatte for svampeangreb og hvilke giftstoffer, svampene udskiller.

»Den viden gør os i stand til at forebygge angrebene«, understreger hun og vil ikke afvise, at man i fremtiden kan finde æteriske olier i imprægneringsmateriale eller som formstøbningsolie i betonkonstruktioner.

Også i forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, hilser man det nye forskningsprojekt velkomment. Forsikringsselskaberne har netop fået pålagt - ved lov - at skulle dække alle skimmelsvampeangreb i bygninger.

»Vi er ganske betænkelige ved, at vi nu skal til at dække skimmelsvampe-angreb. Det bliver meget dyrt for os«, siger Bo Balschmidt, Teknisk hef i Skadesudvalget, Forskning&Pension.

»Derfor er vi umiddelbart positive, hvis projektet kan løse problemet med skimmelsvampene«, siger han.