Hvis du har spist chips med eddikesmag, har du sandsynligvis spist natriumacetat, fortæller forskningsassistent Jakob Berg Johansen fra sektion for Bygningsenergi på DTU Byg. Men på DTU har den hvide saltforbindelse en helt anden funktion.
Her skal den nemlig bruges til at lagre varme. Princippet kendes fra de små pakker, som kan holde fingrene varme på en kold ski- eller jagttur: En salthydratforbindelse varmes op og bliver flydende ved 58 °C. Herefter reduceres temperaturen jævnt til omkring 20 °C. Opløsningen forbliver dog flydende – den er underafkølet, på samme måde som vand også under særlige omstændigheder kan være flydende, selv om temperaturen er under 0 °C. Når saltet krystalliserer igen – hvilket det kan bringes til at gøre ved en mekanisk påvirkning eller tilsætning af et enkelt saltkrystal – frigives den oplagrede varme:
»Vi har allerede vist, at vi tabsfrit kan lagre varmen nærmest uendeligt. Hvis vi kobler det med en solfanger, som om sommeren opvarmer saltet, kan varmen frigives om vinteren,« fortæller Jakob Berg Johansen, som regner med, at et varmelager skal modulopbygges, så varmen kan frigives i etaper. Foreløbige tests viser, at sæsonlageret kan opnå en virkningsgrad på mellem 42 og 46 procent, hvilket er et stykke fra det teoretiske loft på 56 procent.
Teknikken med at lagre varme i en flydende saltforbindelse har været kendt i omkring 100 år, og selvom det lyder simpelt, er det ikke så ligetil. En af udfordringerne er, at saltet i fast form leder varme dårligt, og det har stor betydning, når varmen skal ind i – og især ud af – lageret:
»Vi står med tre-fire afgørende udfordringer, blandt andet skal varmeveksleren designes, så den passer til saltets varmeledningsevne, og vi skal kunne holde den store mængde flydende salt stabil under hele lagerperioden,« siger Jakob Berg Johansen, som også nævner den pudsige egenskab, at saltet udvider sig med omkring 10 procent, når det bliver flydende – modsat vand, som fylder mindre i flydende end i fast form.
Forskerne på DTU er netop nu ved at opbygge en fuldskala-model af, hvordan et varmelager forbundet til en solfanger kunne se ud:
»Vi står foran udskiftningen af 250.000 oliefyr, så der er behov for at finde alternativer til de steder, hvor der ikke er fjernvarme eller plads til en varmepumpe med jordslanger,« siger Jakob Berg Johansen.
Saltlageret indgår som en af del af et fireårigt forskningsprojekt, hvor to andre lagringsteknologier også afprøves. Projektet er støttet af EU og skal afrapporteres i marts 2016. Det samlede budget for det danske projekt er 4,3 mio. kroner.
Den kommercielle side af et saltlager skal naturligvis også med i projektet, forklarer lektor ved DTU Byg Simon Furbo. Han er projektleder på den danske del af udviklingsprojektet, der foregår i samarbejde med bl.a. den nordirske virksomhed Kingspan og danske Nilan:
»Vi skal ned i pris, men der er ikke nogen af komponenterne eller materialerne, som er dyre. Selve systemet er selvfølgelig mere komplekst end et olie- eller gasfyr, men det skræmmer os ikke. Det skal optimeres, og det tager naturligvis tid,« siger Simon Furbo, som vurderer, at der vil gå omkring ti år, før denne type energilagre kan sende varme ud i boliger på en kold dag.
