DTU-forskere vil lave biobrændstof af halm
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forskere vil lave biobrændstof af halm

Illustration: Jens Bach

Hvis der er noget, vi har meget af i Danmark, så er det halm. Og ifølge forskere fra DTU skal vi være mere end glade for det. En ny analyse fra DTU vurderer nemlig, at brugen af halm som biobrændstof i Danmark kan have store gevinster på flere parametre.

»Vores analyse viser, at det på langt sigt bedst kan betale sig at omdanne halmen til biobrændstof til den tunge transport – det vil sige skibstrafik, godstransport på vejene og luftfart. Det gælder både ud fra et teknologisk, økonomisk og klimamæssigt perspektiv,« siger professor på DTU Management, Marie Münster, i en pressemeddelelse.

Læs også: Rederi hælder fritureolie i tanken for at redde klimaet

Ifølge hende er det vigtigt, at man udnytter brugen af biomasse, fra eksempelvis halm, til at videreudvikle den tunge transport. Almene el- og hybridbiler har nemlig mulighed for at blive et reel økonomisk alternativt til benzindrevne personbiler, mens det er langt mere usikkert, om det samme kan gøre sig gældende for den tunge transport.

»Når omdannelsen af halm til biobrændstoffer via termisk forgasning er den teknologi, der vinder, er det, fordi vi trods flere el-køretøjer fortsat får brug for flydende brændstoffer til den tunge transport, som står for 20 procent af både EU’s og Danmarks CO2-udledning,« siger Marie Münster i meddelelsen.

Af jorden skal du blive

Skibe, fly og lastbiler kan, som førnævnt, udnytte biobrændstof til fordel for klimaet, men hvor målet for mange kan være at opnå en CO2-neutral produktion, kan den danske halm give mulighed for mere end dette, når man benytter sig af en lavtemperaturforgasning til at omdanne halm til biobrændstof:

»Med lavtemperaturforgasning af halm har vi mulighed for at føre dele af kulstoffet tilbage til jorden efter processen,« siger Marie Münster.

Det betyder, at denne forgasningsprocess faktisk vil føre til en negativ udledning, fordi man trækker en vis mængde kulstof ud af systemet og ud af cyklussen, når man lagrer det i jorden på denne måde.

Og dette kan have stor indflydelse på, hvilket biobrændstof man skal vælge. Det er nemlig ikke alle biobrændstoffer, der kan levere det samme udbytte til fordel for klimaet. Hvis Danmark eksempelvis importerer biomasse, der kræver, at leverandøren fælder regnskovsarealer, kan det medføre en større udledning af biogen CO2.

Læs også: EU åbner kattelem for biobrændsler: Alligevel ikke slut med palmeolie i tanken

Derudover er det også en sparet omkostning, både økonomisk og klimamæssigt, at Danmark er i besiddelse af store mængder halm, så man ikke behøver at importere ressourcer til biobrændstoffer, hvor produktion og transport medfører øget CO2-udledning.

Fremtiden for teknologien

Teknologien til at omdanne halm til biobrændstoffer via termisk lavtemperaturforgasning er allerede nu til rådighed, men ifølge DTU er der fortsat brug for forskning og videreudvikling, før teknologien kan være rentabel.

Læs også: Professor kritiserer Klimarådet: »Bæredygtig diesel er mere miljøvenlig end el«

Og ifølge Marie Münster er denne teknologi vigtig, hvis Danmark skal have en chance for at indfri eventuelle klimaambitioner.

»Hvis vi forudsætter, at vi ikke skal importere biomasse i fremtiden og samtidig skal blive uafhængige af fossile brændstoffer, så er det afgørende, at vi forstår at udnytte vores halm optimalt,« siger hun i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo optimalt. Jetfuel til fly kan være den "fine del" og bunkerfuel til skibe kan være den "grove og mindre fine del" der kommer ud af denne termisk lavtemperaturforgasning som tilmed er af indenlandsk produceret råstof.
Jeg er ret sikker på at SAS gerne vil skrive en kontrakt på levering af den første/bedste del. Så der kan i få penge til at gøre teknologien rentabel. Besøg SAS i næste uge.

  • 4
  • 2

Er der nye data for halveringstiden for "biochar" fremstillet af halm efter DTUs reduktive termiske forgasnings teknik? Jeg har stødt på halveringstider på 2600 år for frigivelse af carbon bundet i biochar som CO2, hvis biochar spredes ud på dyrket land som jorforbedringsmiddel. 270 Kg ren carbon svarer til 1000kg CO2 - hvad vil flypassagerer betale for reelt at pille et tons CO2 ud af atmosfæren? 25-50-100 USD?

