DTU-forskere: Nu kan vi sænke prisen på brændselsceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

DTU-forskere: Nu kan vi sænke prisen på brændselsceller

Platin er en effektiv katalysator for oxygenreduktion. Det gør grundstoffet velegnet som katalysator i lavtemperatur brændselsceller.

Men platin er rasende dyrt, så forskerne har i mange år jagtet billigere materialer.

For fem år siden viste en række DTU-forskere, at en legering af platin og yttrium kan gøre jobbet lige så godt.

Det har dog været en svær opgave at lave denne legering, for materialet skal findes i en særlig nanopartikelform for at virke efter hensigten.

Nu har nogle af de samme forskere, Ifan Stephens og Ib Chorkendorff fra DTU Fysik stået i spidsen for et nyt projekt, der har vist, hvordan man kan fremstille sådanne nanopartikler af platin-yttrium (Pt3Y og Pt5Y mv.). Resultatet er offentliggjort i Nature Chemistry.

Problemerne skyldes, at platin er ædelt metal, som let kan reduceres til sin metalliske form, mens yttrium hellere vil befinde sig i en oxideret form (YO2).

DTU-forskere har lavet platin-yttrium legeringen med en metode, der kaldes magnetron sputtering.

Bedre end kommercielle katalysatorer

Effektiviteten af en katalysator bestemmes af dens masseaktivitet, der måles i ampere pr. milligram.

Forskerne har som bedste resultat opnået en masseaktivitet på 3,05 ampere pr. milligram platin. Det er mere end fem gange så højt, som de platin-katalysatorer, der bruges kommercielt i dag.

Forskerne slutter deres artikel med konklusionen, at det nye resultat giver et stærkt incitament for at anvende platin-yttrium i brændselsceller. De slutter dog med denne lille reservation:

»Vores metode kan ikke bruges til masseproduktion. Det næste skridt er at udvikle en kemisk syntese for denne katalysator i store mængder, hvor man også kan optimere indholdet af yttrium.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne vel brude dette i et oxygen frit miljø så korriderer ytring vel ikke. Hvis det fodres med brint kunne dette blive den perfekte generator

  • 0
  • 0

Hvis Ib eller en af hans kollegaer fra DTU læser dette: Hvorfor kan Magnetronsputtering ikke anvendes ved opskalering? Det er vel et ekstremt tyndt lag katalysator der er brug for ovenpå et inaktivt bæremateriale.

Samtlige lavenergiruder i den her verden er coatede med en gasfase/vacuum proces, så den slags processer kører på massiv industriel skala.

  • 0
  • 0

@Kristian Glejbøl
Ikke bare er der brug for et tyndt lag. Det gælder om at få mest muligt overfladeareal af katalysatoren og derfor bruges nanopartikler. De skal supporteres af og spredes ud i en porøs elektrode, således at der er tæt kontakt mellem elektrode katalysator, elektrolyt og gasfasen.

Nanopartiklerne har en kerne af Pt5Y, men partiklernes overflade er få atomare lag af ren platin. De få ydre lag beskytter kernens yttrium, og samtidig påvirkes de af kernen til at give flere gange højere aktivitet end ren platin. Således kan man nedbringe mængden af platin i cellen i sidste ende.

Overskriften: "Nu kan vi..." er ret sensationalistisk, da de, som det nævnes i sidste sætning, endnu ikke har en opskalérbar kemisk synsetemetode til nanopartiklerne.

  • 0
  • 0