  • 3
  • 1

@ Peter Jensen
Den kinesiske info, du linker til, handler primært om noget helt andet, dvs. 1. gen. bioethanol baseret på forgæring og destillation, medens nærværende artikel handler om termisk lavtemperatur-forgasning af halm o.l..

  • 5
  • 0

Der er virkelig ikke noget nyt i det.
Jeg begyndte for mere end 10 år siden at forske i at omdanne halm til bioolie, men den videre forarbejdning viste sig at være alt for omfattende, da "olien" først og fremmest bestod af organiske syrer, phenoler m.m.
I laboratoriet gik det ganske fint, men når vi forsøgte at skalere det op, gik det ikke så godt.
Omdannelse af halm til pyrolysegas ser jeg derimod et meget større potentiale i. Her gælder det dog også om at bygge et anlæg, der fungerer i industriel skala.
Restproduktet indeholder en del kulstof, som ikke så let frigøres som CO2, som hvis halmen pløjes ned. Desuden indeholder det næringsstoffer som f.eks. fosfor, der om 50 år muligvis begynder at blive en mangelvare.

  • 3
  • 0

Hvor meget biobrændsel kan der frembringes af et kg halm?
Et containerskib forbruger afhængig af farten ca. 200 - 250 tons HFO i døgnet. En bigballe vejer vel 500 kg, så selv med et omsætningsforhold mellem halm og biobrændsel på 1/1 vil betyde ca. 400 - 500 bigballer for et døgns sejlads.
Bare miljøomkostningerne til at transportere denne mængde halm til biobrændselanlæget vil blive store.

  • 5
  • 1

Er det her ikke ingeniøren,hvor konsensus er at landbruget skal nedlægges,braklægges ,skovrejses og resten dyrkes uden gødning der bliver nok ikke mange ton halm på den konto.
Men det er måske en særlig akademisk disciplin at blæse med mel i munden.

  • 9
  • 2

Er der ophavsret på denne udnyttelse af halm?
Er det den metode, Henrik Kløft udviklede for ca. en generation siden?

  • 0
  • 0

Hvis det er så smart, så er det vel bare at gå i gang med produktionen. Eller der er måske et aber dabei.
Man kan af og til komme i tvivl om hvad det egentlige produkt er, for af og til er "spildprdukterne" mere værd end det de egentlig påstår at producere.

  • 2
  • 1

Det er ikke en nyhed at man kan bruge halm og .... til at lave biobrændstof. Det er et emne med stor fokus ude i verden, som jeg indikerede med et link til sidst. https://www.advent-energy.com/htpem-methan.... Da Kina´s EL-bil sektor er verdensdominerende, bliver det nok Kina der kommer først med Bio Methanol Brændselsceller (BMB) som et energi bidrag, der kan gøre behovet for meget store batterier i bilerne mindre. Og her vil halm, træ, affald ... blive omdannet og brugt i stor skala. https://markets.businessinsider.com/news/s...

Det virker som om "DTU" drømmer om at udvikle en bioproces, som kan synes irrelevant, da Kina idag bygger store fabrikker anvendende en anden teknik til at omdanne bla. halm til biobrændstof. Det synes som om at smide "gode penge" efter "dårlige" at fokusere på denne forskers område - og her synes DTU at have en svaghed idet DTU synes at tro, at deres viden matcher de Kinesiske universiteters viden. Reelt var DTU nok på niveau med Kinas bedste universiteter i 90" og 00" - og de de bedste USA universiteter var det i 10" - MEN idag matcher ingen Kina´s vidensstyrke. (Hvilket USA´s teck/handelskrig med Kina kan være et udtryk for)

Hvad vi skulle fokusere på i DK, kunne være stor produktion af brændselsceller som denne. https://ing.dk/artikel/ny-superbil-med-bra... - som kan give EL-blier der kan køre 1200 km på en optankning af meget grøn biobrændstof. Og så bør vi arbejde hårdt for at få denne Kinesiske EL-bil ind på det danske marked, idet den vil kunne dække rigtigt manges behov. https://ing.dk/artikel/denne-elbil-koster-...

  • 1
  • 3

Min ovenstående kommentar:

@Peter Jensen
Den kinesiske info, du linker til, handler primært om noget helt andet, dvs. 1. gen. bioethanol baseret på forgæring og destillation, medens nærværende artikel handler om termisk lavtemperatur-forgasning af halm o.l..

skulle naturligvis i stedet have været til Ole Rasmussen.

Derfor undskyld til Peter Jensen (som i stedet bragte og efterlyste interessant info om "halveringstiden" for biokoks).

  • 3
  • 0